Fagbevægelsen: Regeringen svigter nedslidte seniorer

Regeringens såkaldte ’harmonisering’ af pensionssystemet er en klokkeklar forringelse.

Det stod klart allerede ved præsentationen af regeringsgrundlaget, og en ny analyse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser nu meget tydeligt, at tusindvis af nedslidte danskere vil blive hårdt ramt af ændringerne.

Regeringen lægger op til at sammenlægge seniorpension med retten til tidlig pension i en ny ordning, man kan opnå op til tre år før pensionsalderen.

Problemet i det er, at man i dag kan få seniorpension op til seks år før pensionsalderen, som i øjeblikket er 67 år. Med andre ord vil der altså ikke længere være en mulighed for tilbagetrækning for de 61-63-årige.

”Det kan være udmærket med et enklere system, men jeg tror først og fremmest, regeringen har haft statskassen i tankerne.

Det her er et noget tvivlsomt forsøg på at spare penge, intet andet. Og det er de nedslidte seniorer, der skal betale,” fastslår FH-formand Lizette Risgaard.

Syge og nedslidte søger mod seniorpension

En analyse af dem, der kommer ind på seniorpension, viser et stort behov for at redde ordningen.

Det er nemlig kun seks procent, der var i normal beskæftigelse tre måneder før, de trak sig tilbage.

De resterende kom primært fra sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse eller ressourceforløb.

”Det viser jo, at der er tale om en gruppe mennesker, der er for nedslidte til at passe et arbejde. At tvinge dem til at knokle tre år mere er ikke bare umenneskeligt, det er fuldstændig urealistisk.

Der er ingen, der vinder ved, at nedslidte bliver fastholdt i beskæftigelsessystemet uden udsigt til at komme i arbejde. Hverken den enkelte, statskassen eller andre ledige, der vil opleve et mere presset system,” siger Lizette Risgaard.

I debatten om fjernelsen af store bededag er behovet for et større arbejdsudbud blevet brugt af regeringen som et kerneargument.

Stort set ingen kommer fra beskæftigelse til seniorpension

Det er et dårligt argument i den kontekst, fordi topøkonomer ikke tror på en langvarig effekt ved at fjerne en helligdag. Og det er et endnu dårligere argument for at fjerne seniorpensionen.

”Tallene viser jo tydeligt, at stort set ingen kommer fra beskæftigelse til seniorpension. Det er ikke en ordning, man vælger, fordi man er træt af at gå på arbejde og godt kunne tænke sig at holde lidt fri.

Det er en redningsplanke for dem, der ikke kan holde til at arbejde længere. Og dem vil regeringen svigte,” siger Lizette Risgaard.

Ordning udfylder vigtigt tomrum

Lige nu er der fire muligheder for tilbagetrækning, før man når pensionsalderen: Efterløn, førtidspension, seniorpension og tidlig pension.

Men efterløn kan man kun få, hvis man har indbetalt til ordningen i mindst 30 år, og førtidspension kræver typisk et langt forudgående ressourceforløb, der viser, at man ikke kan passe et job.

Derfor har seniorpension og tidlig pension udfyldt et tomrum. Men med afkortning af seniorpension vil nedslidte seniorer i starten af 60’erne, kun have førtidspension som mulighed.

”Det er ikke godt nok. Kravene til førtidspension er alt for høje til, at den ordning kan stå alene. Vi skal kunne hjælpe den nedslidte murer, der har knoklet i årtier og må tage smertestillende for at gå på arbejde. Det er utilstedeligt i et rigt land som Danmark, at vi er så ligeglade med dem, der har brug for en hånd sent i arbejdslivet,” siger Lizette Risgaard.

I regeringens forslag ligger også en styrkelse af tidlig pension. Regeringen vil forhøje taksten til 15.000 kroner om måneden og give mulighed for tildeling af pension i halve år.

”Det er bestemt positivt, men det kan ikke erstatte seniorpensionen. Vi er nødt til at have et tilbud til dem, der er lidt længere fra pensionsalderen, men ikke kan passe et arbejde. Det, regeringen lægger op til, går i den helt forkerte retning,” fastslår Lizette Risgaard.