René er 53 år og arbejder som murerarbejdsmand på byggepladser på Sydfyn. Han er oprindeligt uddannet tømrer, men har skiftet fag undervejs. I dag er han en del af et sjak, hvor det kollegiale sammenhold er afgørende for at få hverdagen til at fungere.
FH-pensionsudspil: TRYGT. RETFÆRDIGT. ANSVARLIGT.
For René er det ikke kun arbejdet i sig selv, der betyder noget – det er i høj grad også fællesskabet.
I det rigtige sjak løfter man i flok, passer på hinanden og får arbejdet til at glide, også når det er fysisk hårdt. Det er her, arbejdsglæden opstår.
Men det fysiske slid er en uundgåelig del af jobbet.
Kroppen sætter grænser
René har allerede mærket konsekvenserne af mange års fysisk arbejde. Han har haft en diskusprolaps, som stadig påvirker ham, og som har ændret hans syn på arbejdslivet.
“Man bliver slidt – og jeg ved det, for jeg har allerede haft en diskusprolaps.”
For ham er det ikke et spørgsmål om almindelig træthed efter en lang dag, men en konkret erfaring med, hvor hurtigt kroppen kan sige fra.
Det har også gjort pensionsspørgsmålet mere nærværende.
Svært at se et helt arbejdsliv
Når pensionsalderen fortsætter med at stige, har René svært ved at se, hvordan det skal hænge sammen med et langt arbejdsliv i et fysisk krævende fag.
Han oplever det samme blandt sine kolleger, hvor mange kæmper med nedslidte skuldre, knæ og hofter.
“Jeg synes simpelthen, det er så vanvittigt.”
For René handler det ikke om at slippe for at arbejde – men om at kunne holde til det.
Bekymringen stopper ikke ved ham selv. René tænker også på sine børn og deres muligheder for en tryg fremtid.
Han har allerede taget konsekvensen og opfordret dem til selv at spare op.
“Jeg tror ikke på, at der er noget at have pension af om 25-30 år.”
For ham handler debatten om pension i høj grad om tillid – og om hvorvidt systemet i fremtiden vil kunne sikre dem, der har haft et langt og fysisk hårdt arbejdsliv.
Et spørgsmål om retfærdighed
Renés historie er et eksempel på den virkelighed, mange lønmodtagere i fysisk krævende job står i.
Når kroppen sætter sine spor længe før pensionsalderen, bliver spørgsmålet ikke kun, hvornår man må gå på pension – men om man overhovedet kan holde til at blive ved.
For René er det afgørende, at der bliver taget højde for forskellene i arbejdsliv.
Ikke alle job slider lige meget. Og ikke alle har de samme forudsætninger for at arbejde længere.
