Vismandsrapport: Overenskomster løfter både løn og velstand

Tidligt i morges mødte hundredtusindvis af lønmodtagere ind på danske arbejdspladser. Nogle trak i kedeldragten på en industrivirksomhed. Andre satte sig bag rattet i en lastbil, afsluttede en nattevagt på et hospital eller tændte computeren på kontoret.

Fælles for dem er, at de hver dag er med til at skabe enorme værdier i Danmark.

Men de værdier fordeler sig ikke af sig selv.

Nu lyder det krystalklart fra de uafhængige topøkonomer i Det Økonomiske Råd, at det er de overenskomstbærende fagforeninger og den danske model, der gør Danmark rigere.

Rapporten, ’Dansk økonomi, forår 2026’ fra Det Økonomiske Råd, viser, at fagforeninger – gennem kollektive overenskomster og lokale lønforhandlinger – sikrer, at lønmodtagerne får deres fair andel af virksomhedernes overskud. Og det stopper ikke dér. For når lønmodtagere får en mere rimelig del af værdiskabelsen, kan virksomhederne både producere mere og ansætte flere. Samtidig er overenskomsterne den største muskel, vi har i forhold til at modvirke og bekæmpe den stigende ulighed.

Det er et opgør med en gammel myte.

Mange vil sikkert undre sig over, at det overhovedet kan være nødvendigt at dokumentere. For de fleste ved godt, at virksomheder ikke skaber overskud alene. Det gør mennesker. Dygtige faglærte, industriarbejdere, chauffører, smede, social- og sundhedsansatte, elektrikere, pædagoger og tusindvis af andre lønmodtagere, som hver dag får Danmark til at hænge sammen.

Hver dag går mere end tre millioner lønmodtagere på arbejde på danske arbejdspladser. Det er dem, der holder produktionen i gang, udvikler virksomhederne og skaber værdierne.

Det nye i vismændenes analyse er, at den dokumenterer noget meget vigtigt: At stærke fagforeninger og overenskomster ikke kun er gode for lønmodtagerne. De stærke fagforeninger er også gode for dansk økonomi.

Rapporten ser blandt andet på store industrivirksomheder med betydelig magt på arbejdsmarkedet. Her viser analysen, at fagforeninger har været med til at sikre højere lønninger uden at bremse virksomhederne. Tværtimod kunne virksomhederne både øge produktionen og ansætte flere lønmodtagere. Det er i virkeligheden ret logisk.

Det er i virkeligheden ret logisk.

Når lønmodtagere får ordentlig løn og ordentlige vilkår, bliver arbejdsmarkedet mere attraktivt. Flere søger mod de virksomheder og brancher, hvor der er gode forhold og høj produktivitet.

Samtidig skaber stærke overenskomster stabilitet, tillid og samarbejde på arbejdspladserne. Det er en vigtig forklaring på, at Danmark både er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og samtidig et af de lande med mindst ulighed.

Det er styrken ved den danske arbejdsmarkedsmodel.

Men modellen er under pres.

Men modellen er under pres. I de seneste årtier er organiseringsgraden faldet og derfor har arbejdsgiverne fået mere magt. Det betyder, at balancen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere risikerer at tippe.

Og det er ikke kun et problem for den enkelte lønmodtager. Ifølge vismændene kan det også føre til lavere beskæftigelse, mindre produktivitet og lavere velstand.

Det bør være stof til eftertanke på Christiansborg.

Mens regeringsforhandlingerne kører, og partier på tværs af Folketinget taler om, hvordan vi gør Danmark rigere, er der mange forskellige forslag på bordet.

Nogle peger på skattelettelser målrettet erhvervslivet.

Andre på at forringe tilbagetrækningsmulighederne for dem med de længste og hårdeste arbejdsliv eller andre hårde arbejdsudbudsreformer, der typisk betyder forringelser af det sociale sikkerhedsnet.

Men vismændene peger på en anden vej.

De peger på, at det er en god investering at styrke de fagforeninger, der tager ansvar for den danske model og forhandler overenskomster.

Derfor foreslår de et skattefradrag målrettet medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger.

Det forslag bakker vi op om.

LÆS OGSÅ: Faktaark om Dansk Økonomi 2026

Det handler ikke om særbehandling eller privilegier. Det handler om at anerkende den rolle, overenskomstbærende fagforeninger spiller for hele samfundet. Den danske model kommer ikke af sig selv.

Den danske model kommer ikke af sig selv. Overenskomster dumper ikke ned fra himlen. De bliver skabt og forsvaret hver eneste dag ude på arbejdspladserne.

Når udenlandske virksomheder kommer til Danmark uden ordnede forhold, er det fagforeningerne og de tillidsvalgte, der tager kampen for at sikre danske løn- og arbejdsvilkår. Det kræver tid, kræfter og mennesker, der organiserer deres kolleger og tager ansvar for fællesskabet.

Det er også dér, den danske model lever i praksis. Den lever ude på arbejdspladserne. I frokoststuen. På værkstedet. På fabriksgulvet. Hos de tillidsvalgte, der tager dialogen og kampene med ledelsen. Hos kolleger, der organiserer sig og finder løsninger sammen.

Det er dér, fundamentet under dansk velstand bliver lagt.

Derfor er konklusionen fra vismændene så vigtig: Når lønmodtagere står sammen, bliver vi ikke fattigere.

Danmark bliver rigere.

—

Kronikken er bragt i Børsen 26.05.26