I dele af landet eksisterer der muligvis en opfattelse af, at hårdt manuelt arbejde uden ordentlige hjælpemidler hører fortiden til. Men i produktions-Danmark er det stadig forbundet med store fysiske belastninger at tjene til dagen og vejen.

Nye tal, Epinion har indsamlet for Fagbevægelsens Hovedorganisation(FH), viser, at et fysisk nedslidende arbejdsmiljø er det arbejdsforhold, der bekymrer flest danskere.

Det er paradoksalt, at lønmodtagerne efterspørger bedre kontrol, mens vores bedste kontrolmyndighed står til at blive undergravet.

morten skov christiansen, næstformand i fh

”Tusindvis mærker hver dag de fysiske konsekvenser af at gå på arbejde i knæ, skuldre, ryg og hænder. Det er nødvendigt at gøre langt mere for at forbedre arbejdsmiljøforholdene på danske arbejdspladser,” siger Morten Skov Christiansen, der er næstformand i FH.

Også et hårdt psykisk arbejdsmiljø fylder meget for danskerne, da mere end halvdelen af de adspurgte er bekymrede for mobning, chikane, hård tone og et for stort arbejdspres.

Kan ikke holde til resten af arbejdslivet

Bekymringerne for arbejdsforholdene betyder, at et flertal af danskerne er usikre på, om de kan holde til arbejdet i deres fag helt frem til pensionsalderen.

”Der skal selvfølgelig være gode ordninger for dem, der er så slidt ned, at de ikke kan klare deres arbejde længere. De skal hjælpes med at skifte til en mere skånsom branche eller tilbydes tidlig tilbagetrækning. Men det er altså bedre for både lønmodtagerne, arbejdspladserne og samfundet, hvis vi kan forebygge behovet for at forlade faget tidligt,” siger Morten Skov Christiansen.

En vigtig del af den forebyggelse er en god kontrol med forholdene på arbejdsmarkedet. Og der er behov for forbedringer, mener danskerne. Næsten to ud af tre peger netop på mere kontrol som en løsning, politikerne bør sætte i værk for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Det er især i fysisk belastende brancher som bygge og anlæg, industri, landbrug, forsyning og transport, der bliver efterspurgt mere kontrol.

Arbejdstilsynet er truet

Der er akut brug for hjælp fra Christiansborg. Den politiske aftale, der sikrer Arbejdstilsynets bevillinger, står nemlig til at udløbe ved årets udgang. Og der er endnu ikke tegn på en løsning.

”Det er paradoksalt, at lønmodtagerne i Danmark efterspørger bedre kontrol med deres arbejdsforhold, så de kan holde til deres arbejdsliv, mens vores bedste kontrolmyndighed står til at blive undergravet. Det skal politikerne handle på,” understreger Morten Skov Christiansen.

Og selvom kalenderen kun viser august, haster det faktisk med at få bevillingerne på plads. Usikkerheden om Arbejdstilsynets økonomi betyder nemlig, at myndigheden snart er nødt til at varsle afskedigelser, hvis regnskabet skal kunne gå op til januar.

”Vi kan jo se ud fra vores data, at der er et stort ønske fra danskerne og et behov for en styrkelse af Arbejdstilsynet, ikke en svækkelse. Lige nu og her må vi sørge for, at der ikke bliver skåret ned på indsatsen. Og derefter må vi til at tale om nye bevillinger, så vi kan imødekomme det store behov for mere kontrol,” siger Morten Skov Christiansen.

Den gode nyhed er, at Arbejdstilsynets indsats virker. 72 procent af de adspurgte svarer, at ledelsen tog problemerne på arbejdspladsen mere alvorligt, efter tilsynet havde været på besøg. Og mere end 80 procent siger, at Arbejdstilsynet er vigtigt for at forbedre arbejdsmiljøet.

”Det er jo virkelig positivt, at vi har et tilsyn, der fungerer godt, og som danskerne bakker op om. Politikerne skal bare sikre, at Arbejdstilsynet har de tilstrækkelige ressourcer til at udføre sin opgave,” understreger Morten Skov Christiansen.