”Det har været rigtig toxic.”
Sådan beskriver 28-årige Ditte Roi en af de arbejdspladser, hun har været på i et arbejdsliv med flere op- og især nedture, end de fleste oplever i årtier på arbejdsmarkedet.
Den pågældende arbejdsplads er en kosmetikforretning, hvor den unge materialist blev hængt ud af chefen foran alle kollegerne for, at hun ikke så godt nok ud.
Årsag: Hun havde ikke anden makeup på end mascara, fordi hun havde voldsom øjenbetændelse og ikke kunne holde til det.
”Selvom der stod i personalehåndbogen, at minimumskravet var mascara,” fortæller hun.
Prisforskel på to kroner førte til overfald
Selvom Ditte Roi brugte ordet ’toxic’ til at beskrive den konkrete arbejdsplads, er det en beskrivelse, der kunne dække over stort set alle de steder, hun har været i sin karriere i detailbranchen.
I en stor supermarkedskæde blev hun spyttet på og truet med vold, og da en kunde kastede en dåse hakkede tomater i hovedet på hende, fordi de blev slået ind to kroner dyrere end tilbudsprisen, fik hun lov at komme ud bagved og lige sunde sig lidt.
Da hun blev teamleder i supermarkedskæden, fik hun en vagtplan på 50 timer med beskeden om, at ”sådan er det at være leder.” Da hun sagde fra over det, blev hun flyttet og degraderet.
Da hun skulle til hospitalsundersøgelse med øjenbetændelse, blev hun beordret at arbejde syv dage i træk for at kompensere.
Og i en lille kosmetikbutik gik hendes souschef ned med stress, butikschefen blev flyttet og hendes eneste kollega bortvist lige op til Black Friday – årets travleste dag – så hun stod alene med en hel butik. Og det var i hendes læretid, og det førte til en sygemelding med stress.
Da hun kom tilbage fra den sygemelding, blev hun flyttet til en anden butik, hvor butikschefen fortalte alle og enhver om Dittes sygemelding – stik imod hendes ønsker.
Et 55 år langt arbejdsliv
Men Ditte Roi rejste sig. Og meldte sig som tillidsrepræsentant, så andre ikke skal gennemgå de ting, hun har.
”Der er simpelthen så mange ting, der ikke har været i orden. I bakspejlet er jeg så vred over det. Jeg var så bange og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, for der var ikke nogen tillidsrepræsentant. Og det er en af grundene til, at jeg meldte mig,” fortæller hun.
Men hun er færdig med detailbranchen og søger nu elevplads på et kontor.
Ikke mindst, fordi længden på hendes arbejdsliv ikke er forenelig med det stormvejr, hun har været i siden sin elevtid og helt frem til i dag.
”Fra min elevtid startede, til jeg kan gå på pension, går der 55 år. Det er sindssygt.
Og jeg synes ikke, det er i orden.
Bare fordi gennemsnitsalderen stiger, betyder det jo ikke, at ens krop kan følge med,” siger hun.
”Jeg kan ikke se mig selv i mit nuværende fag i så mange år. Både på grund af de ting, vi bliver udsat for.
Men også fordi, der bliver sparet på personalet, så vi skal løbe rigtig stærkt og løfte tunge varer og en masse andet. det kan jeg slet ikke forestille mig at gøre som 70-årig,” fortæller Ditte Roi.
