Regeringens ekspertudvalg om videregående uddannelser, Kvalitetsudvalget, har netop fremlagt et nyt notat, der giver svar på en række forslag fra bl.a. FTF og mange andre.
Kvalitetsudvalget fokuserer igen meget ensidigt på en reform af universiteterne som løsningen på bl.a. høj ledighed blandt akademikere. Udvalget ønsker en ny fireårig universitetsuddannelse målrettet mod det private arbejdsmarked – samt mulighed for en etårig kandidat for færre personer.
Desværre overser Kvalitetsudvalget igen de professionsrettede videregående uddannelser målrettet den private sektor, som i dag har succes. Ingen har forslået, at 2/3-dele af alle universitetsstuderende skal flytte over til erhvervsakademier og professionshøjskolerne, sådan som man får opfattelsen, når man læser udvalgets nye notat. Her skriver ekspertudvalget, at der skal flyttes et tocifret milliardbeløb og 7.000 stillinger væk fra universiteterne, hvis 2/3-dele af alle universitetsstuderende skal "overføres til professionshøjskoler og erhvervsakademier".
”FTF håber, at Kvalitetsudvalget vil begynde at indtænke erhvervs- og professionsrettede uddannelser i deres analyser og forslag. Lige nu er fokus ensidigt på at udvikle fireårige universitetsuddannelser målrettet det private. Men hvorfor ikke bygge videre på de gode erfaringer med erhvervs- og professionsrettede uddannelser, der allerede eksisterer i dag?”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Også i erhvervslivets interesse
Arbejdsgiverorganisationerne har endnu ikke meldt klart ud, hvad de foretrækker. Men det virker oplagt, at også erhvervslivet er interesseret i, at der uddannes flere unge fra de praksisrettede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskolerne, hvor længerevarende praktikforløb på arbejdspladser er en central del af uddannelsen.
Eksempelvis giver erhvervs- og professionsrettede uddannelser som datamatiker, finansøkonom, bygningskonstruktør, jordbrugstekniker, serviceøkonom, energiteknolog, produktionsteknolog og designteknolog, alle adgang til spændende og udfordrende jobmuligheder og mulighed for videreuddannelse – især indenfor den private sektor.
Byg dog videre på de gode erfaringer
Samtidig viser en ny analyse fra FTF, at cirka 40.000 bl.a. socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og lærere er ansat i den private sektor. De udgør cirka 14 procent af alle professionsbacheloruddannede. Det er en stigning på tre procent på ti år.
”FTF’erne skaber nu vækst og innovation i private virksomheder og er en overset styrke. Jeg synes, Kvalitetsudvalget bør få øjnene op for andet end en reform af universiteterne. Mere end halvdelen af alle unge, der består en videregående uddannelse, uddannes fra en erhvervsrettet uddannelse. Det glemmer eksperter og politikere desværre ofte,” siger Bente Sorgenfrey.
Brug for praksisrettede uddannelser i fremtiden
Med afsæt i den demografiske udvikling, efterspørgsel efter nye kompetencer og ønsket om at fremme vækst og innovation vil behovet for praksisrettede uddannelser på videregående niveau være stigende på såvel det private som offentlige arbejdsmarked i fremtiden.
Erhvervsakademi- og professionsuddannelserne har allerede i dag en række styrker, hvor især samspillet mellem teori og praksis og den direkte relevans i forhold til konkrete opgaver og professioner spiller en central rolle.
Men skal flere unge vælge en erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse som deres første valg, kræver det, at kvaliteten løftes yderligere. Derfor har LO og FTF lanceret en række forslag til kvalitetsforbedringer i et fælles oplæg sendt til regeringens ekspertudvalg, som du kan læse her.