Kære venner!
I skulle se jer selv heroppe fra. I ser fantastiske ud! Ved I, hvornår der første gang blev fejret 1. maj her i Fælledparken?
I 1890.
Siden vores oldeforældre var børn, har fagbevægelsen kæmpet for rettigheder for lønmodtagerne.
Og lad mig sige jer en ting. Vi er her endnu.
Dobbelt utryghed
Lige nu oplever lønmodtagerne en dobbelt utryghed – Når verden udenfor vakler – og når de politiske vinde herhjemme blæser i alle mulige retninger.
Vi skal opruste militært. Selvfølgelig. Men hvem skal betale regningen?
Er det lønmodtagerne?
Nej!
Men det er der nogen, der mener.
Når Liberal Alliance vil smadre dagpengene. Så er det ikke bare en økonomisk reform. Det er en besked til de mennesker, der mister arbejdet: “Klar dig selv.”
Når Cepos vil hæve pensionsalderen for jer, der har arbejdet længst i de hårdeste job – Så er det grundlæggende en mangel på respekt for det arbejdsliv I har og det arbejde, I gør for at holde Danmark kørende – Jeg bliver så provokeret og dybt bekymret.
De tænker kun på sig selv
De tænker kun på sig selv. De vil kun gøre det godt for deres egne. Men man kan ikke forgylde de rigeste med den ene hånd. Og bede lønmodtagerne om at betale med den anden.
Det er kynisk. Det er kortsigtet. Og det er hamrende uretfærdigt.
Militær oprustning skal følges af social oprustning. I en usikker tid, skal vi holde fast i det allerdyrebareste, vi har her i Danmark.
Fællesskabet og sammenhængskraften.
Retfærdig tilbagetrækning
Derfor er mit budskab til jer i dag:
Vi skal have en retfærdig tilbagetrækning i Danmark.
Kan pensionsalderen bare stige og stige og stige?
Nej.
Fire ud af fem lønmodtagere mener ikke, at de kan holde til at blive på arbejdsmarkedet frem til deres pensionsalder –
En af dem er Mie. Hun er 33 år og social- og sundhedshjælper.
Hende mødte jeg i tirsdags. Hun arbejder på et demenscenter i Stevns.
Mie brænder for at hjælpe de borgere, der har det svært. Og når det lykkes med én af dem, siger hun: ”Så sker der et eller andet inde i mig.”
Men det kan også være et hårdt arbejdsmiljø. Både fysisk og psykisk –
Mie er arbejdsmiljørepræsentant. Hun har vendt udviklingen på sin egen arbejdsplads. Hun gjorde det så godt, at hun vandt en pris.
Årets arbejdsmiljørepræsentant 2024 – Stort tillykke, Mie!
Så er der Nikolaj. Ham mødte jeg i sidste måned. Han er specialarbejder.
Arbejdsdagen begynder for ham kl. 04 om morgenen ved Nørreport Station her i København [peg mod Nørreport]
Nikolaj tømmer skraldespande – og sørger for, vi andre hver morgen kan komme på arbejde uden at vælte rundt i McDonalds-papir og knuste flasker.
Så skinner byen
Når ham og hans kolleger har været i gang, så skinner byen. Det er et arbejde, der giver mening.
Hans job er fysisk, tidligt og nødvendigt. Han er en af dem, der får det store “vi” til at fungere –
Nicolai er 36 år.
Kan han holde, til at blive på arbejdsmarkedet, til han er 73 år? Det tror han ikke selv på. Det tror jeg heller ikke.
Vi har gode arbejdsmiljøregler i Danmark –
Men regler er ikke nok. Man skal også løfte opgaven ude på arbejdspladserne –
Jeg har ét tal med til jer i dag.
Mere end en halv million lønmodtagere oplever dårligt arbejdsmiljø som en konsekvens af dårlig ledelse –
En uges mere sygefravær
De har en uges mere sygefravær end andre lønmodtagere på grund af dårligt arbejdsmiljø.
Det skaber dårligere arbejdsliv for lønmodtagerne. Det koster også vores samfund millioner af kroner. Tænk, hvad vi kunne udrette hvis gjorde noget ved det her!
Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt
For det første, få et mere konkurrencedygtigt og produktivt erhvervsliv og gladere lønmodtagere.
Men vi kunne også få råd til flere social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Endnu bedre erhvervsskoler, efteruddannelse – Stærkere velfærd til gavn for alle.
Vi skal investere i bedre arbejdsmiljø. Det er for dyrt at lade være.
Og vi kan gøre noget. Ligesom Mie.
Til alle jer der knokler
Så til alle jer, der knokler hver dag som sagsbehandlere, som pædagoger, som blikkenslagere og som industriteknikere. Jer, der holder Danmark i gang. Til jer vil jeg sige:
Vi skal investere mere i arbejdsmiljøet.
Pensionsalderen skal være mere retfærdig for alle.
Og man skal kunne gå fra, mens man stadig kan gå på sine ben.
I skal vide en ting: I fagbevægelsen giver vi ikke op, før vi er i mål.
Kære venner
Det er nu, vi skal vise, at fællesskabet ikke bare er et ord – det er vores våben, vores værn og vores vej frem. Som danske lønmodtagere har kæmpet for i generationer før os. Sammen er vi stærkest!
Fortsat god kampdag!
