Skal man tro på udtalelserne fra flere europæiske statsledere, kan man fristes til at tro, at vi stort set er ved at være gennem finanskrisen. Men det er langt fra sandheden, og det ved de millioner af europæere, der stadig lever under hidtil uset hårde forhold og har oplevet en drastisk nedgang i deres levestandard, kun alt for godt.
Når politikerne taler om vigtigheden af Europas sociale dimension, er det blot tomme ord. De gennemfører politikker, som er med til at forværre konsekvenserne af nådesløse økonomiske stramninger.
Almindelige mennesker betaler stadig dyrt for krisen. Dette har ført til voksende sociale gnidninger, stigende ulighed, fattigdom og arbejdsløshed, som vil påvirke den unge generations livschancer mange år frem i tiden.

Samtidig har vi også set en farlig eskalering af intolerance og fremmedhad. Alle disse forhold underminerer opbakningen til EU, hvilket afspejles i stigningen i antallet af nationalistiske, anti-EU partier i flere medlemslande. Kun 30 procent af europæerne er stadig positivt indstillet overfor EU. På trods af dette har europæiske ledere gjort alt for lidt eller slet intet for at bakke op om et socialt ansvarligt Europa.
For et år siden fremsatte ETUC dets samfundskontrakt Social Compact for Europe. Det indeholdt nødvendige foranstaltninger for at bremse denne eskalerende onde spiral og genoprette befolkningernes tillid til EU. I april fremhævede ETUC den bydende nødvendighed af kravene. Der skal handles nu.
ETUC har taget godt imod det Europæiske Råds beslutning om endelig at offentliggøre en kortlægning af den sociale dimension af den økonomiske og monetære union, men forlanger endvidere, at nye foranstaltninger rækker længere end ØMU’en. Det skal sikre, at alle politikområder skubber på for at fremme fuld beskæftigelse og social fremgang i hele Europa.
Endnu et topmøde for Europas statsoverhoveder skal holdes d. 27.-28. juni, hvor politikerne skal udarbejde et udkast til en kortlægning af et socialt Europa. Hvis de svigter endnu engang, vil de ikke blive tilgivet.
EU’s sociale dimension burde være ensbetydende med bedre leve- og arbejdsforhold, social beskyttelse, gode ydelser fra det offentlige og social dialog. Men virkeligheden er, at de europæiske statsoverhoveder fortsætter med at skære ned i det offentlige forbrug og liberalisere uden at skele til konsekvenserne. Som følge heraf undermineres arbejdspladser, arbejdsforhold og centrale serviceydelser i mange brancher.
I deres stræben efter et frit, grænseoverskridende arbejdsmarked har regeringer undladt at indføre retningslinjer for beskyttelse af arbejdstagere, og dette har ført til udbredt udnyttelse af arbejdstagere og alarmerende social dumping. Folk, der er desperate efter at få et arbejde, bliver flyttet rundt i Europa, og derved underbydes eksisterende lønningsniveauer og arbejdsvilkår, med voldsomme modreaktioner til følge.
Også den sociale dialog er under pres. En rapport fra Europa-Kommissionen offentliggjort i april anerkendte, at en vellykket dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er absolut nødvendig, hvis vi skal nå til enighed om sociale fremskridt. På trods af dette har økonomiske stramninger og nedskæringer undermineret arbejdsmarkedets parters rolle og de faglige organisationers umistelige ret til frie kollektive overenskomstforhandlinger og lønforhandling på nationalt og EU-niveau.
I maj forpligtede de europæiske ledere sig til at tage hånd om det blødende hul i statskasserne på EUR 1 billion årligt pga. skattesnyd og -unddragelse. ETUC har forlangt, at der sættes ind med en stærk og forpligtende handlingsplan, men på trods af dette formåede politikerne ikke at formulere et konkret program på topmødet i Bruxelles.
Frem for alt, hvis ikke der gøres noget for at bremse den evigt stigende arbejdsløshed, som var højere end 12% i eurozonen i marts, tallet var dobbelt så højt for unge, står vi overfor en reel risiko for et socialt sammenbrud.
ETUC opfordrer til, at der indføres en social mindste indkomst i alle EU medlemslandene. Samtidig skal den lovfastsatte mindsteløn hæves væsentligt i de lande, hvor fagforeningerne anser, at det er nødvendigt. Sidst men ikke mindst, skal EU investere 1-2% af BNP i et fælles europæisk genoprettelsesprogram, der skal genetablere bæredygtig vækst og bekæmpe arbejdsløshed.
Disse krav, som er fremsat af ETUC, er blevet gentaget i Europa-Parlamentet, hvor flere MEP’er har fordømt Kommissionen for dens manglende vilje til at fremsætte realistiske forslag til at styrke et socialt Europa, og har efterspurgt en ny vej, som kan føre til vækst, beskæftigelse og social retfærdighed.
På tværs af Europa er vores mål at sætte en stopper for de offentlige besparelser, som virker stik mod hensigten, stoppe konkurrence mellem medlemslandene der presser lønninger og arbejdsforhold og ansporer til skatteunddragelse, at der investeres i bæredygtig vækst og beskæftigelse, samt at der bakkes op om social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger. Europa har ikke råd til at vente mere.
Indlægget er bragt i Berlingske Tidende den 29. juni 2013. Det er skrevet af Bernadette Ségol, generalsekretær for ETUC, Harald Børsting, formand for LO, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF.