Den nyeste temapublikation fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, “Fordeling & Levevilkår 2024,” viser, at uligheden i Danmark fortsat stiger, trods vores ry og selvforståelse som et af de mest lige samfund i verden.
AE chefanalytiker Sune Caspersen præsenterer solid data, der afslører en betydelig økonomisk kløft mellem de rigeste og resten af befolkningen.
Fakta
Den rigeste ene procent af danskerne sidder på 25,5 procent af den samlede nettoformue
Rapporten fremhæver, at den rigeste ene procent af danskerne nu ejer mere end en fjerdedel af landets samlede nettoformue.
Værdierne ligger primært i unoterede aktier, der ofte findes i familieejede virksomheder.
Disse aktier udgør næsten 80 procent af formuen for den rigeste ene procent.
Til sammenligning udgør top-1-procentens andel af de samlede indkomster omkring ni procent – det højeste niveau siden 1970’erne.
Formueuligheden er markant på tværs af aldersgrupper.
For de yngste i 20’erne ejer den rigeste ene procent omkring 50 procent af formuen inden for deres aldersgruppe. Dette tal falder først til det gennemsnitlige niveau, når man når aldersgrupperne i 50’erne.
Indkomstuligheden er også steget betydeligt de sidste ti år.
Så meget er indkomsterne steget
50%
De rigestes indkomster
14%
De gennemsnitlige indkomster
8%
De 40% fattigste indkomster
De rigestes indkomster er steget med cirka 50 procent, mens den gennemsnitlige indkomststigning for resten af befolkningen kun har været 14 procent.
Dette til trods for at alle danskere har oplevet real indkomstfremgang over tid.
En væsentlig faktor bag den voksende indkomstulighed er den skæve fordeling af formueindkomster, som aktieudbytter og kapitalindkomst, der nu udgør en større del af danskernes samlede indkomst.
Den stigende formueulighed forklarer 1,8 procentpoint af en samlet stigning i Gini-koefficienten på 2,6 procentpoint over de seneste ti år.
Hver tiende danske familie økonomisk sårbar
Selvom børnefattigdommen har været faldende de sidste fem år, er hver tiende danske familie stadig økonomisk sårbar. Inflationen, der steg med hele 7,7 procent i 2022, har haft en særlig hård effekt på de fattigste familier.
Andelen af økonomisk sårbare familier er steget fra 7 til 10 procent i 2023, hvilket er det højeste niveau i ti år.
Blandt de økonomisk sårbare familier er enlige forsørgere særligt udsatte. Over en fjerdedel af alle enlige forsørgere er nu i en økonomisk sårbar position, sammenlignet med kun 5,4 procent af parfamilierne med børn.
“Selvom Danmark stadig er et relativt lige samfund, viser vores data, at der er et akut behov for at tackle uligheden,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. “De økonomiske forskelle mellem top og bund er større end nogensinde før i vores moderne velfærdssamfund.”
Dyk ned i tal og dokumentation om de økonomiske uligheder i Danmark i dem fulde temapublikation “Fordeling & Levevilkår 2024,”
Hovedkonklusioner: “Fordeling & Levevilkår 2024”
- Formuekoncentration: Den rigeste ene procent ejer mere end en fjerdedel af Danmarks samlede nettoformue.
- Aldersbetinget formueulighed: Formueuligheden er markant, især blandt de yngste og ældste aldersgrupper.
- Indkomstulighed: De rigeste danskeres indkomster er steget med 50 procent over de sidste ti år, sammenlignet med 14 procent for resten af befolkningen.
- Formueindkomster: Skæv fordeling af formueindkomster er en væsentlig drivkraft bag den stigende indkomstulighed.
- Økonomisk sårbarhed: Andelen af økonomisk sårbare familier er steget til 10 procent i 2023, det højeste niveau i ti år.
- Enlige forsørgere: Mere end hver fjerde enlige forsørger er i en økonomisk sårbar position.
