De rige bliver rigere, og de fattige er stadig fattige.
Nogenlunde sådan kan man opsummere Oxfams seneste ulighedsrapport.
Den viser nemlig, at verdens 2.769 dollar-milliardærers samlede formue steg med ufattelige 14.500 milliarder kroner – eller 40 milliarder om dagen.
Det er tal, der ikke helt er til at forstå. Men det er tre gange så meget som i 2023, og dermed er uligheden stigende, konstaterer Oxfam.
Download: Takers Not Makers (oxfam.dk)
For mens Donald Trump blev indsat som USA’s præsident flankeret af fire af de fremmeste milliardærer i form af tech-firkløveret Elon Musk, Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Googles Sundar Pichai, kunne Oxfam fastslå, at 44 procent af klodens befolkning stadig lever under Verdensbankens øvre fattigdomsgrænse på omtrent 50 kroner om dagen.
Milliardærerne får mere formel magt
Trumps administration rummer nu 13 milliardærer, herunder førnævnte Musk, som pt. er verdens rigeste mand.
Denne stigende ulighed beskriver FH’s cheføkonom som en af tidens største udfordringer:
“Ulighed er et markant samfundsproblem. Stor ulighed har negativ effekt på sammenhængskraften og de muligheder, man har. I en tid, hvor de superriges indflydelse bliver større, skal vi have mere fokus på at få vendt udviklingen”, siger Damoun Ashournia.
Nøgletal fra Oxfams rapport (2024)
- 2.769 dollar-milliardærer: Stigning fra 2.565 i 2023.
- 14.500 milliarder kroner: Vækst i dollar-milliardærernes samlede formue i 2024 (svarende til ca. 2.000 milliarder USD).
- 40 milliarder kroner om dagen: Den daglige stigning i de ultrariges samlede formue i 2024.
- 36%: Andelen af milliardærernes formuer, der stammer fra arv.
- 44%: Andelen af verdens befolkning, der lever under Verdensbankens øvre fattigdomsgrænse (ca. 50 kroner om dagen).
- 79 milliarder kroner: Vækst i de danske milliardærers samlede formue i 2024.
- 8,7%: Stigning i danske milliardærers formue i 2024, renset for inflation.
- 24.000 milliarder kroner: Rentebetalinger fra det globale syd til det globale nord mellem 1970 og 2023.
- 48%: Andelen af lav- og mellemindkomstlandes offentlige budgetter, der går til tilbagebetaling af gæld.
Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, siger i en pressemeddelelse:
“Vi står midt i milliardærernes tidsalder, og væksten i de rigeste formuer er fuldstændig ude af proportioner med resten af verdens økonomiske udvikling. Denne koncentration af rigdom og magt gør det umuligt at bekæmpe de store udfordringer, vi står overfor, herunder fattigdom, klimaændringer og politisk polarisering.”
Arv og monopoler
Rapporten bryder med myten om, at de superrige alene er blevet rige via hårdt arbejde, flid og lyse ideer. Mere end en tredjedel af milliardærernes formuer stammer fra arv.
Tal fra Forbes viser, at alle milliardærer under 30 år har arvet deres rigdom, mens investeringsbanken UBS anslår, at over 1.000 af nutidens milliardærer vil videregive mere end 38.000 milliarder kroner til deres arvinger i løbet af de næste to til tre årtier.
Denne koncentration af formue gør det svært at skabe økonomisk mobilitet og bryde den onde cirkel af ulighed.
“Vi har tidligere sagt, at vi var på vej mod milliardærernes tidsalder, nu må man sige, at vi står midt i den.
Dette bør være et wake-up call for hele verden, at en lille superrig elite bliver ved med at tilegne sig mere og mere af verdens velstand og ikke mindst magt, mens millioner stadig fastholdes i fattigdom,” siger Lars Koch i pressemeddelelsen fra Oxfam.
Musk betalte 2,1% i skat
Selvom de ultrariges formuer er eksploderet, betaler mange nærmest ingen skat. Det koster verden over 3.000 milliarder kroner årligt – penge, der kunne bruges på at bekæmpe klimakrisen, forbedre sundhedsvæsenet og reducere fattigdom.
