Når de kommunale jobcentre vælger indsats til den enkelte ledige, styres valget i alt for høj grad af, hvor stort et tilskud staten giver. Det mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. FTF foreslår derfor en radikal ny måde at styre beskæftigelsesindsatsen på økonomisk.
Løser ikke problemet
Regeringen er også klar til at rydde op i det gamle system. Beskæftigelsesministeren har allerede annonceret en ny model, der ligger tæt op af det forslag, som Arbejdsmarkedskommissionen kom med i 2009. Her skal størrelsen af refusion fra stat til kommuner ikke afhænge af, hvilken type indsats fx den ledige eller den syge får, men i stedet være ens for alle ydelser.
Problemet er bare, at den model ikke afskaffer kassetænkningen, påpeger FTF. Nogle indsatser overfor personer uden for arbejdsmarkedet vil fortsat være billigere for kommunen end andre. Ydelsen afhænger nemlig af typen af beskæftigelsesindsats. Samtidig er der knyttet særlige udgifter til nogle former for indsats, som fx udgifter til opkvalificering. Således vil fx uddannelse fortsat være dyrere end privat løntilskud.
Stadig drevet af kassetænkning
Derfor vil kommunen fortsat have en interesse i at holde omkostningerne nede. Eller for at sige det mindre pænt: stadig være drevet af kassetænkning, når der skal vælges indsats til den enkelte ledige. Sådan lyder kritikken fra FTF.
”Idéen med at rydde op i kassetænkningen er helt fin – og nødvendig. Kommissionens model gør bare ikke radikalt nok op med den gamle måde at tænke på. Vi foreslår i stedet for en model, hvor udgiften efter refusion er den samme for kommunen, uanset hvilken indsats den vælger”, siger Bente Sorgenfrey.