Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder sin første ordinære kongres den 31. oktober – 1. november 2022.
Allerede i 2005 kom det første konkrete forslag om at fusionere LO og FTF til én stor, stærk organisation. Ti år senere vedtog LO’s og FTF’s kongresser at arbejde hen imod en fælles hovedorganisation med tilsammen 1,3 mio. medlemmer. Fusionen blev vedtaget i 2018, og den 1. januar 2019 slog Fagbevægelsens Hovedorganisation dørene op på Islands Brygge.
Her er en række af de sager som Fagbevægelsens Hovedorganisation har arbejdet for at fremme politisk – oftest sammen med andre gode kræfter – og som har ført til markante resultater:
Trepartsaftaler holdt hånden under lønmodtagerne under coronapandemien
FH indgik under coronapandemien en lang række trepartsaftaler med DA og regeringen, der alle havde til formål at holde hånden under lønmodtagerne og virksomhederne under krisen.
Trepartsaftalerne omfattede bl.a. midlertidig lønkompensation og forlængelse heraf, midlertidig arbejdsfordeling, barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn, mulighed for krav om coronapas i private virksomheder m.m.
Uden disse aftaler ville både virksomhederne og deres medarbejdere have været langt dårligere stillede gennem pandemien. Lønkompensationsordningen alene bidrog ifølge forskere fra CBS og KU til at redde 81.000 job.
Trepartsaftale sikrede, at lærlinge og elever beholdt læreplads
Coronanedlukningen gav betydelige udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet, da ca. 70-75% af uddannelsen finder sted i virksomheden.
Derfor blev der taget trepartsinitiativer, der sikrede, at lærlinge og elever så vidt muligt kunne blive på virksomheden. Samtidig var der bekymring for, at indgåelsen af nye aftaler ville gå helt i stå.
For at undgå dette indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i foråret 2020 en trepartsaftale, hvor virksomhederne fik refunderet en stor del af lønnen for eksisterende og nye aftaler indtil udgangen af 2020.
Trepartsaftalen beløb sig til godt 5 mia. kr. og den betød, at meget få lærlinge og elever mistede deres læreplads, og at der faktisk blev indgået flere nye aftaler i denne periode end i året før.
Forhøjelse af dagpengene
Dagpengene er i årtier blevet forringet, og lige så længe har FH kæmpet for en genopretning og styrkelse af arbejdsløshedsforsikringen.
Det lykkedes FH at få hævet dagpengesatsen de første tre måneder af ledighedsforløbet med et såkaldt dagpengetillæg på 3.600 kr. om måneden. Et flertal på Christiansborg har indgået en politisk aftale, som er udmøntet ved lov og senest træder i kraft 1. oktober 2023, af hensyn til forskellige forligsbindinger.
Ret til tidlig pension
I 2020 blev der indgået en aftale om ret til tidlig pension, så danskere med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv kan trække sig 1, 2 eller 3 år tidligere tilbage.
Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Ydelsesniveauet for tidlig pension er op til 13.740 kr. pr. måned før skat (2022-niveau), og er uafhængig af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue, men afhængig af egen pensionsopsparing.
Som en slags ”afværgedagsorden” til retten til tidlig pension indgik den daværende borgerlige regering i 2019 en aftale om den såkaldte seniorpension, der kan opnås efter en individuel vurdering. Seniorpensionen erstattede den tidligere seniorførtidspension, som fagbevægelsen havde kæmpet for at forbedre.
Seniorpensionen blev efterfølgende vedtaget af et bredt flertal af folketingets partier. Seniorpensionen kan søges af personer med en max arbejdsevne på 15 timer om ugen i seneste job, og som har højst 6 år til folkepensionsalderen.
Seniorpension kræver sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse. Det er ATP, der afgør ansøgninger om seniorpension, men det er stadig kommunerne, der oplyser sagen og sender den videre til ATP.
Ligestilling af barsel mellem far og mor
Arbejdsmarkedets parter indgik d. 13. september 2021 en aftale om implementering af orlovsdirektivet og en ny barselsmodel, som ligestiller forældrene. Modellen fremmer ligestilling ved at lægge op til en total ligedeling af orloven efter fødslen, hvor far og mor hver kan afholde i alt 24 ugers orlov med ydelser, hvis forældrene ikke foretager sig noget.
De 11 af ugerne er øremærket og de resterende 13 uger kan overføres til den anden forælder, hvis de ønsker det. Modellen dannede grundlag for en bred politisk aftale og en ændring af barselsloven, der trådte i kraft den 2. august 2022.
Kamp mod seksuel chikane på arbejdspladser
FH indgik d. 4. marts 2022 en trepartsaftale med bl.a. DA, KL, AC og regeringen, der med 17 initiativer sætter ekstra strøm til kampen mod seksuel chikane på arbejdspladsen.
