Mette Frederiksens udmelding er en vigtig sejr for arbejdstagerne og en stor anerkendelse af FH og den samlede fagbevægelses konstante pres for at stoppe den urimelige stigning i pensionsalderen.

FH’s nyeste befolkningsundersøgelse viser, at to tredjedele er bekymrede for, om deres helbred kan holde hele arbejdslivet.

Det er signaler, vi skal tage alvorligt.

Arne-pensionen skal styrkes

Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsliv og fortjener gode år på pension. Pensionsalderen stiger fortsat frem til 2040; vi skal derfor også sikre bedre muligheder for tidlig tilbagetrækning til dem, der har brug for det.

Når pensionsalderen stiger, skal ordninger som Arne-pensionen følge med. Vi skal sikre, at lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv kan trække sig tilbage til et ordentligt og værdigt seniorliv.

Der skal være plads og mulighed for, at alle lønmodtagere kan leve et godt liv – hele livet.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at personer fra flere arbejdsgiverorganisationerne og blå partier, som sjældent selv har udført fysisk arbejde og har privilegier som at bestemme deres egen pensionering, kritiserer en rimelig folkepension.

Hvordan kan de vurdere. hvornår personer med hårdt fysisk og psykisk arbejde som fx industriarbejdere, pædagoger og anlægsgartnere er nedslidte.?