Blot 19,4 pct. af de elever, der forlader grundskolen til sommer, ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Det er den laveste andel i fem år, og dermed er der trods høje politiske ambitioner ingen fremgang at spore.
”Selvfølgelig vil jeg først og fremmest gerne sige tillykke til dem, der starter på en erhvervsuddannelse. Det kommer de til at få rigtig meget ud af, og når de færdige, kommer de ud til et arbejdsmarked, der skriger på deres kompetencer.
Det har katastrofale konsekvenser, at vi kommer til at mangle så mange!
Men vi er nødt til at tale om, at det er alt for få. Skiftende regeringer har haft ambitioner om at få 30 procent af årgangene til at vælge erhvervsskolerne, men området er ikke blevet politisk prioriteret, og skåltalerne gør det ikke i sig selv,” understreger Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Vi mister 27 faglærte om dagen
Om 7 år mangler der 100.000 faglærte
Laveste andel i 5 år:
Blot 19,4 pct. af de elever, der forlader grundskolen til sommer, ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse.
FH foreslår bla. :
- Elevløn på grundforløb 2
- Permanent løft af erhvervsuddannelserne på 500 millioner kroner årligt
Hullet bliver dybere
I øjeblikket mister vi netto 27 faglærte fra arbejdsmarkedet om dagen frem mod 2030, fordi de ældre årgange består af langt flere faglærte end de yngre. Det betyder, at vi om bare syv år vil mangle næsten 100.000 faglærte.
”Det har katastrofale konsekvenser, at vi kommer til at mangle så mange. Det er jo dygtige håndværkere, der skal ombygge samfundet til den grønne omstilling.
Det er sosu’er, der skal sikre velfærden i en fremtid med langt flere gamle. Det er faglærte inden for transport, kontor, handel og meget andet, der er nødvendigt for Danmarks vækst og velstand.
Det er alle de mennesker, vi kommer til at mangle, når de unge ikke vælger erhvervsskolerne,” siger Nanna Højlund.
FH har foreslået flere måder at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive på. Det gælder blandt andet elevløn på grundforløb 2 og et permanent løft af erhvervsuddannelserne på 500 millioner kroner årligt, som skal modernisere uddannelsernes udstyr, undervisere og fysiske rammer.
Politisk nølen
Og hvis man lytter til regeringen, er den enig i, at der skal ske noget. Regeringsgrundlaget har lovet et løft af erhvervsuddannelserne. Men regeringens handlinger fortæller en anden historie.
På finansloven for 2023 var der nemlig ingen penge til erhvervsskolerne, og indtil videre er det blevet ved de ukonkrete hensigtserklæringer fra SVM-regeringen.
Anderledes står det til hos oppositionspartierne, hvor både SF og Danmarksdemokraterne har foreslået akutpakker til erhvervsskolerne, og også Enhedslisten er på vej med et udspil.
”Det er godt, at der er partier, der tager det her problem alvorligt. Selvfølgelig løses problemet ikke permanent med en akutpakke, men jeg håber, at forslagene det kan være med til at åbne regeringens øjne og at den snart får indkaldt til trepartsforhandlinger, så vi kan begynde at finde løsningerne.
Vi kan ikke vente længere,” siger Nanna Højlund.
