Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har for nylig offentliggjort kravene til de nye udviklingskontrakter mellem ministerium og hver enkelt videregående uddannelsesinstitution.
I FTF følger vi arbejdet med de kommende udviklingskontrakter med stor interesse. Det gælder naturligvis først og fremmest de krav og mål, der opstilles i forhold til FTF-professionernes uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier og professionshøjskoler.  Men det gælder også de krav og mål, som opstilles i forhold til universiteterne.
Et af de krav, som ministeren stiller, handler om bedre sammenhæng og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om forskning og uddannelse.
Bedre mulighed for direkte adgang til kandidatuddannelser
Sofie Carsten Nielsen ønsker blandt andet bedre sammenhæng mellem de forskellige typer af ordinære uddannelser, så blindgyder eller unødig studietidsforlængelse kan undgås. Og hvordan gør man så det? Ministeren peger selv på, at sammenhæng og samarbejde bl.a. kan ses, i at flere uddannelser giver mulighed for direkte adgang til uddannelser på andre institutionstyper. Fx så professionsbacheloruddannede kan blive direkte optaget på fagligt beslægtede kandidatuddannelser på universiteterne.
I FTF har vi gennem en årrække arbejdet for, at faglig supplering afskaffes som et krav for, at professionsbachelorer kan blive optaget på kandidatuddannelser. Glæden var derfor stor, da kravet forsvandt i 2013 og blev erstattet af nye regler, der træder i kraft til september 2014. Nu kan universiteterne i begrænset omfang kræve, at bachelorer supplerer deres uddannelse efter de er optaget på kandidatuddannelsen, fx hvis de mangler et metodefag.
Desværre kan vi allerede nu se, at nogle kandidatuddannelser fremover er lukket land for professionsbachelorer – universiteterne kan åbenbart ikke samarbejde med de andre videregående uddannelsesinstitutioner om de faglige krav i uddannelserne, så der kan skabes den nødvendige sammenhæng.
Stadig forhindringer på vejen
Jeg synes derfor, det er rigtig interessant, hvordan universiteterne fremover vælger at opfylde kravet  om  øget sammenhæng og samarbejde. Meget tyder på, at der er forhindringer på vejen når det drejer sig om den direkte adgang til kandidatuddannelser: Universiteterne kvier sig ved at skulle optage bachelorer på kandidatuddannelserne, uden at de må stille specifikke krav om forudgående faglig supplering, begrundet i den enkelte studerendes faglige kvalifikationer. Universiteterne vurderer, at når de ikke længere kan kræve, at fx professionsbachelorer tager et suppleringsfag, inden de er klar til at blive kandidatstuderende, så kan de blive nødt til at afvise dem som studerende. Det kan betyde, at bl.a. færre professionsbachelorer kan optages på kandidatuddannelser. Det er i hvert fald udmeldingen fra flere universiteter i Jyllands-Posten den 1. juli.
Jeg er derfor rigtig glad for, at ministeren til Jyllands-Posten udtaler, at det er universiteternes opgave at sammensætte deres uddannelser på en måde, så de studerende ikke har brug for at supplere, inden de kan optages på en kandidatuddannelse. Og jeg ser frem til, at ministeren holder universiteterne fast på kravet om sammenhæng og samarbejde, når udviklingskontrakterne i den kommende tid omsættes til konkrete mål og initiativer.