Et stort politisk flertal er blevet enige om en universitetsreform, og fagbevægelsen kvitterer for et fornuftigt resultat. Særligt de ændringer, der er kommet med her til sidst i forløbet, har været enormt vigtige, mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Nanna Højlund.
Vi er glade for, at regeringen og aftalepartierne nu tager højde for den aktuelle ubalance i de videregående uddannelser gennem øget dimensionering af universiteterne, for det forsømte regeringen i sit oprindelige udspil
I forhold til regeringens oprindelige udspil, som blev præsenteret i begyndelsen af marts, er det nu op til 30 i stedet for 45 procent af kandidatuddannelserne, der bliver forkortet til et år.
Læs hele reformudspillet
Og så er det ifølge næstformanden meget positivt, at aftalen betyder, at færre unge skal optages på universiteterne gennem øget dimensionering.
”Vi er glade for, at regeringen og aftalepartierne nu tager højde for den aktuelle ubalance i de videregående uddannelser gennem øget dimensionering af universiteterne, for det forsømte regeringen i sit oprindelige udspil.
Og så er det selvfølgelig rigtig godt, at reformen frigiver en del penge, som kan omfordeles til andre uddannelser, som i den grad har brug for dem,” siger Nanna Højlund.
Dimensionering er vejen til bedre balance
Den helt store udfordring ved de videregående uddannelser er, at for mange unge i dag vælger universitetsvejen frem for professionsuddannelserne eller erhvervsakademierne.
Den udfordring løses ikke med kortere kandidatuddannelser.
Faktisk kan der være en risiko for, at det ville forværre problemet, hvis de kortere kandidatuddannelser fik lov at stå alene, da en hurtigere vej til en kandidatuddannelse med efterfølgende ret til gratis videre- og efteruddannelse ville få endnu flere unge til søge mod universiteterne.
Derfor er det ifølge Nanna Højlund helt afgørende, at færre optagede – såkaldt dimensionering – er blevet en central del af aftalen.
”I FH er vi glade for den øgede dimensionering. Dimensionering vil skabe et bedre rekrutteringsgrundlag til professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, og så er næste trin at gøre netop disse uddannelser til et endnu mere attraktivt valg for de unge eksempelvis via bedre muligheder for kompetenceudvikling og tydeligere karriereveje.
Så har vi skabt rigtig gode forudsætninger for, at flere unge vil søge mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne,” siger Nanna Højlund.
FH fik for nylig analysegruppen DREAM til at regne på det, og her kunne man se, at en dimensionering af universiteterne på 20 procent ville skaffe 8.000 flere professionsuddannede allerede i 2030.
Glem ikke kvaliteten – heller ikke på erhvervsuddannelserne
”Men selv om dimensionering er helt afgørende, skal vi samtidig investere i professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Vi skal hæve uddannelsernes kvalitet, styrke koblingen til arbejdsmarkedet og forbedre mulighederne for videre- og efteruddannelse.
Og netop bedre muligheder for videre- og efteruddannelse for lærere, pædagoger og sygeplejersker står højt på ønskesedlen i forbindelse med de kommende VEU-trepartsforhandlinger, hvor det er helt afgørende, at regeringen er ambitiøse og træder et skridt frem,” siger Nanna Højlund.
Men der er også andre steder i uddannelsessystemet, hvor der er behov for at investere – og det handler især om erhvervsuddannelserne, som ifølge Nanna Højlund trænger til en stor saltvandsindsprøjtning hurtigst muligt.
”Det er helt afgørende for den grønne omstilling og udviklingen af velfærden, at politikerne med aftalen sætter handling bag ordene og nu sender en stor pose penge i retning af erhvervsuddannelserne, hvor der er hårdt brug for blandt andet nyt udstyr, styrkede lærerkompetencer, mere undervisning og bedre rammer,” siger FH’s næstformand.
LÆS OGSÅ: Reform af universitetsuddannelserne i Danmark
