Tina er ikke bare den første, man møder i receptionen.
Hun er også det varme smil, den hjælpsomme hånd og den, der får tingene til at glide – hvad enten det handler om lånecykler, mødelokaler eller gæster, der ikke kan finde ud af p-automaten.
I fire årtier har hun været FH’s og LO’s ansigt udadtil. Og nu, hvor hun på grund af sygdom ikke længere kan holde til at arbejde, er det en lettelse, at der findes en ordning, som griber hende. For sådan bør det være.
Trygheden er under angreb
Selvom jeg er ærgerlig over at sige farvel til Tina, er jeg også virkelig glad for, at hun får muligheden for at trække sig tilbage nu.
Og det er en god påmindelse om, hvad vi i fagbevægelsen kæmper for hver dag. Nemlig, at lønmodtagere som Tina skal have mulighed for at trække sig, når de har brug for det. Det garanterer ordninger som seniorpensionen og Arne-pensionen.
Så sent som i sidste uge foreslog Cepos at nedlægge både Arnepensionen og folkepensionen i deres oplæg til en ny tilbagetrækningsmodel.
I deres idealbillede skal vi alle selv spare op til vores alderdom – og fortsætte med at arbejde til langt op i 70’erne.
Det er en model, der tager udgangspunkt i regneark – ikke i virkelige menneskers liv og kroppe.
Samtidig er investeringerne i arbejdsmiljø og forebyggelse, som engang blev lovet som forudsætning for en højere pensionsalder, forsvundet.
Efterlønnen er på vej ud. Og pensionsalderen stiger år for år – uden at vores helbred nødvendigvis følger med.
Det må ikke blive normen, at man skal være slidt op, før man får lov at stoppe.
Forsvar vigtige ordninger
Den udhuling, efterlønnen er blevet ramt af, må ikke ske for seniorpensionen og Arne-pensionen.
Vi skal beskytte og forbedre mulighederne for tidlig tilbagetrækning, så alle lønmodtagere kan gå trygt på arbejde med visheden om, at de bliver grebet, når de har brug for det.
Seniorpensionen er en god og vigtig ordning til lønmodtagere som Tina, hvis helbred forhindrer dem i at arbejde. Der er mange, der bruger den, fordi den fungerer – det er godt, og derfor skal vi værne om den.
BEREGNER
Hvornår kan jeg gå på pension?
Indtast din fødselsdato og få svaret
Dit pensionsår
Din pensionsalder
År tilbage før folkepension
Arne-pensionen trænger til gengæld til et servicetjek. Ikke fordi, der er færre på ordningen end forventet. I den perfekte verden ville ingen have behov for tidlige tilbagetrækningsordninger, så det er ikke i sig selv dårligt.
Men fordi ordningens kritikere som CEPOS bruger tallene til at tale for dens afskaffelse. Det må de ikke slippe afsted med.
Derfor er det vigtigt, at vi udvider ordningen med et år, så den bliver tilgængelig for flere af dem, der har knoklet i over fire årtier.
Og at vi hæver ydelsen til et niveau, hvor man kan leve af det. I dag får en Arne-pensionist i gennemsnit lidt over 13.000 kroner om måneden før skat.
Det er ikke nok.
Planer inden næste valg
For nylig blev jeg i et fællesinterview med min kollega fra AC, Tomas Kepler, i nærværende medie citeret for, at vi skal vide, hvad regeringen og de andre partier vil med pensionen, inden vi skal til folketingsvalg næste gang.
Og det står jeg ved.
Statsministeren lovede for snart et år siden et opgør med den stigende pensionsalder. Det var godt. Men nu lyder det, at vi først skal have en ny model klar i 2030. Det er alt for sent.
Vælgerne og lønmodtagerne har krav på at kende partiernes planer før næste folketingsvalg.
Pension optager alle
I løbet af de seneste 10 måneder, hvor pensionsdebatten har fyldt meget, har jeg talt med en række – især yngre – lønmodtagere. Endnu flere har medvirket i vores kampagne for en mere retfærdig tilbagetrækning.
Fælles for dem er, at de er bekymrede. Det er ikke abstrakt for dem, om de skal være 71 eller 73, før de kan gå på pension. Det er ikke ligegyldigt for dem, om sikkerhedsnettet under deres nedslidning giver dem ret til en værdig alderdom.
Læs også: 125000 gange har danskerne tjekket deres pensionsalder
Pension optager alle, og i denne uge, hvor vi siger farvel til Tina, optager den mig lidt mere, end den plejer. For hvis der ikke fandtes seniorpension, kunne hun blive tvunget til at fejre endnu flere jubilæer i FH’s reception, selvom hun reelt ikke kan holde til det længere.
Og det ville være et trist sidste kapitel i et så langt og flot arbejdsliv.
Så hurra for Tina. Hurra for retten til at stoppe, før helbredet knækker. Og hurra for alle de ordninger, vi har kæmpet os til – og stadig skal kæmpe for. Men lad det ikke blive ved hurraerne. Tryghed er ikke noget, vi får. Det er noget, vi holder fast i – sammen
Kronikken er bragt i Avisen Danmark 26.06.25
