Formuekoncentrationen i Danmark har ikke ændret sig nævneværdigt de seneste tre år og ligger fortsat på et historisk højt niveau.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Et centralt mål for formueulighed er Gini-koefficienten. En koefficient på 0 betyder fuld lighed, hvor alle ejer lige meget, mens 100 betyder, at én person ejer det hele.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen i Danmark på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et historisk højt niveau, som den har ligget omkring siden 2021, hvor den steg fra 71,0 procent.
Selvom den samlede formueulighed har været nogenlunde uændret siden 2021, dækker det over forskellige udviklinger i befolkningens formuer.
Stigende boligpriser har isoleret set øget formueuligheden markant – med knap to procentpoint målt ved Gini-koefficienten. Omvendt har voksende pensionsopsparinger trukket uligheden tilsvarende ned.
Det betyder, at formueuligheden samlet set ville være steget i perioden, hvis ikke pensionsopsparingerne havde modvirket udviklingen. Arbejdsmarkedspensionerne spiller dermed en væsentlig rolle i at holde formuekoncentrationen nede, fordi de er bredt udbredt i befolkningen og styrker mange danskeres økonomiske grundlag frem mod pension.
Samtidig peger analysen på, at der er forskel på, hvor hurtigt forskellige typer formuer kan omsættes til økonomisk råderum. Stigende boligværdier kan relativt hurtigt realiseres og give økonomisk fleksibilitet her og nu. Pensionsopsparinger er derimod bundet til den politisk fastsatte pensionsalder og giver først adgang til midlerne senere i livet.
Læs også: Uligheden stiger i Danmark (PDF)
Dermed dækker den overordnede stagnation i formueuligheden over underliggende forskelle i muligheder og økonomisk handlefrihed mellem forskellige grupper i befolkningen.
FH forslag
De stigende fødevarepriser har de seneste år lagt et yderligere pres på mange danske husholdninger – og presset rammer skævt. Når en større del af indkomsten går til helt basale varer, forstærker det den i forvejen høje ulighed og rammer særligt dem med mindst økonomisk råderum.
Derfor foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) en fuldt finansieret pakke, der skal give målrettet økonomisk lettelse og samtidig mindske uligheden. Konkret vil FH indføre:
- En midlertidig fødevarecheck til pensionister uden større formuer, overførselsmodtagere og børnefamilier med lave indkomster.Udspillet indeholder to konkrete forslag:
- En forhøjelse af jobfradraget, som giver skattelettelser til dem med de laveste lønninger.
Hovedkonklusioner
- Formueuligheden er på et historisk højt niveau, hvor den har ligget på mere end 72 procent målt ved Gini-koefficienten i flere år, efter den tog et hop for tre år siden.
- Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden være endnu højere. De reale aktiver, herunder primært ejerboliger, bidrager isoleret set til en væsentlig stigning i formueforskellene i perioden, men særligt arbejdsmarkedspensionerne trækker i den modsatte retning og bidrager isoleret set til faldende formueforskelle.
- Formueforskellene er generelt meget lavere, når opgørelsen foretages uden værdien af unoterede aktier. Det skal ses i lyset af, at en relativt lille del af befolkningen ejer unoterede aktier, hvilket tæller ejerandele i familieejede virksomheder, men at der ofte er tale om meget værdifulde aktieposter. Derfor har de unoterede aktieformuer stor betydning for opgørelser af formueuligheden.
- Store formueforskelle gør sig også gældende inden for hvert alderstrin. Det vil sige, at de store formueforskelle på tværs af hele den voksne befolkning ikke i særlig grad kan tilskrives aldersforskelle.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
