Andreas tror ikke, at han holder helt til pensionsalderen.

For han har 43 år tilbage på arbejdsmarkedet. Hvor han banker kobberplader sammen ved håndkraft. Han mærker hvert slag, der giver stød op gennem armene og ind i kroppen. ”Det er ikke kun taget, der bliver slået på. Det er egentlig også os.”

Andreas Krogsbøll er 30 år gammel og blikkenslager. Han er en stolt faglært, glad for sit arbejde, men han er også bekymret. Og det er der mange lønmodtagere, der er.

Lige nu stiger pensionsalderen automatisk – uden hensyn til hvor længe og hvor hårdt folk har arbejdet. Det er hverken rimeligt eller bæredygtigt!

morten skov chrisitansen

Derfor undrer det mig, når Brian Mikkelsen i Berlingske kan kalde retten til en værdig tilbagetrækning for en ”julegave” til de unge.

For det er ikke en gave at kunne stoppe efter et langt og hårdt arbejdsliv. Det er en grundlæggende anerkendelse af det slid, som lønmodtagere hver dag yder for at holde samfundet kørende.

Lige nu stiger pensionsalderen automatisk – uden hensyn til hvor længe og hvor hårdt folk har arbejdet. Det er hverken rimeligt eller bæredygtigt.

Derfor foreslår jeg en ny retning:

Pensionsalderen skal stige langsommere.
Vi skal investere markant i bedre arbejdsmiljø og mere uddannelse
De seniorer, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, skal have lettere ved gradvis at trække sig.
Dem, med de længste og hårdeste arbejdsliv, skal have mulighed for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere.

Læs også:

Andreas Krogsbøll er stolt af sit arbejde. Han lægger kobbertage, og når han går rundt i København med venner og bekendte, kan han udpege de flotte tag, han har været med til at lave.

Beskæftigelse

Andreas og hans kolleger tror ikke, de når pensionsalderen

Der er enorm forskel på, hvordan et arbejdsliv slider.

Hvis vi ikke anerkender det, så lukker vi øjnene for virkeligheden.

Hverken Brian Mikkelsen eller jeg kan forudsige, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om 25 eller 50 år.

Måske gør ny teknologi nogle job lettere – men den gevinst kan vi ikke tage på forskud.

Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, vi ser i dag.

Vi kan ikke bygge fremtiden på utryghed.

Derfor kæmper jeg for, at unge som Andreas – og alle andre – kan se frem til et godt og langt arbejdsliv med tryghed, respekt og en tilbagetrækning med værdighed