Beskæftigelse

Nu kan arbejdspladser få hjælp til at fastholde seniorer

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse lancerer nu de såkaldte seniorpakker til arbejdspladser med under 250 ansatte. Pakkerne skal forbedre seniorernes arbejdsvilkår, og sikre at de kan blive længere på arbejdsmarkedet. Et vigtigt tiltag, mener FTF. Når vi som samfund kræver, at danskerne skal arbejde længere, må vi også gøre noget for, at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Det kan pakkerne være med til.

FTF-forslag til et nyt refusionssystem

FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats i højere grad sker ud fra en vurdering af, hvilken indsats der bedst bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet, frem for valg af den billigste indsats, der sker ud fra snævre kommunaløkonomiske interesser.

FTF ønsker opgør med kassetænkning overfor ledige

Kommunerne skal vælge den indsats, der bedst får en ledig i arbejde og ikke den indsats, der udløser det største statslige tilskud. Det mener FTF, som foreslår en model for en helt ny økonomisk styring af beskæftigelsessystemet.

FTF enig med eksperter: Fattigdomsgrænse er en god ide

Regeringens ekspertudvalg anbefaler en fattigdomsgrænse, som skal gøre det nemmere at bekæmpe social ulighed. Politikerne kan ikke længere snakke sig fra at tage fattigdomsgrænsen med i deres fremtidige politik, mener FTF.

Ja tak til kontrakt og opkvalificering

I naturlige arbejdskrafts- og pendlingsoplande skal jobcentre gå sammen om en tæt virksomhedskontrakt. De skal kende de forskellige brancher, uddannelsesmuligheder, arbejdsgivernes rekrutteringsmetoder og de kompetencer, der efterspørges. Det skriver jeg i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis i dag.

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats mv. og Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv. (Kontanthjælpsreform)

FTF tilslutter sig ambitionen om at flere unge kontanthjælpsmodtagere får en uddannelse. FTF er ikke tilhænger af den gensidige forsørgelsespligt for ugifte samboende, da mange berørte vil miste deres selvstændige forsørgelsesgrundlag. Pligt til at arbejde i en nytteindsats for kontanthjælpen giver kun mening, hvis det samtidig kvalificerer til et lønnet job.