Lizette Risgaard henviser bl.a. til en meningsmåling, lavet af Epinion for FH, der viser, at 70 procent af danskerne mener, at der skal være en automatisk årlig regulering af velfærden svarende til demografien. Opbakningen kommer fra vælgere fra både rød og blå blok.
”Det er utroligt, hvor hurtigt nogle af vores politikere glemmer deres valgløfter. Under valgkampen i 19’, lovede en lang række partier, at velfærden skulle følge med, når antallet af børn og ældre stiger. Nu løber man så altså fra ansvaret,” siger Lizette Risgaard, og forsætter.
Om Velfærdsloven
I 2025 vil der være 14.000 flere børn under seks år og 69.0000 flere danskere over 70 år end i dag.
Velfærdsloven vil forpligte den til en hver tid siddende regering til som minimum at lade de offentlige udgifter stige lige så meget som det demografiske træk.
Det er op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at afgøre, hvordan budgetterne udmøntes.
”Samtidig det er jo en bunden opgave tilbage fra 2006, hvor man lovede, at hvis danskerne blev længere tid på arbejdsmarkedet, skulle de ekstra midler bruges på velfærd, når antallet af børn og ældre steg. Det løfte skal altså indfries nu.
Det er at spille højt spil med hele vores velfærdssamfund, at man ikke sætter penge af til de mange flere børn og ældre som over de kommende år, skal have pleje og omsorg. For det giver jo sig selv, at jo flere borgere, der har brug for børnehaver, sygehuse, ældrepleje og anden velfærd – jo flere penge koster det, hvis ikke kvaliteten skal blive markant dårligere. Derfor er velfærdsloven også en god løsning, fordi den betyder, at der automatisk ville blive sat penge af til velfærd, i takt med, at antallet af borgere stiger.
På trods af coronakrisen har vi altså stadig en rigtig sund økonomi, så det kan ikke være et spørgsmål om, at der ikke er råd til at holde fast i den velfærd, vi har nu. Ja, som jeg ser det, har, vi har faktisk slet ikke råd til at lade være. Hvis vi vil bevare vores rige og lige samfund, så er vi altså nødt til at se vores fælles velfærd som investering og ikke en udgift.”
