De fleste af os kender følelsen. Man gør sit arbejde. Man tager ansvar. Man gør sig umage. Man møder ind også når kroppen er træt, ryggen gør ondt, eller natarbejdet sætter sine spor.
Men alligevel står man tilbage med utrygheden. For hvad venter for enden af arbejdslivet?
Alt for mange lønmodtagere spørger sig selv: Kan jeg holde til det her i 10, 15, måske 20 år mere? Og hvad sker der, hvis jeg ikke kan?
Det er de mennesker, der giver vores ældre på plejehjemmene et bad. Dem, der bygger nye lejligheder, vores børn kan bo i engang. Dem, der beskytter os alle sammen fra kriminalitet og trusler.
Det er jobs, der slider fysisk, psykisk eller begge dele.
Utrygheden breder sig. Ikke fordi, lønmodtagerne er sarte – men fordi ingen endnu har givet dem de svar, de har brug for.
For hvad gør man, hvis kroppen siger stop, før man når pensionsalderen?
To ud af tre tror ikke på, at de kan holde til at arbejde helt frem til deres pensionsalder. Det er virkeligheden. Det hører jeg, når jeg besøger arbejdspladser.
Når jeg taler med sygeplejersker på aftenvagt, lagermedarbejdere med skæve arbejdstider, vvs’ere, der har slidt deres kroppe op over et langt arbejdsliv. Og det viser vores undersøgelser også.
Det er en virkelighed, som alt for længe er blevet ignoreret.
Samtidig kan den rigeste del af befolkningen i stigende grad selv vælge, hvornår de vil gå på pension. De har fleksibiliteten,midlerne og helbredet til at vælge. Det har mange lønmodtagere ikke. Så ryger sammenhængskraften og retfærdigheden.
Sæt farten ned
Det er vigtigt at huske, at det ikke kun handler om dem, der er tæt på pensionsalderen i dag. Det handler i høj grad også om de unge, der har forladt folkeskolen i år. De har lige nu en forventet pensionsalder på 75 år. Det er absurd at forstille sig, at det overhovedet er realistisk – for slet ikke at tale om, om det er rimeligt og retfærdigt.
Derfor må det være den politiske opgave nummer ét i 2026: At levere en samlet plan for en retfærdig tilbagetrækning for de lønmodtagere, der hver eneste dag gør Danmark rigere, og tryggere
Bekymrede danskere
Bekymrede danskere
En plan, der sætter farten ned for den stigende pensionsalder og investerer massivt i et bedre arbejdsmiljø – fysisk og psykisk. Og som værner om de ordninger, der giver de mest slidte en reel mulighed for at gå tidligere.
Det er ikke raketvidenskab. Vi har allerede regnet på det. FH har leveret en fuldt finansieret plan. Siden da er råderummet kun vokset. Det er altså ikke et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om prioritering.
Og der er ingen undskyldninger for at blive ved med at lade lønmodtagerne svæve i uvished.
Tid til svar og handling
Spørgsmålet om pension og tilbagetrækning er blevet et tillidsspørgsmål. For lønmodtagernes tillid smuldrer, mens de venter. Det bør alle Folketingets partier tage meget alvorligt. Ikke mindst dem, der gerne vil danne en regering efter det kommende folketingsvalg.
Hvis partierne vil genvinde lønmodtagernes tillid, inden vi skal til stemmeurnerne igen i det nye år, så kræver det konkrete og ambitiøse planer for at sikre det gode arbejdsliv og retfærdige tilbagetrækningsmuligheder.
Nogle partier taler vagt om at lempe stigningen i pensionsalderen. Andre har kastet folkepensionen, Arne-pensionen og seniorpensionen op i luften – uden at sige, hvad der skal gribe dem, der ikke kan mere.
Det her handler ikke om teknik. Det handler om værdighed. Om retfærdighed. Og om, hvilket Danmark vi vil være.
Nu skal der leveres. Det er tid til handling!
