Uddannelse

Antologi og dialogmøder om lederuddannelse

Som led i trepartsinitiativet vedr. øget deltagelse i praksisnære lederuddannelser er der udarbejdet en antologi, som frit kan hentes på initiativets hjemmeside. Der er også sat dato på efterårets dialogmøder.

Udvalg overser de jobrettede videregående uddannelser

Der er behov for, at få flere unge til at vælge en jobrettet videregående uddannelse målrettet den private sektor frem for en akademisk universitetsuddannelse. Regeringens Kvalitetsudvalg fokuserer alt for ensidigt på universiteterne. Lad os i stedet skabe nye, attraktive uddannelser målrettet det private på erhvervsakademier og professionshøjskolerne, der allerede i dag har succes, mener FTF.

Penge til forskning fordeles ekstremt skævt

I regeringens finanslovforslag står universiteterne til at få 26 gange så mange støttekroner til forskning og videnudvikling som de korte og mellemlange videregående uddannelser tilsammen – selv om de to sidstnævnte uddanner flere. Den ekstremt skæve fordeling må rettes op, mener FTF.

Høring over certificeringsbekendtgørelsen

FTF er positiv overfor de foreslåede, mindre ændringer i bekendtgørelsen og overfor tilføjelsen af 4 nye valgmoduler, men har enkelte bemærkninger til den konkrete implementering. FTF benytter samtidig anledningen til at pege på behovet for integration af psykisk arbejdsmiljø i lederuddannelser.

Optag på de videregående uddannelser juli 2014 med fokus på FTF området

Det er positivt at så mange igen i år har søgt og er blevet optaget på de videregående uddannelser. Der er en begyndende positiv udvikling i retning af at flere optages på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser – ikke mindst på erhvervsakademiområdet. Optaget på universitetsområdet er stagneret, men der er fortsat behov for initiativer der kan understøtte at flere søger de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser.

FTF høringssvar vedr. lov om videregående kunstneriske uddannelser

Den nye lov om videregående kunstneriske uddannelser rejser et behov for efteruddannelse for de allerede uddannede fra de eksisterende uddannelser. Denne specifikke problemstilling bør indgå i lovbemærkningerne. FTF peger endvidere på, at et samarbejde mellem den nye kommende uddannelsesinstitution for scenekunstuddannelserne og erhvervsakademier og professionshøjskoler kan styrke uddannelsernes videngrundlag.

Væk med blindgyderne i uddannelsessystemet

Med de nye krav om bedre sammenhæng mellem de forskellige typer af videregående uddannelser ser det ud til, at professionsbachelorer får lettere ved at blive optaget på kandidatuddannelser på universitetet. Det er gode toner fra uddannelsesministeren, men der er stadig forhindringer på vejen.