To faglige sekretærer i 3F København er lykkedes med noget, man sjældent ser i hotel- og restaurationsbranchen: De har fået engageret hundredvis af unge i fagforeningen.

Siden januar har de to faglige sekretærer Natasja Nielsen og Tanja Fynbo fra 3F København haft succes med at organisere over 175 elever i 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

Stærkere sammen-prisen

’Stærkere sammen’-prisen er en nystiftet pris fra FH, som uddeles for særlige indsatser for at organisere, fastholde og aktivere flere i fagbevægelsen: Prisen består af en skulptur af kunstneren Palle Merrild, der symboliserer sammenhold og teamwork samt et gavekort på morgenmad til hele modtagernes afdeling.

Læs mere om prisen og de øvrige nominerede  

Skulptur af tre figurer med opstrakte arme der holder hinanden i hænderne

Det betyder, at organiseringsgraden nu er tårnhøj på skolen: over 80 %.

Et opsigtsvækkende tal i en branche, der er udfordret dels af ringe organisering og overenskomstdækning, dels med mange unge præget af loyalitet mod arbejdsgiveren og mistillid til fagforeningen.

#ElevernesOK

I løbet af foråret har Natasja Nielsen og Tanja Fynbo desuden fået 350 elever på Hotel- og Restaurantskolen i Valby til at komme med deres ønsker til overenskomstforhandlingerne i 2023 gennem projektet #ElevernesOK.

På den måde er elevernes stemme blevet inddraget i processen med at udtage krav til OK23.

3F København afholdt en elevkonference som en del af #ElevernesOK. Her diskuterede 200 elever branchens problemstillinger.

Efter konferencen har 3F oplevet en stigning i henvendelser fra elever, der gerne vil have hjælp i sager om dårligt arbejdsmiljø, vold og sexchikane.

Nystiftet pris

For deres indsats har Natasja Nielsen og Tanja Fynbo modtaget FH’s ’Stærkere Sammen’-pris – en ny pris, som er stiftet i forbindelse med Fagbevægelsens Hovedorganisations første ordinære kongres.

Prisen uddeles til et fællesskab i en medlemsorganisation, til en lokal enhed eller til en arbejdsplads, som har gjort en særlig indsat i den forgangne kongresperiode for at organisere, fastholde og aktivere flere i fagbevægelsen.

SAMMEN SKABER VI DANMARK

KONGRES 2022

Fagbevægelsens Hovedorganisation afholdte 1. ordinære kongres den 31. oktober-1. november 2022.

pris
pris
pris
De nominerede er:
PRIS
PRIS
PRIS
To faglige sekretærer fra 3F har formået at engagere hundredvis af elever i fagforeningsarbejde. I sig selv en bedrift – og så oven i købet i en branche, som er udfordret af lav organisering og overenskomstdækning. De to har netop modtaget FH’s ’Stærkere Sammen’-pris for deres indsats.
kongres: valg
kongres: valg
kongres: valg
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, blev i dag genvalgt på FH’s kongres uden modkandidater. Hun fortsætter hermed som politisk leder af 1,3 millioner lønmodtagere organiseret i FH’s 65 medlemsforbund. Også de to næstformænd Morten Skov Christiansen og Nanna Højlund blev genvalgt på kongressen.
resultater
resultater
resultater
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder sin første ordinære kongres den 31. oktober – 1. november 2022. Allerede i 2005 kom det første konkrete forslag om at fusionere LO og FTF til én stor, stærk organisation. Ti år senere vedtog LO’s og FTF’s kongresser at arbejde hen imod en fælles hovedorganisation med tilsammen 1,3 mio. medlemmer. Fusionen blev…