Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fremlægger tal, der viser, at markant færre i Sverige er på førtidspension, samtidig med at vi ser en stigning i Danmark. DA peger blandt andet på, at en lavere ydelse kan være en del af forklaringen.

Men så enkelt er det ikke.

Man kan ikke sammenligne ydelser på tværs af lande uden at se på de samlede systemer. Sverige har eksempelvis flere ledige og andre regler for sygedagpenge.

Derfor giver det ikke et retvisende billede alene at fokusere på ydelsesniveauet. I FH tror vi ikke på, at man skaber flere raske mennesker og dermed mere arbejdskraft, ved blot at sænke ydelserne eller tilkende færre førtidspensioner.

Til gengæld er vi enige om at der skal være et stærkt fokus på rigtig god hjælp til at komme i arbejde. Når det gælder unge, bør førtidspension som udgangspunkt ikke være en varig løsning.
Unge med nedsat arbejdsevne skal have målrettet støtte til at komme i arbejde, også hvis det i første omgang kun er få timer.

Samtidig skal de sikres en ordentlig kompensation for den arbejdsevne, de ikke har.

FH forslag til at understøtte unges vej mod arbejde og uddannelse

  • Tidlig indsats for unge og deres familier: Bare 7 timers beskæftigelse for forældrene har stor betydning for børnenes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Der bør tilbydes en samlet helhedsorienteret hjælp til hele familien
  • De unge skal have en gennemgående kontaktperson: Skaber tillid og sikrer sammenhæng på tværs af sektorer. De unge skal mødes, hvor de er og hjælpen skal være vedholdende, fleksibel og aktiv.
  • KUI-indsatsen skal også kunne hjælpe de unge der er mest syge, har sociale problemer, misbrug og som derfor er længst fra arbejdsmarkedet, så der sikres en sagsbehandler med den rette faglighed og kontinuitet
  • Opfølgning på uddannelsesplaner: 20 procent af de 25-årige står i dag uden uddannelse – systematisk opfølgning er afgørende.
  • IPS-indsats. Tværfaglig indsats med fælles økonomi og mål mellem beskæftigelse, sundhed og socialområdet.
  • Ret til udviklingsfleksjob for borgere med begrænset arbejdsevne. Der skal arbejdes aktivt for at fastholde eller opnå arbejdsmarkedstilknytning.
  • Fokus på fleksible uddannelsesveje og meningsfulde praktikforløb. Skal give meningsfulde udviklingsmuligheder og gøre op med krav om, at unge skal fremstå ”syge nok” for at få hjælp.
LÆS FORSLAG

BEREGNER

Hvornår kan jeg gå på pension?

Indtast din fødselsdato og få svaret

Indtast venligst en gyldig fødselsdato.
Dag
Måned
År

Dit pensionsår

Din pensionsalder

År tilbage før folkepension