En ledig skal i langt højere grad end i dag kunne vælge, hvem der skal hjælpe hende ind på arbejdsmarkedet igen: Fagforeningen, a-kassen, et privat firma eller et jobcenter efter eget valg. Sådan lyder grundtanken i et nyt beskæftigelsesudspil fra Venstre.
FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, hilser en del af tankegangen bag Venstres forslag velkommen. Nemlig at den enkelte ledige skal have bedre muligheder for at vælge kvalificeret rådgivning end i dag.
”Det nuværende system tager ikke den ledige alvorligt. Den enkelte ledige bliver ikke taget med på råd. Det er et grundlæggende problem, der skal løses, i en samlet reform af beskæftigelsessystemet. Den ledige skal have mere indflydelse", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Derfor ser FTF positive takter i Venstres forslag om, at parter med mere kendskab og kontakt til arbejdspladserne end jobcentrene får flere formidlingsopgaver, fx fagforeninger og a-kasser.
"I vores egen model for en gennemgribende reform af hele beskæftigelsessystemet, foreslår vi også, at den ledige i langt højere grad skal bag roret”, siger Bente Sorgenfrey.
Venstre skabte selv jobcentrene
Samtidig peger hun på, at Venstre for seks år siden som regeringsparti selv nedlagte de gamle Arbejdsformidlinger og skabte de kommunale jobcentrene.
”Det store mantra og salgsargument var dengang, at der skulle være én indgang for den ledige. Der er da lidt tankevækkende, at Venstre nu slår til lyd for, at der skal være så mange indgange for den ledige som muligt”, siger Bente Sorgenfrey.
Stikker blår i øjnene
Og frit valg mellem forskellige indgange gør det ikke alene, understreger hun.
”Venstre stikker folk blår i øjnene ved at fremstille det som om, at et frit valg for den ledige nærmest vil løse alle problemer. Der er behov for en gennemgribende reform, der tager seriøst fat om de mange forskellige problemstillinger, der findes på arbejdsmarkedet. Blandt andet det faktum, at det jo ikke kun de lediges behov, der skal tilgodeses – det er også arbejdsmarkedets! Der er behov for et system, som sikrer, at de ledige finder vej, bliver omstillet og opkvalificeret, så de også matcher arbejdsmarkedets behov”, siger Bente Sorgenfrey.
Hokus-pokus milliarder
Hun sætter også et stort spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at spare milliarder ved blot ved at indføre mere markedslignende forhold i beskæftigelsessystemet.
Konkret foreslår Venstre at spare i alt 1,5 mia. kr. i 2014 stigende til fire mia. kr. i 2020 på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne.
”Det ligner hokus-pokus milliarder. Det er fløjtende urealistisk at forestille sig, at man kan spare milliarder uden at forringe systemet. Man bliver nødt til at vælge – og melde ærligt ud: Vil man forbedre systemet, eller skal det være en ren spareøvelse”, siger Bente Sorgenfrey.