REGERINGENS FORSLAG til finanslov for 2025 indeholder en række nedskæringer, der har skabt uro blandt arbejdsmarkedets parter.
En af de mest opsigtsvækkende beslutninger er planen om at nedlægge Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet, Beskæftigelsesrådet samt de otte regionale arbejdsmarkedsråd. I stedet planlægger regeringen at etablere et nyt, fælles råd for beskæftigelse og arbejdsmiljø.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil skære i Arbejdstilsynets bevilling
Det hele skal træde i kraft den 1. januar 2025, og markerer dermed afslutningen på en mere end 100 år lang historie for Arbejdsmiljørådet.
Ved første øjekast kan det virke som et fornuftigt tiltag at samle ressourcerne i ét råd. Men for os i FH, og mange andre aktører på arbejdsmarkedet, er denne ændring voldsom.
Arbejdsmiljørådet har siden oprettelsen i 1901 spillet en afgørende rolle i udviklingen af et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark. Ved at nedlægge rådet risikerer vi at miste en vigtig kvalitetssikring, der gør, at lovgivningen kan gennemføres i praksis på de danske arbejdspladser med opbakning fra arbejdsmarkedets parter.
Arbejdsmiljørådets historiske betydning
Arbejdsmiljørådet er en vigtig brik i den danske model og det centrale organ for dialog og samarbejde om arbejdsmiljøet i Danmark. Det er her, arbejdsmarkedets parter diskuterer og udvikler politikker og løsninger på arbejdsmiljøproblematikker.
Arbejdsmiljørådets rolle er fastlagt i Arbejdsmiljølovens § 66, som sikrer, at arbejdsmarkedets parter har en lovfæstet ret til at udtale sig om nye regler på arbejdsmiljøområdet, før de vedtages. Denne ret har været en afgørende faktor for, at vigtig og afgørende lovgivning om arbejdsmiljø vedtaget i Folketinget har været realistisk og mulig at implementere i praksis.
For når de, der arbejder med reglerne til daglig, har mulighed for at udtale sig og komme med forslag, sikrer det en større opbakning og bedre overholdelse af reglerne på arbejdspladserne.
LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljørådet sender brev med 10 ønsker til Halsboe
Der er ingen garanti for, at det nye råd vil kunne levere samme ekspertise og fokus på arbejdsmiljøområdet, når det samtidig skal håndtere beskæftigelsesområdet. For arbejdsmiljøet må ikke blive nedprioriteret – tværtimod.
Tydelig politisk nedprioritering af arbejdsmiljøet
Det er vigtigt at understrege, at arbejdsmiljø og beskæftigelse er tæt forbundne faktorer. Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for en høj beskæftigelse, og uden et sundt og sikkert arbejdsmiljø vil det blive vanskeligt at fastholde en stærk arbejdsstyrke.
Vi er derfor enige i, at en tættere sammenkobling af beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitikken kan give mening.
Men vi mener, at der er en væsentlig risiko ved at sammenlægge to så store politikområder. I konkurrencen om ressourcer og opmærksomhed frygter vi, at arbejdsmiljøet vil blive en anden-prioritet, fordi beskæftigelsespolitikken har en naturlig stor, politisk bevågenhed. Det kan meget vel betyde, at arbejdsmiljøpolitikken bliver skubbet i baggrunden.
“Denne sparemanøvre, som også rammer Arbejdstilsynet hårdt, går stik mod ønsket om at passe ordentligt på lønmodtagerne til et sikkert, trygt og langt arbejdsliv”, siger Flemming H. Grønsund, næstformand FH
Konsekvensen af dette vil være alvorlig for lønmodtagerne ude på de danske arbejdspladser, hvor udfordringer som arbejdsulykker, stress og nedslidning vil kunne forværres. Og et usikkert og dårligt arbejdsmiljø vil unægtelig også få betydning for det meget aktuelle diskussionsemne: pensionsalder og tilbagetrækningsalder.
Hvis folk skal holde længe på arbejdsmarkedet, er høj prioritering af et godt arbejdsmiljø fra politikernes side afgørende. Denne sparemanøvre, som også rammer Arbejdstilsynet hårdt, går stik mod ønsket om at passe ordentligt på lønmodtagerne til et sikkert, trygt og langt arbejdsliv.
Samtidig er udfordringerne med at sikre sunde og sikre arbejdsforhold for unge i fritidsjob og udenlandsk arbejdskraft, der ofte arbejder under vilkår, som kræver særlig opmærksomhed, i fare for at blive glemt.
At der er styr på arbejdsmiljøet, er forudsætningen for et bæredygtigt arbejdsliv, og det kræver – fra politisk side – en dedikeret, kontinuerlig og prioriteret opmærksomhed; noget, vi frygter, kan gå tabt i en større og mindre fokuseret rådskonstruktion.
Arbejdsmiljørådet har i over 100 år været en hjørnesten i den danske model, og det vil være et stort tab, hvis dette fundament fjernes uden grundig overvejelse af konsekvenserne; herunder at sikre arbejdsmarkedets parters fortsatte indflydelse på arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljørådet har ikke været et bureaukratisk element, men en del af fundamentet for et sundt og velfungerende arbejdsmarked.
Så kære regering – tænk nu grundigt over, hvad det er, I sætter i stedet.
Indlægget er bragt på A4 Arbejdsmiljø 18.09.24
