Inden folketingsvalget udstak Venstre et såkaldt Velfærdsløfte – en garanti til danskerne om, at en eventuel Venstre-regering ville sikre de nødvendige investeringer i vores fælles velfærd.
For vores danske velfærdssamfund er én af verdens bedste opfindelser.
Vores samfundsmodel har gjort Danmark til ét af de mest rige, lige og trygge lande i verden. Og skulle man have været i tvivl, så må coronakrisen siges at have leveret det endegyldige bevis.
Velfærden er under pres
Men vores velfærdssamfund er under pres. Befolkningen vokser, og der kommer flere børn og ældre.
Vi har råd til at sikre velfærden. På trods af coronakrisen og de mange hjælpepakker til virksomhederne har vi fortsat meget sunde offentlige finanser, både på kort og langt sigt.
Lizette Risgaard
I løbet af bare de næste fem år vokser antallet af børn i alderen 0-6 år og antallet af ældre fra 80 år og op med 90.000 personer. Det svarer til en stigning på 13 pct.
Jo flere, der har brug for børnehaver, skoler, sygehuse, ældrepleje og anden velfærd – jo flere penge koster det. Medmindre kvaliteten altså skal blive markant dårligere.
Det er der meget få, som synes, er en god ide. Spørger man danskerne ønsker fire ud af fem som minimum, at velfærden skal opretholdes og mange ønsker bedre kvalitet.
Velfærdslov er en del af løsningen
Det er vi nødt til handle på, og derfor bakker fagbevægelsen op om en velfærdslov som en del af løsningen.
En velfærdslov skal sørge for, at der hvert år automatisk reserves penge til området, når antallet af børn og ældre stiger. Hermed opretholdes både kvalitet og service.
At få vedtaget en sådan lov burde da heller ikke blive svært. Op til folketingsvalget i 2019 satte fagbevægelsen fokus på, hvor vigtig velfærden er for borgerne.
Og dengang var der stor lydhørhed og opbakning ikke blot fra rød blok, men også fra Venstre i form netop Velfærdsløftet.
Sunde finanser
Nu er tiden så endelig kommet til, at der skal sættes handling bag de fine ord fra før valget.
Spørgsmålet er derfor, om Venstre vil stå ved sit løfte om at forsvare velfærdssamfundet. Eller om man vil gemme sig bag bortforklaringer om coronakrisen og lade stå til, mens alt det, vi har bygget op, smuldrer mellem fingrene på os.
Der vil nemlig være tale om en bortforklaring, hvis man her vælger at trække ’coronakortet’. For vi har råd til at sikre velfærden.
På trods af coronakrisen og de mange hjælpepakker til virksomhederne har vi nemlig fortsat meget sunde offentlige finanser, både på kort og langt sigt. Ja, faktisk er de offentlige finanser overholdbare. Det har både finansministeriet og vismændene beregnet.
Udhuling af velfærden vil øge uligheden
Samtidig er det vigtigt at slå fast, at vi ikke har råd til at lade være.
En velfærdslov vil nemlig være garant for, at Danmark også fremover er et af de mest rige, lige og trygge samfund i verden.
Mens alternativet, en fortsat udhuling af velfærden, vil skubbe yderligere til den ulighed og utryghed, vi i stigende grad har oplevet de seneste år. En tendens, hvor det er størrelsen på ens bankkonto, der bestemmer, om man kan få den hjælp og de ydelser, man har brug for.
Opbakning til loven
Den udvikling skal vi for alt i verden undgå.
Det vil nemlig ikke alene betyde, at rige og fattige ikke længere har samme muligheder i det danske samfund. Det vil også være kimen til et samfund uden sammenhængskraft, mere ustabilitet og mindre vækst. Og det er der ingen af os, der ønsker.
Derfor håber jeg, at Venstre vil stå ved deres Velfærdsløfte, og at et bredt flertal i Folketinget vil bakke op om regeringens forslag til en velfærdslov. For et ja til en velfærdslov er et ja til danskerne og til vores samfundsmodel.