Det europæiske erhvervsliv fortæller, at de har svært ved at skaffe den fornødne arbejdskraft.
Europa-Kommissionen har derfor bl.a. foreslået at oprette en EU-talentpulje, hvor jobsøgende fra tredjelande kan matches med europæiske virksomheder, der mangler arbejdskraft.
På Kommissionens liste over job, hvor der er mangel på arbejdskraft, står f.eks. læger og it-specialister, men også lastbilchauffører, tjenere, plejepersonale, håndværks- og bygningsarbejdere.
På Valentinsdag diskuterede Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender netop dette forslag. Et sammenfald mellem mærkedagen og forslagets ambition om at matche arbejdstagere fra tredjelande med europæiske arbejdsgivere, gav anledning til sammenligninger med datinglivet.
Lønmodtagere fra tredjelande er sårbare
Som ordfører for sagen, åbnede det danske medlem, Marianne Vind, nemlig ud med at pointere, at hun ikke ønsker, ”at EU’s talentpulje skal blive det nye Tinder for social dumping”.
Det erklærede flere medlemmer sig enige i. For Vind er det vigtigt, at et potentielt behov for at rekruttere arbejdskraft fra tredjelande sker under høje sociale standarder, hvor ordentlige løn- og arbejdsvilkår garanteres.
I FH er vi meget enige, da arbejdstagere fra tredjelande typisk er mere sårbare på arbejdsmarkedet end EU-borgere er. For os er det derfor afgørende, at nye tiltag følges op af styrket kontrol og håndhævelse.
FH til arbejdsgivere: Styrk løn- og arbejdsvilkår
Vi i FH mener dog ikke, at manglen på arbejdskraft bør føre til, at der automatisk åbnes for øget adgang for tredjelandsstatsborgere. Virksomhederne skal først og fremmest gøre et reelt forsøg på at finde den nødvendige arbejdskraft inden for EU’s grænser.
På mødet deltog EU-agenturet Eurofound. Her påpegede de, at deres forskning viser, at de brancher og virksomheder, der har sværest ved at rekruttere arbejdskraft, typisk også er dem, der er kendt for at have de dårligste løn- og arbejdsvilkår.
Derfor mener vi i FH også, at arbejdsgiverne kan starte med at styrke løn- og arbejdsvilkår i de erhverv, der foreslås omfattet af EU-talentpuljen.
I FH mener vi desuden, at arbejdsgiverne først bør rekruttere blandt de 13 mio. ledige EU-borgere, f.eks. ved at gøre brug af den europæiske jobportal EURES. På mødet i Parlamentet, påpegede også Vind, at det bør være et krav for de europæiske virksomheder først at søge arbejdskraften i EU.
Hvis EU-talentpuljen bliver til virkelighed, skal arbejdsmarkedets parter involveres
Den Europæiske Fagbevægelse, ETUC, er også kritiske over for Kommissionens forslag.
Læs også: Gode takter i erklæring om social dialog
De mener, at fortællingen om mangel på arbejdskraft er for snæver. Ifølge ETUC er der ikke blot behov for at sikre arbejdskraft. Der er også behov for at sikre gode muligheder for efteruddannelse og opkvalificering, og for at forbedre løn- og arbejdsvilkår for alle. Det er vi i FH enige i.
Hvis det skulle vise sig, at Kommissionen kommer igennem med sit forslag, er det essentielt at arbejdsmarkedets parter inddrages i både udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-talentpuljen.
Det påpegede både ETUC og den europæiske arbejdsgiverorganisation, Business Europe, på mødet i onsdags. Også for os i FH er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter bliver en central del af forslaget.
I FH efterlyser vi desuden, at forslaget adresserer de stigende udfordringer med udstationering af tredjelandsstatsborgere fra ét EU-land til et andet.
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold og vil ikke umiddelbart finde anvendelse i Danmark. Men netop muligheden for, at arbejdskraft fra tredjelande, der kommer ind i et andet EU-land via talentpuljen, efterfølgende bliver udstationeret til Danmark gør, at vi i FH følger forslaget tæt.
