Økonomisk forskning viser, at fagforeninger øger ligheden i indkomst ved at reducere lønulighed, øge lønmodtagernes indkomstandel og styrke støtten til omfordelingspolitikker.
Når flere lønmodtagere er medlem af en fagforening øges både indkomstligheden og sammenhængskraften i samfundet. Det øger også opbakningen til omfordelingspolitikker.
En omfattende litteraturgennemgang af 126 forskningsartikler udført at chefanalytiker Jon Nielsen og stud.polit. Frederik Olsen fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) peger på tre hovedkonklusioner:
Loft over fradrag på kontingent sænker uligeheden
For det første vil en højere organiseringsgrad øge ligheden både før og efter omfordeling. Den effekt vil således betyde, at forhøjelsen af loftet over fradraget for fagforeningskontingentet vedtaget af Folketinget i maj 2023, vil sænke uligheden.
For det andet konkluderer studiet, at fagforeningers effekt på uligheden går via flere kanaler:
Fagforeninger lægger en bund under lønnen og sænker dermed uligheden i lønindkomst.
Således peger forskningen også på, at en højere organiseringsgrad samlet set vil øge lønmodtagernes samlede andel af indkomsten og øge graden af omfordeling i samfundet.
Sikrer større andel af værdiskabelsen
Sidst men ikke mindst vil en stærk fagbevægelse også øge ligheden i politisk repræsentation og hermed også den politiske sammenhængskraft i samfundet.
Forskningen bekræfter, at fagforeninger sikrer lønmodtagere en større andel af den økonomiske værdiskabelse og sætter en bund under lønnen. Derudover begrænser de de højeste lønninger og bidrager til en mere lige fordelingspolitik til gavn for almindelige lønmodtagere.
Effekterne af denne ændring illustrerer AE med eksemplet om loftet over fradraget for fagforeningskontingent. Loftet for fradraget blev hævet fra 6.000 kr. årligt til 7.000 kr. Dette sikrer i hovedtræk, at loftet følger inflationen frem mod 2030 for at beskytte det nuværende skattefradrag mod værdiforringelse på grund af stigende priser.
Beskedent skattetiltag sænker uligheden
Chefanalytiker Jon Nielsen udtaler i en pressemeddelelse fra AE: ”Fagforeninger påvirker splittet mellem løn og profit til fordel for lønmodtagerne. Ved at øge det generelle lønniveau sikrer fagforeninger, at lønmodtagerne får en større del af værdiskabelsen i samfundet. Det øger ligheden.
Derfor har det også en markant effekt på ligheden, når man holder hånden under det organiserede arbejdsmarked.
Hvis man bruger forskningsempirien til at regne på den forhøjelse af fagforeningsfradraget, som Folketinget vedtog i sommer, får man, at det her ret beskedne skattetiltag sænker uligheden med lige så meget, som nogle af de sidste årtiers ulighedsskabende reformer øgede uligheden med”.
Stærk fagbevægelse afgørende for den enkelte lønmodtager
AE’s analyse landede nogenlunde samtid med Dennis Nørmarks indlæg i Politiken under overskriften: “Hvad skal vi med røde fagforeninger? De fleste af os kan fint selv blive enige med vores arbejdsgivere”.
Ifølge Dennis Nørmark kan vi sagtens sidde hver for sig og forhandle rimelige vilkår hjem med vores arbejdsgivere.
Det argument er direkte forkert og udtryk for en historieløshed og en privilegieblindhed, som jeg sjældent har hørt mage til.
“Det argument er direkte forkert og udtryk for en historieløshed og en privilegieblindhed, som jeg sjældent har hørt mage til.”. siger FH Formand Morten Skov Christiansen i sit svar på indlægget, og det kan du læse her.
Læs hele analysen
Fagforeninger spiller en afgørende rolle i at fremme en mere lige fordeling af markedsindkomsten ved at reducere forskellen mellem løn- og kapitalindkomst. De fungerer som en modvægt mod de udelte markedskræfter, der kan tillade stærke virksomheder og kapitalejere at udnytte deres magt.
Analysen er udført at Chefanalytiker, Jon Nielsen og Stud.polit. Frederik Olsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Forskning: Fagforeninger øger ligheden og sammenhængskraften (ae.dk)
