Ordnede løn- og arbejdsforhold regner de fleste af os for en selvfølge i Danmark.

Vi har vores verdensberømte arbejdsmarkedsmodel, som er en garant mod Wild West-tilstande med grov underbetaling og udnyttelse – sådan som vi ellers ser det rigtig mange steder ude i verden.

Men arbejdsmarkedet er i forandring.

Kompleks kriminalitet på arbejdsmarkedet

Antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Danmark er næsten fordoblet på ti år til cirka 257.000 i dag. Samtidig er der kommet flere og flere lovløse huller på arbejdsmarkedet, hvor især det voksende antal migranter og udenlandske lønmodtagere bliver spist af med elendige løn- og arbejdsvilkår.

I fagbevægelsen ser vi utallige eksempler på organiseret og kompleks kriminalitet på det danske arbejdsmarked – for eksempel organiseret sort arbejde, skattesnyd, systematisk underbetaling, trusler og ulovlige boligforhold, dokumentfalsk og falske selskabskonstruktioner.

Der brug for, at politikerne træder i karakter og opretter en national kontrolenhed på tværs af resortopdelinger – hellere i dag end i morgen.

Lizette Risgaard

Og det er ikke kun os i fagbevægelsen, der kan se det. Hver tiende stikprøve af udenlandsk arbejdskraft fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) giver mistanke om ulovligheder.

Tvingende nødvendigt med skarp kontrol

Det er tvingende nødvendigt med skarp kontrol.

Derfor foreslår vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation, at regeringen opretter en samlet myndighed mod misbrug og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

Den nuværende fælles myndighedsindsats har allerede ført til gode resultater. Sidste år førte indsatsen fx til skatteopkrævninger for mere end 300 mio. kr., og mere end halvdelen af knap 3.000 kontroller førte til reguleringer.

Men vi mener, at der vil være markant større effekt med en national kontrolenhed, der samler ressourcer i Skattestyrelsen, politiet, SIRI og Arbejdstilsynet – de myndigheder, som i forvejen tjekker, at reglerne for udenlandsk arbejdskraft overholdes i Danmark.

Resurser skal følge med

Og så er det nødvendigt, at der følger flere ressourcer med. I dag har politiet fx ikke særlige ressourcer til at efterforske ulovligheder på arbejdsmarkedet. Og den nuværende indsats eksisterer kun på midlertidige bevillinger. Det betyder, at det hverken er muligt at arbejde med en langsigtet strategi eller opbygge viden.

Endelig arbejder de forskellige myndigheder i dag hver for sig – og det giver selvsagt ikke et tilstrækkeligt solidt grundlag for en fælles indsats.

LÆS FH FORSLAG: En forstærket samlet indsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (PDF)

Så der er flere åbenlyse grunde til, at vi foreslår, at regeringen opretter en permanent national kontrolenhed på tværs af den nuværende ressortopdeling, hvor man samler ressourcer fra SIRI, Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet.

Vi er overbeviste om, at én samlet kontrol og myndighedsindsats langt bedre end i dag vil være i stand til at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere indgår på det danske arbejdsmarked på lige fod med danske virksomheder og arbejdstagere.

SKAT hentede 1,1 mia på 5 år

Vores skøn er, at en forstærket myndighedsindsats for ordnede forhold på arbejdsmarkedet vil tjene sig selv hjem og mere til. Fx har Skattestyrelsens indsats alene i forhold til udenlandsk arbejdskraft givet en gevinst på ca. 1,1 mia. kr i perioden fra 2015 til 1. halvår af 2020.

Derfor er der brug for, at politikerne træder i karakter og opretter en national kontrolenhed på tværs af resortopdelinger – hellere i dag end i morgen.

LÆS OGSÅ: FH’s forslag til en ny udbudslov

En forstærket samlet indsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked

Hvis vi skal bevare ordnede løn og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked, så skal regeringen etablere en ny national kontrolenhed, der kan kontrollere og stoppe misbrug af udenlandsk arbejdskraft.