I tirsdag blev der i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg vedtaget en politisk udtalelse, der kræver bedre arbejdstagerrettigheder og kriterier i offentlige udbud i EU.

Udtalelsen bygger på flere af FH’s forslag og understreger behovet for at få rettet gevaldigt op på de nuværende europæiske udbudsregler, der er med til at underminere europæiske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår.

Det er første vigtige skridt på vejen mod bedre beskyttelse af lønmodtagere i offentlige udbud. Der er stadig håb for social fremgang i Europa!

flemming h. grønsund

Flemming H. Grønsund, næstformand i FH, ser det som en sejr, at parlamentet har taget flere af FH’s forslag med i den endelige udtalelse. Han pointerer om udtalelsen:

Det er første vigtige skridt på vejen mod bedre beskyttelse af lønmodtagere i offentlige udbud. Der er stadig håb for social fremgang i Europa.

Udvalgets anbefalinger vil indgå i arbejdet med revisionen af udbudsdirektivet, som er rammerne for offentlige udbud i EU.

Et opgør med de dårlige udbudsregler

Udtalelsen indeholder en række anbefalinger, der vil forbedre de nuværende udbudsregler for lønmodtagerne.

Det er blandt andet et opgør med at basere offentlige udbud alene på baggrund af laveste pris.

Da det nuværende kriterie om laveste pris, skaber et kapløb mod bunden, som går ud over lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår.

Det anbefales at styrke den sociale klausul, som skal gøre det lovpligtigt at respektere ordentlige løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne.

Derudover fremhæves behovet for at begrænse niveauerne af underleverandørniveauer, for at sikre transparens i kæden af underleverandører.

Enhedslistens Parlamentsmedlem Per Clausen sad med til forhandlingerne om den politiske udtalelse, og ser vedtagelsen i tirsdags som en vigtig sejr, han udtaler:

I dag har vi vundet det første, vigtige slag om at få ændret EU’s kontroversielle udbudsregler

per clausen

”I dag har vi vundet det første, vigtige slag om at få ændret EU’s kontroversielle udbudsregler.

Det er en klar sejr at vi får med, at man bør kunne begrænse niveauerne af underleverandører, skal forbedre mulighederne for at have sociale klausuler – og kan snakke om eksklusion af firmaer der ikke respekterer basale lønmodtagerrettigheder.”

Forventningen er, at Europa-Kommissionen til næste år vil komme med et forslag til revision af de nuværende udbudsregler og Parlamentets udtalelse er et første indspark til den kommende revision af reglerne.

Fire vigtige prioriteter i udtalelsen:

Fire vigtige prioriteter i udtalelsen:

  • Opgør med laveste pris kriteriet
  • Styrkelse af den sociale klausul
  • Klare regler og muligheder for udelukkelse af virksomheder
  • Begrænsning af underleverandører