Statens millioner til forskning og udvikling på landets videregående uddannelsesinstitutioner fordeles voldsomt skævt – og det bør der rettes op på, mener hovedorganisationen FTF.
Med regeringens finanslovsforslag for næste år får universiteterne endnu en gang en altdominerende broderpart: 96 procent af det samlede beløb til forskning og videnudvikling på de videregående uddannelser. Professionshøjskoler og erhvervsakademier må deles om de sidste fire procent, selv om disse institutioner uddanner omkring 60 procent af de personer, der får videregående uddannelse. Og selv om både erhvervsakademier og professionshøjskoler nu har både ret og pligt til at udføre anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde.
Som hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte med korte og mellemlange uddannelser som fx lærere, finansansatte, politifolk, sygeplejersker, bygningskonstruktører og pædagoger opfordrer FTF politikerne til at rette op på den skæve fordeling.

Dygtige og kreative danskere
”Regeringen tegnede i sit regeringsgrundlag et Danmark, som kan konkurrere på, at danskerne er blandt de dygtigste og mest kreative. Hvis det skal lykkes, må vi sørge for at videngrundlaget styrkes, der hvor en stor del af danskerne rent faktisk får deres videregående uddannelser. Og det kan vi gøre gennem anvendt forskning og udviklingsarbejder, som styrker både uddannelserne, og den måde forskningen bruges på ude på arbejdspladserne”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at kvaliteten i uddannelserne hænger tæt sammen med, at uddannelsesinstitutionerne – også erhvervsakademier og professionshøjskoler – får bedre mulighed for at forske og videnudvikle. Og hun ser det som afgørende, at forskningen sker i tæt samspil med arbejdsmarkedet, uddannelsessteder og det omgivende samfund.
Professionshøjskoler og Erhvervsakademier er ikke kun grunduddannelser, men står også for en stor del af efteruddannelse, fx når sygeplejersker skal efteruddannes i ny viden og nye metoder.
Ny viden og nye metoder
”Forskning handler ikke bare om ny teknologi til industrien eller videnskabelige afhandlinger. Ny viden skal ind i uddannelserne. Det handler også om, hvordan vi får uddannet dygtige pædagoger, bioanalytikere, sygeplejersker, konstruktører og finansansatte – det er selve grundlaget for at kunne modernisere den offentlige sektor og skabe vækst og produktivitet i den private sektor, som regeringen jo mener vi skal. Så må den også handle på det i praksis”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at der er en forskningsreserve, som skal udmøntes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
”Fra FTF’s side opfordrer vi til, at der gives et ekstra skub til forskning og videnudvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler”, siger Bente Sorgenfrey.