Ny rapport: Generation Z træder ind på arbejdsmarkedet med nye krav og bekymringer

I disse år afslutter en ny generation deres uddannelser og træder ind på arbejdsmarkedet. Denne generation, kendt som Generation Z, er født i sidste halvdel af 1990’erne og i 00’erne.

De er børn af den største finanskrise i nyere tid og er vokset op med klimakrise, flygtningekrise og den største pandemi i nyere tid. I modsætning til Generation Y, der voksede op i 90’ernes optimisme, er Generation Z præget af en krisebevidst tid.

Generation Z er vant til at blive inddraget i familiens beslutninger og har oplevet et uddannelsessystem med øget fokus på præstationer og karakterer.

Mange unge føler et pres over at kunne vælge forkert, og der tales om en opvækst i et præstationssamfund, hvor effektivitet og produktivitet er nøgleord.

En ny FH-rapport belyser Generation Z’s indtræden på arbejdsmarkedet og deres forventninger og bekymringer. Den viser, at de unge er engagerede i deres arbejde, stolte over deres fag og ønsker at gøre det godt.

De søger et meningsfuldt arbejde, som bidrager til deres udvikling og identitet. Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor de bliver inddraget i beslutninger og anerkendt for deres indsats, er vigtigt for dem.

Bekymringer for fremtidens arbejdsliv

Samtidig er mange unge bekymrede for fremtidens arbejdsliv. Økonomisk usikkerhed og frygten for ikke at tjene nok er udbredt, og næsten hver anden ung under uddannelse frygter stress og manglende overskud i hverdagen. Denne bekymring kan delvist tilskrives krisebevidstheden og de seneste års inflation.

I den aktuelle debat om det gode arbejdsliv, som blandt andet Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har deltaget i med bogen “Arbejdets land” (2023), fremhæves arbejdets betydning for identitet og sociale kompetencer. Dette afspejles også i undersøgelsen, hvor unge vægter fællesskab og mening i arbejdslivet højt.

Rapporten viser også, at overgangen til arbejdslivet kan være særlig udfordrende for unge forældre.

Unge fædre med stress og ensomhed

Mange unge fædre oplever stress, ensomhed og andre negative konsekvenser på arbejdet, måske fordi de er fanget mellem nye forventninger til far-rollen og et arbejdsmarked, der ikke helt er tilpasset disse ændringer.

Forældreskabet og det øgede ansvar på arbejdspladsen kan være svært at forene med arbejdslivet. Unge mellemledere oplever ofte stress og grænseoverskridende oplevelser, hvilket peger på, at tidligt ansvar kan have omkostninger.

Fællesskabet på arbejdspladsen er afgørende for de unge. Både fagligt og socialt fællesskab er vigtigt, og mangel på dette kan føre til ensomhed og øget stress. Undersøgelsen viser, at 15% af de unge i arbejde føler sig ensomme, hvilket forstærker stressniveauet og påvirker deres faglige præstationer negativt.

Rapporten håber at øge forståelsen for Generation Z og forbedre trivslen blandt de unge på arbejdsmarkedet.