FH, DA, regeringen m.fl. indgik i 2020 en trepartsaftale, hvor der blev sat ambitiøse mål på en række konkrete områder frem mod 2030. Nu er de første resultater kommet, og der er store udfordringer.

Kemien halter

På det kemiske område, viser undersøgelsen, at næsten 30 procent af medarbejderne arbejder med våde og fugtige hænder mindst en fjerdedel af arbejdstiden, mens mere end hver tiende lønmodtager er i hudkontakt med kemikalier mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Det er velkendt at vådt arbejde og kontakt med kemikalier giver risiko for eksem.

”Det må og skal gøres bedre. Det kan jo ikke være rigtigt, at medarbejderne skal invalideres af generende eksem i årevis, fordi, der ikke benyttes ordentlig beskyttelse”, siger Morten Skov Christiansen.

Vi bliver nødt til at se på tempo og intensitet

Også når det gælder den fysiske belastning, er der store problemer. Selvom det er svært at sammenligne tallene på grund af ændrede opgørelsesmetoder, er det dog påfaldende, at det er gået den forkerte vej siden 2018. 

”Hvis nogen tror, at den fysiske nedslidning er forsvundet, kan de godt tro om igen. Det bliver værre og værre. Alt for mange arbejder stadig i dårlige arbejdsstillinger og løfter, skubber og trækker for meget. Det sker tilmed i et tempo og med en intensitet, der er alt for voldsom. Det er helt afgørende, at vi ser fysiske belastninger i sammenhæng med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse. Vi kan ikke blive ved med at skrue tempoet op, og der skal være tid til pauser, så folk kan restituere”, siger Morten Skov Christiansen.

Problemerne med fysisk hårdt arbejde er bredt funderet, men særligt inden for byggeri, rengøring, døgninstitutioner og hjemmepleje er medarbejderne udsat for et konstant fysisk arbejdspres.

Vold, trusler og krænkelser skal  blive mindre

Den nye undersøgelse omhandler også de psykiske belastninger som mobning, vold, trusler om vold og krænkende adfærd. Her viser tallene i undersøgelsen, at det er gået den rigtige vej. Men måske er det fordi, mange har arbejdet hjemme pga coronaen, og hermed er sluppet for de nævnte belastninger. 

”Det er et område, jeg vil følge meget nøje. Sidste år fik vi en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, så nu har vi klarhed om regler og krav til forebyggelse. Nu gælder det for arbejdsgiverne om at leve op til reglerne og sætte gang i forebyggelsen, ligesom AT må følge op med det nødvendige tilsyn. Det skal blive bedre, siger Morten Skov Christiansen.

Arbejdstilsynet står foran en stejl skrænt

Morten Skov Christiansen ser med bekymring på Arbejdstilsynets økonomi, der står foran en stejl skrænt. Allerede d. 1. januar 2023 vil Arbejdstilsynet mangle 215 millioner kroner. Derfor er det helt afgørende, at der allerede i foråret 2022 skabes tryghed om Tilsynets økonomi.

”Arbejdstilsynet har været udsat for voldsomme besparelser gennem årene, og derfor er mange, dygtige medarbejdere forsvundet. Med den politiske aftale i 2019 fik vi igangsat en helt nødvendig genopretning. Det arbejde skal vi fortsætte, og hvis vi skal undgå, at endnu flere siver, er det nu, politikerne skal sikre AT’s økonomi”, siger Morten Skov Christiansen.

Det samme gælder for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der leverer vigtig viden i indsatsen for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. NFA har fået sin grundbevilling halveret i løbet af de sidste 10 år. Det går ikke længere.

”Der er akut behov for her og nu at sikre øgede bevillinger til AT og NFA. Vi kan ikke vente til finanslovsforhandlingerne i efteråret, siger Morten Skov Christiansen”.