
86% af danskere: Vores velfærd skal ikke udhules
Danskerne bakker op om velfærdslov: I 2025 skal 14.000 flere børn og 67.000 flere ældre over 70 år, passes, have omsorg og behandles. Pengene skal følge med.

Danskerne bakker op om velfærdslov: I 2025 skal 14.000 flere børn og 67.000 flere ældre over 70 år, passes, have omsorg og behandles. Pengene skal følge med.

I forbindelse med Finansministeriets pressemøde om velfærdsloven opfordrer formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, folketinget til at stemme for en velfærdslov, der automatisk regulerer midlerne til velfærden, i takt med at der bliver flere børn og ældre.

Regeringens reformudspil ’Danmark kan mere I’ peger i den helt rigtige retning, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard. Hun lægger vægt på, at det er en samlet pakke, der sætter ind på de vigtige dagsordner: Uddannelse, klima, innovation og et stærkere arbejdsmarked.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har i går fremlagt en omfattende økonomisk reformpakke. Vi vil øge beskæftigelsen med 46.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 uden at borgere skubbes ud i fattigdom.

Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i dag et konkret bud på et reformkatalog med andengenerationsreformer, der både får flere i arbejde og mindsker uligheden.
Flere skal gøres fattigere for at få flere i arbejde. Sådan bliver Danmark rigere, må man forstå på Radikale Venstre og de blå partier, som de kan se sig selv i regering med. Det er åbenbart vigtigere for De Radikale end klima, uddannelse, antallet af pædagoger, sygeplejersker og velfærden.

Efter svære forhandlinger har regeringen og Danske Regioner indgået en aftale om næste års økonomi. Aftalen giver 1,2 mia. kr. ekstra til sygehusene næste år.

Landets kommuner brugte næsten tre milliarder kroner mindre på velfærd i 2020, end de havde budgetteret med. Det viser netop offentliggjorte regnskabstal.

Landets kommuner brugte 2,9 mia. kr. mindre på velfærd sidste år, end de havde budgetteret med. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at underforbruget skal overføres til i år, så pengene kan bruges til at reparere skaderne fra den lange nedlukning. Pengene bør gå til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte og et fagligt løft i grundskolen, mener FH.

Frygt for økonomisk straf har fået kommunerne til at bruge samlet set næsten 30 mia. kr. mindre til velfærd de sidste 10 år, end de havde afsat i deres budgetter. FH foreslår nye regler for kommunernes budgetter. Se Danmarkskort over, hvor meget de enkelte kommuner har underforbrugt siden 2011.