Jeg går grundlæggende ind for politik, der belønner seniorer for at arbejde efter pensionsalderen.
Alle typer seniorer!
Lige fra ufaglærte til akademikere.
Fredag den 31. oktober førstebehandler Folketinget et lovforslag om at hæve satsen for seniorpræmien. Det vil betyde, at udgifterne vil stige til cirka 1 mia. kr. i 2029.
Hvad er seniorpræmien
Den skattefri seniorpræmie er i dag en ordning, der gives til personer der arbejder mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i enten det første eller andet år eller begge år efter folkepensionsalderen.
Men det løser ikke det, seniorpræmien var sat i verden for: at give et større arbejdsudbud. Lovforslaget forventes kun at øge arbejdsudbuddet med ca. 100 fuldtidspersoner.
En præmie for de stærkeste – ikke de flittigste
Det er helt skævt og uretfærdigt, at vi i Danmark har en seniorpræmie, der kun belønner de mest velstillede og stærkeste seniorer, der kan holde til at arbejde mindst 30 timer om ugen (ca. 4 dage) i et helt år.
Denne gruppe opnår retten til at få den skattefrie præmie på i dag 48.555 kr. det første år og 28.902 kr. det andet år efter folkepensionsalderen.
Når vi i FH nærlæser tallene, kan vi se, at modtagerne af seniorpræmien har en gennemsnitlig indkomst på 650.000 kr. før skat og ekskl. pension i 2024.
Modtagerne er koncentreret i de rige kommuner, især i Nordsjælland. Fx opfyldte knap 30% af de 68-69-årige i Gentofte kravene til at få præmien i 2024, mens det kun gjaldt omkring 8% i Sønderborg.
I øvrigt arbejder langt størstedelen af de seniorer, der opfyldte kravene til seniorpræmien 37 timer eller derover om ugen i 2024.
Ergo ser det ikke ud til, at det er grænsen på 30 timer og udsigten til seniorpræmien, der får dem til fortsat at trække i arbejdstøjet, efter pensionsalderen er passeret.
Mange medlemmer af FH’s 62 forbund har arbejdet fuldtid siden de var 16 år gamle, modsat akademikerne, der først begynder et fuldtidsjob engang i 20’erne eller senere.
Det foreslår FH
FH foreslår at gøre seniorpræmien mere retfærdig og bredt tilgængelig ved at:
- Sænke timekravet fra 30 til 14,8 timer om ugen – svarende til to arbejdsdage.
- På den måde kan ca. 6.700 flere seniorer få adgang til ordningen (en stigning på 50 %).
- De nye modtagere har gennemsnitligt 300.000 kr. lavere indkomst end de nuværende, så præmien vil målrettes dem, der har størst behov.
- Ændringen kan ske uden at koste staten ekstra, fordi præmien blot justeres lidt ned (fra ca. 44.100 kr. til 40.900 kr. i 2029
Mange af vores forbunds medlemmer kommer ikke i nærheden af at kunne holde til tæt på fuldtidsjob efter pensionsalderen, men vil måske gerne arbejde et par dage om ugen – hvis de er heldige ikke at være slidt helt ned.
Med andre ord har FH-forbundenes medlemmer – fx håndværkere – ikke den samme mulighed for at få seniorpræmien.
Sænk time-kravet til seniorpræmien
Derfor foreslår FH en mere retfærdig seniorpræmieordning, der ikke kommer til at koste staten ekstra penge. Vi foreslår, at man lægger seniorpræmien om, så man skal arbejde mindst to dage (14,8 timer) om ugen for at opnå adgang til seniorpræmien.
På den måde belønner vi også dem, der kan og vil give et par gode dage – ikke kun dem, der kan holde til næsten fuldtid og i øvrigt har en god, høj indkomst i forvejen. Det er retfærdigt. Og det vil få seniorpræmien ud til flere, der faktisk har brug for den.
Ved at omlægge fra 30 timer (ca. 4 dage) om ugen til 14,8 timer (2 dage), ville knap 7.000 flere seniorer få adgang til ordningen i 2024. Det svarer til en stigning på omkring 50% flere seniorer på ordningen.
Med vores forslag vil den gennemsnitlige udbetalte skattefrie seniorpræmie falde en smule pr. person.
Dvs. at seniorpræmien i 2024 på ca. 44.100 kr. vil skulle reduceres til ca. 40.900 kr. i 2029 (begge opgjort i 2026-prisniveau, red.), hvor stigningerne i lovforslaget vil være fuldt indfaset, for at det ikke vil koste staten ekstra.
Hvem ved, måske vil nogle håndværkere, ufaglærte eller sosu-assistenter trække i arbejdstøjet igen et par dage om ugen, hvis de også – helt retfærdigt – kan få del i seniorpræmien. Og det er lige netop dem, arbejdsgiverne skriger efter at få flere af i disse år.
Det er både klogt og fair med en omlægning. På den måde vil alle lige fra den ufaglærte til akademikeren have en reel chance for at få et økonomisk skulderklap for at tage en ekstra tørn efter pensionsalderen.
Anerkendelse – ikke ulighed
For alle seniorer fortjener anerkendelse – ikke ulighed.
Vi skal hylde dem, der bliver ved, uanset om det er to eller fire dage om ugen. Og forstå, at der er forskel på, hvor meget de forskellige faggrupper i samfundet er i stand til at arbejde efter pensionsalderen.
Med et timekrav på to dage om ugen rammer vi virkeligheden bedre. Vi belønner flere, der har ydet mest og længst. Vi mindsker ulighed. Og vi bruger pengene klogere. Derfor bør Folketinget stoppe planerne om at hæve præmien blindt – og i stedet åbne døren for dem, der også i deres tredje halvleg gerne vil give et nap med.
Det er ret og rimeligt. Og det er sådan, vi behandler lønmodtagere med respekt!
Så skævt rammer den
Seniorpræmien gavner primært de mest velstillede og arbejdsduelige seniorer, ikke dem med mange år på arbejdsmarkedet eller fysisk krævende job:
- Modtagerne har i gennemsnit en indkomst på omkring 650.000 kr. før skat (ekskl. pension).
- Tre ud af fire har en indkomst på over 400.000 kr.
- Modtagerne er især koncentreret i rige kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor op mod 29 % af de 68-69-årige får præmien – mod kun 8 % i Sønderborg.
- Kravet om mindst 30 timers arbejde om ugen betyder, at ordningen i praksis udelukker mange ufaglærte, håndværkere og sosu’er, der ikke kan arbejde næsten fuld tid efter pensionsalderen
