Den 9. juni kunne man fra Dansk Erhverv læse følgende udmelding:
”I 2022 steg antallet af danskere på tilbagetrækningsordninger – ud over folkepensionen – med over 16.000 personer. Selvom det aldrig har været lettere at komme i arbejde. Det er helt skævt.”
Et letforståeligt budskab, som ikke er forkert, men som kun fortæller den halve sandhed. Problemet er, at analysen bag udmeldingen er et skoleeksempel på, hvordan man kan misbruge statistik til at tjene sit eget formål.
Dansk Erhverv tillader sig både at bebrejde de seniorer, der ikke kan holde til at arbejde til de er 67, og at fremstille det som et problem for arbejdsmarkedet – selvom der samlet set er sket et kraftigt fald i det samlede antal, der har trukket sig tilbage!
Dansk Erhverv ignorerer belejligt årsagen
For selvom det er helt korrekt, som Dansk Erhverv fastslår i sin analyse, at der er kommet knap 51.000 flere danskere på tidlige tilbagetrækningsordninger siden 2018, så ignorerer den udmelding fuldstændig årsagen.
Årsagen er, at folkepensionsalderen er blevet sat op fra 65 år i 2018 til 67 år i 2022. Så den anden og helt afgørende side af historien er, at antallet af folkepensionister under 67 år er faldet med knap 110.000 personer i samme periode!
Det betyder reelt, at ud af de ca. 110.000 seniorer, der nu først kan gå på folkepension som 67-årige, har 51.000 har fundet plads i en af de tidlige tilbagetrækningsordninger, mens hele 59.000 seniorer stadig er på arbejdsmarkedet.
Det er da imponerende!
Alligevel tillader Dansk Erhverv sig både at bebrejde de seniorer, der ikke kan holde til at arbejde til de er 67, og at fremstille det som et problem for arbejdsmarkedet – selvom der samlet set er sket et kraftigt fald i det samlede antal, der har trukket sig tilbage.
Ordningerne er et modkrav for højere pensionsalder
Det er klart, at flere har brug for ”tidlig” tilbagetrækning, når definitionen af “tidlig” rykker sig fra 64 til 66 år. Behovet for tidlig tilbagetrækning hænger selvfølgelig sammen med alder, og det ved Dansk Erhverv også godt.
Risikoen for nedslidning og andre helbredsproblemer stiger naturligvis for hvert år, man er på arbejdsmarkedet, og derfor er et godt udbud af tidlige tilbagetrækningsordninger en forudsætning for, at vi kan bede danskerne om at arbejde længere og længere.
Hvis vi overhovedet skal tale om det her, bør vi i stedet tale om, hvordan vi kan sikre et arbejdsmarked og et arbejdsmiljø, der gør det muligt for endnu flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet.
I fagbevægelsen anerkender vi behovet for en stigende pensionsalder. Vi bliver både mange flere ældre og børn i disse år, at vores velfærdssamfund ellers ikke hænger sammen.
Men det giver kun mening, hvis dem, der ikke kan holde hele vejen til folkepensionsalderen, har muligheden for at sige stop før tid.
Skal folk tage smertestillende piller?
Vi skal ikke tvinge folk til at tage smertestillende for at gå på arbejde, og vi skal sikre, at alle også har en god og værdig tid, når arbejdslivet slutter.
Derfor bør tallene for tidlige tilbagetrækninger faktisk ses som en stor succes.
Når 110.000 færre seniorer har mulighed for at gå på folkepension, er det helt naturligt, at en del alligevel vil have behov for at trække sig tilbage.
Derfor er det helt afgørende, at vi har ordninger, der griber dem, der ikke kan holde til mere. Og det er også virkelig godt, at over halvdelen godt kan holde til at yde lidt længere.
Manipulerende konklusioner
Det er ærgerligt, at Dansk Erhverv udlægger tallene som et problem, når der i virkeligheden er tale om det stik modsatte. Eksempelvis skriver de følgende i analysen:
”Siden 2018 er der kommet over 50.000 flere fuldtidsmodtagere på tilbagetrækningsordningerne.
Og i samme periode er andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager en af de fem tilbagetrækningsydelser, steget fra at udgøre 6,7 pct. af de 16-66-årige til i 2022 at udgøre 7,9 pct. af de 16-66-årige.”
Det er decideret manipulerende.
For selvfølgelig stiger procentdelen af 16-66-årige, som trækker sig tilbage før folkepensionsalderen. I 2018 var der ikke en eneste person på de tidlige tilbagetrækningsordninger i alderen 65-66 år, fordi folkepensionsalderen var 65 år!
Hvis vi i stedet vælger at præsentere andelene inkl. folkepensionister, er andelen faldet fra ca. 9,7 pct. i 2018 til 8,1 pct. i 2022.
Alene på grund af udskydelsen af folkepensionsalderen er der kommet godt 20.000 flere førtidspensionister.
Det er bl.a. personer, som har været på førtidspension i rigtig mange år, og som naturligt fortsætter to år mere på førtidspension, når folkepensionsalderen bliver sat op med to år.
Helt ved siden af skiven
Det er derfor også en usaglig sammenligning, når de vælger ikke at tage højde for den modgående effekt af folkepension. Det burde Dansk Erhverv holde sig for gode til.
Analysens pointe rammer helt ved siden af skiven. Dansk Erhverv kunne have fortalt en helt anden og mere positiv historie.
Arbejdsstyrken stiger i disse år.
Det skyldes blandt andet at mange seniorer med den højere folkepensionsalder tager en ekstra tørn. En forudsætning for det er, at vi sørger for gode arbejdsvilkår for seniorerne på arbejdsmarkedet, og sikrer gode tilbagetrækningsmuligheder.
Indlægget er bragt i en forkortet version på børsen.dk
