Året der gik: Endnu et år i coronaens tegn

Hvad var nu lige de vigtigste begivenheder i 2021, når det gælder arbejdsliv og arbejdsmarked?

Et coronaramt ordforråd afslører det. I løbet af i år og sidste år er den danske ordbog blevet udvidet med hele 36 nye coronaord, fx albuehilsen, kontakttal, smittetryk, lockdown, selvtest, smitteboble, superspreder…

Coronasmitten påvirker vores liv hele kompasset rundt – og dermed i høj grad også arbejdslivet.

En lang række nye regler og aftaler har set dagens lys. Kan man fx blive hjemme fra arbejde for at passe sit corona-smittede barn? Er jeg tvunget til at bære mundbind på mit job? Tæller testtid som arbejdstid? Spørgsmålene er mange – det meste er der også svar på i de mange nye regler og aftaler, der er indgået.

Temaet med corona-vejledninger fra FH har således været noget af det mest besøgte på FH’s hjemmeside i 2021.

Treparter på stribe – igen i år

FH var med til at indgå syv treparter i 2021. De seks af aftalerne handlede om corona.

Særligt lønkompensation fylder på aftalelisten. Lønkompensationsordningen blev første gang aftalt af FH, DA og regeringen d. 15. marts 2020 – kun fire dage efter den første nedlukning.

Målet var at sikre medarbejderne fuld løn og tilknytning til deres arbejdsplads, når deres arbejdspladser var lukket ned. Ordningen er siden hen blevet justeret og forlænget ikke færre end 10 gange. 

Overblik: Rekord i Treparter: 21 på 2 år

Mangel på arbejdskraft

En af de syv treparter fra dette år handler undtagelsesvist om noget andet end corona. Nemlig problemet med mangel på arbejdskraft.

FH har i år sat kraftigt ind på at vise andre løsninger end dem, arbejdsgiverne peger på – nemlig den gamle traver om, at vi bare skal åbne grænserne på vid gab for arbejdskraft fra landene udenfor EU.

FHs formand Lizette Risgaard har igen og igen understreget, at vi først skal bruge landets egne ressourcer: Vi skal have skaffet en lærlingeplads til de unge, som står og mangler. Og job til vores ledige seniorer, som er blevet lagt nederst i bunken af ansøgere. Og til de 100.000 unge, som står uden job eller uddannelse.

Arbejderbevægelsen fyldte 150

Den 15. oktober i år fyldte den danske arbejderbevægelse hele 150 år. Den allerførste sammenslutning af fagforbund – de Samvirkende Fagforbund – blev dannet i 1871 som et opgør mod fattigdom, ulighed og udnyttelse af arbejderne. Siden er bevægelsen vokset til at blive en hjørnesten i det velfærdssamfund, vi kender i dag.

Lizettes Risgaards 150-års jubilæumstale: Vores samfund ser kun ud som det gør i dag, fordi vores forgængere turde tage kampen

TEMA: Tag med på en historisk tur på ni kapitler fagbevægelsens historie + test din viden/historiequiz.

Mere barsel til far

I efteråret blev FH og DA enige om en model for øremærket barsel – en aftale, der optog sindene og gav massiv omtale i medierne hen over efteråret.

Den nye model betyder, at forældreorloven bliver øremærket til den enkelte forældre med en ligelig fordeling af orlov mellem mødre og fædre. Mor og far får som udgangspunkt får 24 ugers orlov hver efter barnets fødsel.

OK21

Trods corona, økonomisk usikkerhed og uvante forhandlingsvilkår lykkedes det at lande en lang række forlig på det offentlige område i foråret 2021.

Tag Quiz: Tjek din viden om OK21

Men sygeplejerskerne stemte nej forslag til ny overenskomst og til mæglingsforslaget – og så gik de i strejke. Medlemsdemokratiet i den danske fagbevægelse havde talt, og det blev et langt og sejt forløb, som endte med et lovindgreb.

Indgrebet betød, at FH’s forslag om at nedsætte lønstrukturkomitéen blev til lov. Komitéen er nu i gang med sit arbejde med at undersøge lønstrukturerne i hele den offentlige sektor. Mange venter nu spændt på, hvad komiteen finder frem til i efteråret 2022.

30.000 har søgt Arne-pension

Arne og alle de andre lønmodtagere med mere end 42 år bag sig på arbejdsmarkedet kunne fra august måned i år søge om tidlig pension. En ordning, der blev indført efter pres fra fagbevægelsen.

Fra august til og med november havde 30.000 danskere søgt om Arne-pension.

Sejr i Bøfhussagen

Vi slutter tilbageblikket, som vi begyndte – i coronaens tegn. Men med et særligt tvist og en sejr for den danske model: Sagen om de strejkende medarbejdere på Jensens Bøfhus.

Arbejdsretten fastslog i juni, at det var lovligt, da 3F foråret 2020 sendte 26 Jensens Bøfhus-medarbejdere i strejke. Bøfhuset mente ellers, at særlige forhold under Covid-19 gjorde strejken ulovlig.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, glædede sig over den principielt vigtige sejr.

”Det er nu fastslået, at fagbevægelsen fortsat – også under særlige forhold – kan kæmpe for anstændige løn- og arbejdsvilkår, ” sagde hun.