For eksempel betalte Tesla-stifter Elon Musk 2,1 procent i skat, mens Jeff Bezos har betalt 1,1 procent. I flere tilfælde sker den store profitmaksimering i firmaer, der har fået stor kritik for arbejdsmiljøet. På fho.dk har vi tidligere dokumenteret, hvordan Amazon og Tesla driver rovdrift på deres ansatte.
Danmark alene mister otte milliarder kroner om året til skattely.
Fakta om skattely
- Forskning viser, at multinationale selskaber sender ca. 37% af deres profit i skattely, og at verdens lande taber omkring 10% af deres indtægter fra selskabsskatten pga. de store selskabers brug af skattely.
- Udviklingslandene rammes særligt hårdt af skattely, men også i Danmark er det et stort problem. Ifølge bedste estimater mister Danmark lidt over 8 mia. kroner hvert år til multinationale selskabers brug af skattely.
- Ud over multinationale selskabers brug af skattely mister verdens regeringer også milliarder til privatpersoners brug af skattely. Det estimeres, at 8% af verdens formuer er i skattely.
- Et nyt studie viser, at den rigeste 0,01% af danskerne ejer ca. 50% af de danske formuer i skattely. Blandt de allerrigeste danskere med konti i skattely er tæt på 20% af deres formue i skattely. Forskerne vurderer, at der i dag ikke betales den korrekte skat på omkring 27% af de konti, som danskere har i skattely.
Kilde: Oxfam
Dansk himmelflugt
I Danmark har 2024 også været et godt år for de ultrarige: I 2024 havde 28 danskere og deres familiedynastier en formue på over en milliard dollars.
Deres samlede formuer voksede med næsten 79 milliarder kroner i 2024, svarende til en stigning på 8,7% renset for inflation.
Det betyder, at de danske milliardærer øgede deres formue med cirka 215 millioner kroner om dagen i 2024.
Dette er en del af den globale tendens, hvor de rigeste bliver stadigt rigere, mens mange andre kæmper med økonomisk usikkerhed.
Om udviklingen herhjemme siger Damoun Ashournia, FH’s cheføkonom:
“Desværre er der senest truffet beslutninger, der vil forværre uligheden i form af skattelettelser til virksomhedsarvinger og personer med enorme aktiebeholdninger.”
Byrden lettet for de rigeste
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) seneste analyser om ulighed flugter med Oxfams konklusioner.
I analysen “Uligheden vokser, det bør tages alvorligt” konkluderer AE, at den ene procent af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit har én million kroner mere at gøre godt med om året sammenlignet med for ti år siden – svarende til en fremgang på 60 procent.
Alene i det seneste indkomstår er deres indkomster vokset med 15 procent.
Dette står i stærk kontrast til udviklingen for størstedelen af befolkningen.
For den gennemsnitlige dansker betød den høje inflation og de stigende renter i 2023 et fald i den disponible realindkomst, selvom den disponible indkomst i løbet af de seneste ti år er steget med 23.000 kr., svarende til en stigning på 9 procent.
Uligheden i Danmark har været i støt vækst i mange årtier. Ifølge AE især på grund af skatteændringer, der har lettet byrden mest for de rigeste.
Men reformer af velfærdssystemet har også skåret i det sikkerhedsnet, der hjælper dem, der står i risikozonen ved ledighed eller længere sygdom.
Kalder på handling
Oxfam anbefaler de politiske beslutningstagere at beskatte de rigeste mere, og globalt bør de arbejde for en ambitiøs aftale for beskatning af de superrige. Det drøftes netop nu af G20-landene.
Global skattepolitik bør høre under en ny FN-skattekonvention, slutter Oxfam i deres anbefalinger til at vende udviklingen.
Download: Takers Not Makers (oxfam.dk)
Fakta om Oxfams ulighedsrapporter
- Oxfam har siden 2013 udgivet årlige ulighedsrapporter, som har spillet en central rolle i at belyse og bekæmpe de voksende økonomiske kløfter globalt.
- Rapporterne har ofte sat fokus på koncentrationen af rigdom, hvor en lille del af befolkningen ejer en stadig større andel af verdens ressourcer.
- Rapporten tager blandt andet udgangspunkt i tal fra Forbes’ liste over verdens rigeste personer: “Real-Time Billionaires List”.
- Oxfam har gentagne gange advaret mod den koncentration af velstand og magt, der underminerer økonomisk retfærdighed og skaber alvorlige sociale og økonomiske udfordringer.
