I et nyt udspil kritiserer Venstre sin egen opfindelse: Jobcentrene. Ledige skal kunne vælge andre tilbud. FTF er enig i grundtanken om flere valgmuligheder, men finder det fløjtende urealistisk, at man på den konto både kan spare milliarder og forbedre systemet.
Ledigheden på det samlede FTF-område har gennem det seneste halve år ligget stabilt på 3,2 pct. - og er således ikke faldet som den generelle ledighed. Ledighedsudviklingen i de fire FTF-A kasser er meget forskellig.
Regeringschefer fra hele EU har sat turbo på tiltag, der skal hjælpe unge arbejdsløse europæere. FTF er tilfreds med, at der bliver gjort noget, men efterlyser mere fokus på at skabe job og vækst.
Nedsat arbejdsevne behøver ikke føre til et fleksjob. En ny reform skal få lederne til at tage ansvar og sørge for, at ansatte med særlige behov kan opretholde deres arbejdsliv og indkomst.
Krisen har ført til voksende sociale gnidninger, stigende ulighed, fattigdom og arbejdsløshed. Og det har de europæiske ledere gjort alt for lidt eller slet intet for at lave om på. Det skriver jeg i et indlæg sammen med generalsekretær for ETUC, Bernadette Ségol, og formand for LO, Harald Børsting.
Regler og procedurer kan være hård kost for offentligt ansatte, men hvis lederen er dygtig, kan hun få sine ansatte til forstå reglerne, så de bliver lette at fordøje.
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse lancerer nu de såkaldte seniorpakker til arbejdspladser med under 250 ansatte. Pakkerne skal forbedre seniorernes arbejdsvilkår, og sikre at de kan blive længere på arbejdsmarkedet. Et vigtigt tiltag, mener FTF. Når vi som samfund kræver, at danskerne skal arbejde længere, må vi også gøre noget for, at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Det kan pakkerne være med til.
Høringssvar over udkast til ny bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning i sygedagpengesager mv.
FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats i højere grad sker ud fra en vurdering af, hvilken indsats der bedst bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet, frem for valg af den billigste indsats, der sker ud fra snævre kommunaløkonomiske interesser.
Arbejdsformidlingerne i EU-landene bliver for fremtiden målt og vejet for at få frem, hvem der er bedst til at få arbejdsløse i arbejde eller uddannelse. EU-Kommissionen vil samtidig have dem samlet i netværk