* I sidste ende skal de nye overenskomster godkendes af fagforeningernes medlemmer og arbejdsgiverne ved en afstemning.
* Inden da må de områder, der ikke selv kan få en aftale på plads, en tur i Forligsinstitutionen.
* Her forhandler parterne videre med bistand fra forligsmanden.
* I slutfasen forhandler Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at sikre, at alle overenskomster kommer i mål. Der forhandles en mæglingsskitse på plads for de områder, der ikke selv er nået frem til aftaler.
* Forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag sidst i marts, der samler alle aftaler i en bunke, som sendes til afstemning blandt alle fagforeningernes medlemmer og arbejdsgiverne.
* Resultaterne er kædet sammen, så det er et samlet ja eller nej, der tæller.
* Hvis et flertal af enten lønmodtagerne eller arbejdsgiverne stemmer nej, kommer der storkonflikt. Det skete senest i 1998.
Kilde: Ritzau, Københavns Universitet (Faos), Forligsinstitutionen, DA.
/ritzau/
























