Europa-Kommissionen vil sikre, at platformsarbejdere hos fx Wolt eller Worksome bedre kan opnå arbejdstagerrettigheder.
En enig dansk fagbevægelse bakker op!
I dag pålægger platformsvirksomhederne næsten altid platformsarbejderne, at de skal udføre arbejdet som ’selvstændige’.
I de fleste retssystemer i Europa betyder det, at platformsarbejderen ikke har nogen arbejdstagerrettigheder og fx ikke kan blive omfattet af kollektive overenskomster, opnå sikre og sunde arbejdsforhold og sociale rettigheder.
Desuden er arbejdet og indtægterne for platformsarbejdere ofte uforudsigelige og bestemt af algoritmer, som arbejdstagerne ingen indflydelse har på. Under denne såkaldte algoritmeledelse er der heller ingen synlig leder at stille til ansvar.
EU-Kommissionen har derfor fremsat forslag til et direktiv, der bl.a. skal sikre den rette beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde.
En enig dansk fagbevægelse støtter direktivforslaget og opfordrer Folketingspolitikerne til at give regeringen et klart mandat med til EU om at få vedtaget en bedre regulering af platformsvirksomherderne.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, siger:
”Vi ser, at platforme i stor udstrækning misbruger begrebet ’selvstændig’ for at undgå omkostninger til medarbejderne som fx løn under sygdom, pension, feriepenge osv.
Hvis vi fortsat skal have en stærk og effektiv dansk arbejdsmarkedsmodel, kræver det klarhed om platformsarbejderes beskæftigelsesstatus. Et arbejdsmarked med ordentlige arbejdsvilkår forudsætter, at det ikke er muligt at snyde sårbare arbejdstagere ved at kalde dem selvstændige”.
Fakta: Platformsarbejde
Platformsarbejde beskriver den form for arbejde, hvor en person stiller sin arbejdskraft til rådighed via en digital platform, der formidler køb og salg af en bestemt tjenesteydelse.
Platformsarbejderen kontaktes online for at udføre ydelsen – som ofte består i en mindre opgave som fx udbringning af mad fra en restaurant. Platformene kan tilgås via apps og hjemmesider, og platformens systemer og algoritmer styrer, hvordan brugernes bestillinger bliver fordelt mellem platformsarbejderne.
Ifølge Europa-Kommissionen blev indtægterne fra platformsøkonomien i EU i 2020 anslået til hele 20 mia. euro. Alene i EU er der mere end 500 digitale platforme og mere end 28 mio. platformsarbejdere.
Formand for 3F, Henning Overgaard, siger:
”Det er vigtigt, at vi får dæmmet op for de alt for kreative forretningsmodeller. Det er for let for arbejdsgivere og platforme som fx Wolt at fralægge sig ansvaret ved at udråbe deres medarbejdere som selvstændige. Virkeligheden er jo, at der tit ikke er tale om frie selvstændige personer med forhandlingsstyrke til at få indflydelse på deres egne arbejdsvilkår – men om de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet, unge og migrantarbejdere, som bliver udnyttet”.
Formand for HK, Anja C. Jensen, siger:
”Særligt de unge står overfor et arbejdsmarked, hvor det er svært at finde økonomisk fodfæste, fordi virksomhedernes krav om fleksibilitet betyder, at særligt unge og uerfarne ender i en spiral af atypisk beskæftigelse med mange korte forløb og ingen garanti for at kunne leve af sin løn. Det er skidt for den enkelte, ligesom det er unfair konkurrence over for virksomheder, der påtager sig sit ansvar. Og det er der hverken udvikling eller vækst i for det danske samfund. Derfor hilsner vi platformsdirektivet velkomment”.
EU-direktivet om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde
I december 2021 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til direktiv af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Det foreslåede direktiv indeholder en liste med kriterier, som gør det muligt at fastslå, om en platform er arbejdsgiver.
Hvis platformen opfylder de nødvendige kriterier, formodes den juridisk set at være arbejdsgiver. Som følge af direktivforslaget anslås det, at mellem 1,7 og 4,1 millioner mennesker kan omklassificeres til arbejdstagere.
Andre kan reelt blive selvstændige, da nogle platforme muligvis tilpasser deres forretningsmodeller.
At blive klassificeret som arbejdstager betyder, at platformsarbejdere vil få adgang til:
- garanteret hviletid og betalt ferie
- som minimum den nationale eller sektorspecifikke mindsteløn (hvor en sådan findes)
- sikre og sunde arbejdsforhold
- støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom og sundhedspleje
- forældreorlov
- pensionsrettigheder
- ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme.