De erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser uddanner målrettet til beskæftigelse inden for bestemte professioner eller erhverv, og er opbygget med brede faglige kompetencer. Men kompetencekravene ændres løbende. Det gælder i private virksomheder, som skal klare sig i en global konkurrence, og det gælder offentlige virksomheder, som skal leve op til nye krav om kvalitet og effektivitet.
Fortsat kompetenceudvikling igennem arbejdslivet er derfor en nødvendighed.  Dels for arbejdspladserne, som har brug for højt kvalificerede medarbejdere, som leverer ”varen” med høj faglig kvalitet og bidrager til den faglige udvikling. Dels for medarbejderne, som skal holde sig fagligt ajour for at vedligeholde deres markedsværdi og beskæftigelsesmuligheder og som har brug for at kunne udvikle sig fagligt gennem livet for at bevare interesse, stolthed og glæde ved arbejdet.
Efter- og videreuddannelse er samtidig også nødvendig for de personer, som gennem livet får brug for at skifte spor eller erhverv. Det kan være nødvendigt for at få beskæftigelse, eller fordi den enkelte ikke længere kan fungere i den profession, som den  oprindelige grunduddannelse pegede frem mod.
Endelig er efter- og videreuddannelse en mulighed for at opnå kompetencer for dem, der ikke benyttede uddannelsesmulighederne som unge, og dermed også vigtig for at begrænse chanceuligheden, til gavn for den enkelte og for samfundet.
Der er altså af mange grunde brug for, at livslang uddannelse er en reel mulighed, også for personer, som har gennemført en videregående uddannelse.
Udfordringer
Hovedparten af FTF-organisationernes medlemmer har i de seneste år oplevet, at rammebetingelserne for deres deltagelse i efter – og videreuddannelse er blevet forringet.  Dels er de statslige taxametertilskud til formel efter- og videreuddannelse formindsket, og dels er SVU-ydelsen besparet  og  mulighederne for at få SVU under efter- og videreuddannelse er forringet og nu helt bortfaldet for alle med uddannelse på bachelorniveau og derover.
Samtidig har mange private og de allerfleste offentlige arbejdspladser skullet tilpasse deres aktiviteter til strammere budgetter, som alt andet lige giver ringere vilkår for efter- og videreuddannelse for den enkelte. FTF’s undersøgelser viser, at økonomien på den enkelte arbejdsplads i mange tilfælde er en barriere for deltagelse i efter- og videreuddannelse.
Den statslige støtte til kompetenceudvikling gives i stigende omfang gennem specifikt målrettede puljer, og mange efteruddannelsesaktiviteter er reguleret af partnerskabsaftaler mellem arbejdsgiver og uddannelsesinstitution. Det kan betyde at medarbejderindflydelsen på efteruddannelsesaktiviteter bliver mindre, og udbuddet af uddannelsesaktiviteter, som ikke fokuserer på en bestemt arbejdsplads, bliver færre.
Nogle store arbejdsgivere tilrettelægger i stigende grad egne tilbud om kompetenceudvikling i stedet for de efter- og videreuddannelser, som fx erhvervsakademier og professionshøjskoler står for. Det kan betyde, at den enkelte ansatte får vanskeligheder med anerkendelse af sine kompetencer i forbindelse med fx jobskift eller fortsat uddannelse. Det kan også betyde udfordringer i forhold til at sikre uddannelsens kvalitet. Desuden kan et større omfang af ”interne efteruddannelsesaktiviteter” forringe udveksling af viden  mellem uddannelsesinstitutioner og praksis.

Strategiske mål
Udfordringerne betyder, at der er brug for at målrette FTF’s politik på efter- og videreuddannelsesområdet. De politiske indsatser, som kan bidrage til at løse udfordringerne, samles nedenfor under 6  strategiske mål, der beskrives med delmål og indsatsområder.
FTF-politikken drejer sig primært om rammebetingelserne for efter- og videreuddannelse, sådan som de kommer til udtryk i love og regler samt finanslovstakster. Men det er vanskeligt at skille rammebetingelserne  fra fx aftaler og overenskomster, som regulerer forhold vedr. efter- og videreuddannelse på overenskomstområder eller på en enkelt arbejdsplads.  De strategiske mål og indsatser vil derfor i nogen udstrækning være overlappende i forhold til de områder, som FTF’s medlemsorganisationer selv dækker gennem aftaler og overenskomster.
1. Gode økonomiske rammebetingelser for efter- og videreuddannelse
FTF’s mål er:

  • At efter- og videreuddannelsessystemet imødekommer både arbejdspladsernes og de individuelle behov for kompetenceudvikling  og tilbyder gode rammevilkår, som gør livslang læring til en reel mulighed for alle grupper af ansatte.
  • At alle arbejdspladser råder over ressourcer (tid og økonomi) til efter- og videreuddannelse og prioriterer deres anvendelse i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

FTF skal arbejde med følgende indsatser :

  • Deltagerbetalingen for formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse skal være væsentligt lavere end i dag. Der skal fastsættes en øvre grænse for, hvor stor deltagerbetaling der kan opkræves. (1A)
  • Efter- og videreuddannelse skal tilrettelægges i en form som matcher behovet på de enkelte arbejdspladser. (1B)
  • Der skal udvikles et konkret forslag til ny model for økonomiske understøtning af efter- og videreuddannelse  for personer med uddannelse på bachelorniveau. (1C)
  • Indsamling af viden og erfaringer fra medlemsorganisationer som har fonde eller aftalebelagte puljer til finansiering af efter- og videreuddannelse.(1D)
  • Sammen med medlemsorganisationerne indsamle viden og beskrive modeller for, hvordan rettigheder til efter- og videreuddannelse kan kombineres med samfinansiering mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerside.(1E)
  • Indsamling af erfaringer med kontraktansattes adgang til efter- og videreuddannelse og evt. udvikling af formuleringer til standardkontrakter, som sikrer kontraktansattes adgang til efter- og videreuddannelse på områder, hvor mange ansættes på individuelle kontrakter.(1F)

2. Efter- og videreuddannelse anerkendes som et nødvendigt supplement til grunduddannelse
FTF’s mål er:

  • At efter- og videreuddannelse skal supplere grunduddannelserne. Specialisering og ekspertise skal i vid udstrækning opnås gennem efter- og videreuddannelse oven på en bred grunduddannelse med generelle kompetencer.
  • At efter- og videreuddannelse skal tilbyde den nødvendige faglige ajourføring inden for erhverv og professioner.
  • At efter- og videreuddannelse understøtter tværfaglighed i opgavevaretagelsen på private og offentlige arbejdspladser. Det er en mulighed, når efter- og videreuddannelse udbydes i en form, der giver mulighed for bred deltagelse af personer med forskellige faglige profiler.

FTF skal arbejde med følgende indsatser:

  • Det skal sikres, at alle grunduddannelser giver adgang til både fagspecifikke og tværfaglige efter- og videreuddannelser, sådan at ingen ender i en uddannelsesmæssig blindgyde.(2A)
  • Der skal udvikles deltidsuddannelser på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatniveau, der hvor det skønnes at være relevant. (2B)
  • Mulighederne for at praksis får en mere fremtrædende plads i de formelle efter- og videreuddannelser skal undersøges.(2C)

3. Opgaveløsning og efter- og videreuddannelse skal tænkes sammen på arbejdspladsen
FTF’s mål er:

  • At efter- og videreuddannelse systematisk medtænkes i  beslutninger om arbejdets indhold og organisering af arbejdets udførelse.
  • At efter- og videreuddannelse indgår i arbejdspladsers strategi for udvikling af opgaveløsning og kvalitet.

FTF skal arbejde med følgende indsatser:

  • Indsamle erfaringer med  ordninger, hvor der  opstilles specifikke kompetencekrav til fagprofessionelle som betingelse for,  at de må og kan fungere inden for visse jobs/funktioner, herunder  eventuelle ordninger , hvor der stilles krav til faglig ajourføring.(3A)
  • Indsamle eksempler og erfaringer med kompetenceudvikling der er finansieret af særlige målrettede puljer, herunder specielt hvordan arbejdstagersiden er involveret i beskrivelsen af puljers formål, anvendelse og den konkrete model for udmøntning.(3B) 

4. Kompetenceudvikling skal anerkendes for sit indhold
FTF’s mål er:

  • At der udvikles et styrket samarbejde  mellem formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse og den kompetenceudvikling, som finder sted på den enkelte arbejdsplads og i private uddannelsestilbud.
  • At der udvikles smidige og enkle modeller for realkompetencevurdering og merit, som vil blive anvendt i større udstrækning.

FTF skal arbejde med følgende indsatser:

  • Beskrivelse af eksisterende samarbejdsmodeller mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser eller faglige organisationer m.fl. om efter- og videreuddannelse, som giver formel kompetence. I beskrivelsen skal også indgå ordninger som sikrer fast merit for uddannelsesdele, der er gennemført uden for det formelle uddannelsessystem. (4A)
  • Enkel og smidig realkompetencevurdering på akademi- og diplomuddannelser skal udbredes gennem støtte til udviklingsprojekter på udvalgte, relevante områder.(4B)
  • Brugen af realkompetencevurdering skal udvides til også at omfatte masteruddannelser.(4C)
  • Brugen af realkompetencevurderinger skal understøttes med statslige tilskud, også på akademi-, diplom- og masterniveau, sådan at der ikke opkræves betaling for gennemførelse af realkompetencevurderinger.(4D )

5. Gode, relevante og sammenhængende  efter- og videreuddannelsesmuligheder
FTF’s mål er:

  • At de faglige organisationer både på arbejdsgiver – og arbejdstagersiden inddrages i udvikling af fremtidens efter- og videreuddannelse for at sikre, at udbuddet (form, indhold, niveau) svarer til det efterspurgte og samtidig har et længere perspektiv end det akutte behov på arbejdsmarkedet.
  • At de samlede ressourcer til efter- og videreuddannelse udnyttes bedst muligt gennem konstruktivt samarbejde mellem alle aktører, som arbejder med at udvikle og udbyde efter- og videreuddannelse, sådan at arbejdspladser og medarbejdere får reel adgang til den nødvendige kompetenceudvikling.

FTF skal arbejde med følgende indsatser :

  • Uddannelsesinstitutionerne skal forpligtes til at inddrage arbejdsmarkedets parter, når der udvikles nye efter- og videreuddannelser mv.(5A)
  • Uddannelsesministeriet forpligtes til ved prækvalificeringen at sikre at en hensigtsmæssig udnyttelse af de samlede ressourcer til efter- og videreuddannelse. (5B)
  • Øget fokus på kvalitetssikring af efter- og videreuddannelser. (5C)
  • Undersøgelse af sammenhæng mellem læringsudbytte, undervisningsformer og kursistgrupper.(5D)
  • Tilstrækkelige muligheder for at gennemføre individuelle uddannelsesprojekter.(5E)
  • Nationale udvalg som samler udbydere, aftagere samt faglige organisationer,og  som bl.a. beskæftiger sig med behov for udvikling af eksisterende og nye efter- og videreuddannelser.(5F)

6. Stærke basale og faglige færdigheder gennem   AMU  og almene voksenuddannelser
FTF’s mål er:

  • At styrke uddannelsesmulighederne for kortuddannede og faglærte personer, og i særlig grad at sikre samarbejde mellem de almene og erhvervsrettede uddannelser og et styrket voksenvejledningssystem.

FTF skal arbejde med følgende indsatser:

  • Afdækning og fjernelse af barrierer, som er medårsag til faldende brug af AMU gennem de senere år. (6A)
  • Bidrage til at udvikle initiativer, som forbedrer grundlæggende læse-, regne- og it-færdigheder gennem øget brug af FVU (Forberedende voksenundervisning) mv.(6B)
  • Bidrage til at styrke voksenvejledningen, også for de personer, som ønsker at uddanne sig fra faglært til videregående niveau.(6C)