Fx får virksomhederne fremover højere bøder, hvis der sker grove tilfælde af seksuel chikane. Hvis lærlinge og elever gentagne gange udsættes for seksuel chikane, kan virksomheder udelukkes fra at have lærlinge og elever.
Og desuden skrives arbejdsgiveres ansvar for at stille et chikanefrit miljø til rådighed direkte ind i ligebehandlingsloven. Hermed tydeliggøres arbejdsgivernes ansvar.
Fra besparelser til investeringer på uddannelsesområdet
FH har siden sin etablering arbejdet for øgede investeringer på tværs af uddannelsesniveauer. Blandt andet lancerede vi ”nedskæringstælleren” i foråret 2019, der frem mod folketingsvalget i 2019 illustrerede de voldsomme nedskæringer, der havde været på uddannelsesområdet under den daværende regering ikke mindst grundet omprioriteringsbidraget.
Det er derfor positivt, at omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet fra 2020 blev annulleret, og at der efter flere års besparelser igen investeres i uddannelsesområdet.
Trepartsaftale hjælper flere unge med at finde praktikplads
I efteråret 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter endnu en stor trepartsaftale om erhvervsuddannelserne.
Formålet var at nedbringe frafaldet ved at styrke skolernes ansvar for, at de unge får en læreplads. Således blev erhvervsskolerne pålagt et mål om, at 60 pct. af eleverne skal have en praktikplads 5 uger før grundforløbets afslutning og 80 pct. ved grundforløbets afslutning. Samtidig blev rekruttering, kvalitet og lærepladsopsøgende arbejde styrket ved, at de faglige udvalg hvert år nu modtager 120 mio. kr. til dette arbejde.
Det betyder, at arbejdsmarkedets parter både har påtaget sig et større ansvar for dette område, men også har fået de økonomiske muskler til at løfte dette ansvar. Siden har antallet af lærepladser været stigende.
Nedsættelse af Lønstrukturkomitéen
FH foreslog i forbindelse med sygeplejerskestrejken at nedsætte en lønstrukturkomité. I forbindelse med lovindgrebet blev forslaget ophøjet til lov, og komitéen blev nedsat i oktober 2021.
Komitéens opgave består i at tilvejebringe et fælles grundlag for de videre drøftelser om løn i den offentlige sektor. Komitéen forventes at afslutte arbejdet i november 2022.
Det psykiske arbejdsmiljø blev sidestillet med det fysiske
FH har i mange år kæmpet for, at det psykiske arbejdsmiljø skal ligestilles med det fysiske arbejdsmiljø. I 2020 lykkedes det at få den første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Med bekendtgørelsen er det blevet klart for virksomhederne, hvilke forventninger og forpligtelser de som arbejdsgivere skal leve op til i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Bekendtgørelsen sætter fokus på fx stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold.
Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) til udfordrede unge
De 45.000 unge under 25 år, der hverken har uddannelse eller job, er en stor udfordring for Danmark og en kilde til væsentlig bekymring for FH.
Derfor har etableringen af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) været en væsentlig prioritet hos FH, og vi har investeret ressourcer i udviklingen af den både lokalt og centralt.
FGU-institutionerne blev formelt etableret i foråret 2019 og de første hold elever startede i august 2019. FH deltog både centralt og lokalt aktivt i arbejdet med dette.
Styrket rolle for a-kasserne
De fagrettede a-kasser har et unikt branchekendskab og særlig viden om jobåbninger. Det lykkedes FH at få gennemført, at a-kasserne overtager kontaktforløbet de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere.
Dermed får a-kasserne en større rolle i beskæftigelsesindsatsen, og dagpengemodtagerne skal de første tre måneder ikke længere både til samtaler i a-kassen og i jobcenteret.
Reglerne om sædvanlig løn for udenlandsk arbejdskraft strammes
På opfordring fra FH skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fremover tage højde for værdien af fritvalgsordningerne, når de ved ansøgninger om ophold til erhverv vurderer, om lønnen for udenlandske arbejdstagere er sædvanlig efter danske forhold.
Hidtil er værdien af fritvalg kun indgået ved Positivlisten for Faglærte, men ikke de andre ordninger. Det har betydet fejlagtig sagsbehandling og udenlandsk arbejdskraft på lavere lønniveauer.
Permanent uddannelsesløft på 110 procent af dagpengene
Det er en hjørnesten i den danske flexicuritymodel, at ledige kan blive opkvalificeret og få nye kompetencer, ligesom det er afgørende, at ledige har gode muligheder for at skifte spor i arbejdslivet.
FH har presset på for en ordning med et såkaldt “uddannelsesløft”, hvor ledige ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, får ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse på 110 pct. af den hidtidige dagpengesats.
I 2022 blev der indgået en politisk aftale om at gøre ordningen permanent.
Bedre vilkår for lønmodtagernes organisering
Det er afgørende for den danske aftalemodel, at der er gode vilkår for faglig organisering, ligesom det er vigtigt for flexicuritymodellen at sikre bred opbakning til arbejdsløshedsforsikringen.
FH har derfor arbejdet for styrkede økonomiske incitamenter. I 2022 blev der indgået en politisk aftale om at styrke incitamentet til at forsikre sig gennem dagpengesystemet ved at betinge fradragsretten for private lønforsikringer af indbetalt a-kassebidrag på mindst 1.300 kr. årligt.
Aftalen indebærer desuden, at det maksimale fradrag for fagforeningskontingent hæves fra 6.000 kr. til 7.000 kr. årligt.
Klausuler mod social dumping
FH har vedholdende arbejdet for, at et krav om arbejds- og uddannelsesklausuler, styrket kontrol, skærpede udelukkelsesgrunde for brodne kar m.v. indgik i en ny udbudslov.
Det lykkedes at få et krav om uddannelses-klausuler med i loven, og muligheden for krav om arbejdsklausuler, kontrol m.v. forhandles i skrivende stund med DA i en arbejdsgruppe nedsat af regeringen.
Genopretning af Arbejdstilsynets økonomi
FH har arbejdet hårdt for større og flerårige bevillinger til Arbejdstilsynet.
Det lykkedes med den treårige politiske aftale i 2019, ” En ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet”. Aftalen indebærer en øget finansiering af Arbejdstilsynet og bevillingerne til tilsyn med arbejdsmiljø på knap 80 mio.kr. årligt i årene 2020-2022.
Siden har regeringen med finanslovsudspillet for 2023 afsat 1,3 mia. kr. i perioden 2023-2026 til at sikre et fortsat højt indsatsniveau for arbejdsmiljø og social dumping.
Fra 2027 vil man varigt afsætte 203 mio.kr. til indsatsen og gør hermed op med stop-and-go politikken, hvor kortvarige bevillinger har skabt usikkerhed om indsatserne og vanskeliggjort et effektivt tilsyn.
Nedsættelse af ekspertgruppe for en grøn skattereform
FH foreslog i helhedsplanen for retfærdig grøn omstilling fra maj 2020 at nedsætte en ekspertkommission, der skulle designe klimaafgifter under hensyn til klimaeffekt/teknologiudvikling, risiko for lækage og ulighed.
Som en del af aftalen om en grøn skattereform fra december 2020, blev der nedsat en ekspertgruppe, der fik til opgave at udarbejde modeller til en ensartet CO2-regulering, herunder udformning af en mere ensartet CO2-afgift. Ekspertgruppen afrapporterede i foråret 2022 og arbejdet er siden kulmineret i en aftale om en grøn skattereform.
Bedre balance i de økonomiske regneprincipper
FH har i en årrække haft fokus på Finansministeriets regneprincipper og udarbejdede i 2019 en rapport om emnet. Formålet var at skabe bedre balance og mere åbenhed.
Fokus var bl.a. på udfordringerne ved Finansministeriets regneregler på dagpengeområdet, hvor der efterfølgende er sket nedjustering af effekterne ved forøgede dagpenge tidligt i perioden.
FH efterlyste desuden øget forskning i effekter af den offentlige service på samfundsøkonomi, arbejdsudbud og offentlige finanser med henblik på en bedre balance i beregningerne.
Skatteministeriet har siden udarbejdet en analyse af provenueffekter af øget skattekontrol, mens nye resultater om effekter af efteruddannelse er offentliggjort fra VIVE. Endvidere er De Økonomiske Råd blevet udnævnt til vagthund over de økonomiske regneprincipper.
Investeringer i professionsuddannelserne
Professionsuddannelserne på velfærdsområdet står nu centralt på den politiske dagsorden, og der er kommet fokus på nødvendigheden af at styrke rekrutteringen til og kvaliteten af disse uddannelser, som helt centrale for vores velfærdssamfund. Øgede investeringer i henholdsvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen er et vigtigt første skridt.
Med finansloven for 2022 blev der afsat 65 mio. kr. i 2022 og 125 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til at styrke læreruddannelsen.
Herudover har pædagoguddannelsen fået et ekstraordinært kvalitetsløft på ca. 170 mio. kr. til indsatser, der løber over perioden 2019-2023. I FH har vi fremlagt vores forslag til en fælles handlingsplan for øget rekruttering til professionsuddannelserne på velfærdsområdet, og FH har opfordret til trepartsforhandlinger om øget rekruttering til uddannelserne på velfærdsområdet.
