Regeringen vil skaffe 45.000 personer mere i arbejdsudbud i 2030. Heraf skal de 6.000 komme via kortere kandidatuddannelser, det lægger regeringen op til i udspillet ’Nye fleksible universitetsveje’.

Hvad universitetsreformen imidlertid ikke adresserer, er de store skævheder, vi lige nu har i de videregående uddannelser, hvor der eksempelvis er akutte problemer med at rekruttere til de store professionsuddannelser på velfærdsområdet.

Derfor mener fagbevægelsen ikke, at forslaget om kortere kandidatuddannelser kan stå alene.

En hurtigere vej til en kandidatuddannelse hjælper ikke på ubalancen i de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Faktisk er der en risiko for, at regeringens forslag vil få flere til søge mod universiteterne og dermed tippe ubalancen yderligere og det er selvsagt meget bekymrende

Nanna højlund, næstformand i fh

”En hurtigere vej til en kandidatuddannelse hjælper ikke på ubalancen i de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Faktisk er der en risiko for, at regeringens forslag vil få flere til søge mod universiteterne og dermed tippe ubalancen yderligere og det er selvsagt meget bekymrende,” siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). 

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen slår alarm: Søgetal fortsætter katastrofekurs

Mere dimensionering

Derfor bør forslaget om at forkorte kandidatuddannelserne suppleres med, eller erstattes af, øget dimensionering på universiteterne.

For kun ved, at færre bliver optaget på universiteterne, kan vi få rettet op på de ubalancer, der er lige nu, hvor for mange bliver akademikere og for få bliver professions- eller erhvervsakademiuddannede.

En analyse, som den uafhængige analysegruppe DREAM har lavet på vegne af FH, viser, at hvis man eksempelvis optager knap 20 procent færre på universiteterne og optager tilsvarende flere på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, vil det blandt andet give 8.000 flere professionsuddannede allerede i 2030 – samtidig med, at det vil øge arbejdsudbuddet varigt med omkring 3.000 fuldtidspersoner. Netop fordi, flere vil vælge en kortere uddannelse.

LÆS OGSÅ: Ingen grøn omstilling uden flere faglærte!

”Det er vigtigt, at regeringen ikke låser sig fast på kortere kandidatuddannelser som det eneste greb i den kommende reform, fordi det er det eneste, der giver arbejdsudbud i ministeriernes regnemodeller.

Vores beregninger viser, at der findes en anden og bedre vej, hvor vi samtidig adresserer den store udfordring med at rekruttere til eksempelvis sygeplejerske- og pædagoguddannelsen,” siger Nanna Højlund.

Vi skal måle den kommende uddannelsesreform på, om den skaber det rette arbejdsudbud i forhold til, hvad der er behov for nu og i fremtiden på arbejdsmarkedet. Ikke alene arbejdsudbuddet som et antal. Og her kommer vi bare ikke udenom at overveje, om færre skal gå universitetsvejen!

Nanna højlund

Viser en ny vej

I arbejdet med den kommende uddannelsesreform er det helt afgørende at have fokus på det samlede billede, så vi ikke bare får flere højtuddannede igennem systemet hurtigere. Derimod skal vi sikre, at vi giver folk de kompetencer, der er behov for.

”Det her område er for vigtigt til at være drevet af enøjede målsætninger om arbejdsudbud. Arbejdsudbuddet må aldrig blive uddannelsespolitikkens ledestjerne. Men hvis det alligevel er afgørende for regeringen, så er vores beregninger et forsøg på at udvide horisonten og vise en alternativ vej,” siger Nanna Højlund.

Fremskrivninger viser, at vi i fremtiden vil have overskud af akademikere, mens manglen på faglærte, erhvervsakademi- og professionsuddannede kun vil vokse sig større med enorme konsekvenser for vores velfærd og den grønne omstilling til følge.

”Vi skal måle den kommende uddannelsesreform på, om den skaber det rette arbejdsudbud i forhold til, hvad der er behov for nu og i fremtiden på arbejdsmarkedet. Ikke alene arbejdsudbuddet som et antal. Og her kommer vi bare ikke udenom at overveje, om færre skal gå universitetsvejen,” siger Nanna Højlund.

Sådan har vi undersøgt effekterne af dimensionering

Sådan har vi undersøgt effekterne af dimensionering

FH har bedt DREAM-gruppen om at vurdere de samfundsøkonomiske virkninger af et reduceret optag på universiteterne på ca. 20 pct. Beregningerne er baseret på en forudsætning om, at de personer, der ikke går på universitetet i stedet vælger en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Beregningen viser, at en reduktion i optaget på universiteterne med 19,5 pct. fra og med 2024 fører til en stigning i arbejdsudbuddet (den strukturelle arbejdsstyrke) på ca. 3.000 fuldtidspersoner i 2030. Ændringen fører desuden til en styrkelse af de offentlige finanser (målt på holdbarhedsindikatoren HBI) på 900 mio. kr. Hertil kommer sparede udgifter til uddannelsestaxametre, som ikke er omfattet af DREAM-gruppens beregninger.

Der er udsigt til et stort mismatch på arbejdsmarkedet i 2030, hvor vi forventer at have et overskud af personer med en lang videregående uddannelse og mangel på personer med en professionsuddannelse. Denne beregning viser, at et lavere optag på universiteterne kan øge antallet af personer med en professionsuddannelse med ca. 8.000 personer. AE har tidligere skønnet, at arbejdsmarkedet vil mangle 13.000 personer med en professionsbachelor i 2030.

Ændring i antal professionsuddannede ved reduceret optag på universiteterne

8.000

2030

30.000

2040