En dansk pilot gik i 2017 til ansættelsessamtale hos flyselskabet Primera
Air. Her blev han i første omgang ansat på en midlertidig kontrakt fra oktober 2017 og senere – fra maj 2018 – i et fast job som pilot.
Men kontrakten blev lavet med et andet selskab end Primera Air, nemlig Flight Crew Solutions.
Landsrettens resultat betyder, at den beskyttelse af lønmodtagere, der ligger i EU’s insolvensdirektiv, ikke i fuld udstrækning slår igennem på det danske arbejdsmarked!
Kendt skattely
Selskabet hører hjemme på øen Guernsey, som er kendt som skattely og ligger i den Engelske Kanal.
Flight Crew Solutions udlejede piloter og andet flypersonale til flyselskabet Primera Air, der blandt andet fløj danske turister for Bravo Tours og Sun Tours.
Den danske pilot fik træningsforløb hos Primera Air.
Han fik sin uniform, sit vagtskema og sine lønsedler fra Primera Air, som i øvrigt var hans eneste arbejdsgiver under hele ansættelsen. Lønnen fik han udbetalt fra Flight Crew Solutions.
Da Primera Air i oktober 2018 bliver taget under konkursbegæring spurgte piloten Flight Crew Solutions, hvordan han skulle forholde sig og fik at vide, at med konkursen af Primera Air var hans kontrakt med Flight Crew Solutions ikke længere gyldig.
Piloten rejste derfor et krav mod Lønmodtagernes Garantifond (LG) for at få løn for udført arbejde, løn for opsigelsesperioden, feriepenge mv. udbetalt.
LG afviser krav
Men LG afviste kravet og pegede på, at piloten efter LG’s opfattelse var ansat hos Flight Crew Solutions og ikke hos Primera Air, på trods af, at flyselskabet tydeligvis havde opført sig som arbejdsgiver i forhold til at lede og fordele arbejdet.
FH førte på vegne af Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane pilotens sag mod LG i Landsretten. Men Landsretten mente ikke, at piloten kunne anses for at være ansat i Primera Air, men hos Flight Crew Solutions.
Sag anket til højesteret
Nu er sagen anket til Højesteret.
FH’s advokat, Jesper Schäfer Munk, der skal føre sagen, siger:
”Denne sag er et rigtig godt eksempel på, at vi ser flere og flere virksomheder i både Danmark og Europa, der laver denne konstellation med kontrakt ét sted og reelt arbejdsgiver-arbejdertager-forhold i en anden – nogle gange underliggende – virksomhed.
Problemet ved dette er, at medarbejderne ikke har de rettigheder, som overenskomsten ville give dem, hvis de havde været ansat direkte i – i dette tilfælde – flyselskabet Primera Air.
Lovgivningen sikrer medarbejdere en grundlæggende beskyttelse, fx fra Lønmodtagernes Garantifond, hvilken vores medlem ikke kan omfattes af på grund af denne selskabskonstruktion. Hans kollegaer, der var ansat direkte i flyselskabet, kunne nyde godt af denne beskyttelse.”
Dansk lov halter efter
I EU fungerer det såkaldte insolvensdirektiv som en bred beskyttelse af lønmodtagere i EU. I Danmark har vi til Lønmodtagernes Garantifond, som skal udøve den samme beskyttelse af lønmodtageren, når dennes arbejdsgiver går konkurs.
Men næstformand i FH, Flemming H. Grønsund ser den danske lovgivning på området som haltende efter EU-lovgivningen.
”Landsrettens resultat betyder, at den beskyttelse af lønmodtagere, der ligger i EU’s insolvensdirektiv, ikke i fuld udstrækning slår igennem på det danske arbejdsmarked.
Dansk lovgivning implementer ikke fuldt ud den EU-retlige beskyttelse af lønmodtagerne. Og vi ser i disse år en uheldig udvikling på arbejdsmarkedet, hvor virksomheder laver konstruktioner, hvor kontrakten ligger i én virksomhed og arbejdsgiverrollen i en anden.
Sårbar lønmodtager
Det gør lønmodtageren sårbar, når virksomheder går konkurs, fordi de ifølge dansk lovgivning ikke er dækket, når konstruktionen ser sådan ud. Dermed får de ikke dækket løn og opsigelsesvarsel.
FH og Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane, forsøger med denne sag at kaste lys på dette forsømte lovområde,” siger Flemming H. Grønsund.
