Gør din pligt og kræv din ret. Det har været vores rettesnor siden fagbevægelsens fødsel. Og det gælder stadig – i nævnte rækkefølge: Pligten er forudsætning for retten!
Snart præsenterer regeringen sit forslag om, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal deltage i aktivitet 37 timer om ugen til gengæld for at modtage en offentlig ydelse.
Det er en pligt, der hverken er verdensfjern eller urimelig. Det er tværtimod både til gavn for den nytilkomne og samfundet.
Det må ikke være sådan, at man bruger indvandrere på offentlige ydelser til at udkonkurrere de medarbejdere, der medfinansierer velfærden. Det ville ikke blot tyndslide samfundskontrakten men sætte den i flammer.
Men! Og der er et men.
Det må ikke være sådan, at indvandrere på offentlige ydelser bliver brugt til at udkonkurrere de medarbejdere, der medfinansierer velfærden. Det ville ikke blot tyndslide samfundskontrakten men sætte den i flammer.
Vi må ikke falde tilbage til fortidens synder
Vi må ikke falde tilbage til fortidens synder og erstatte eksisterende jobs med f.eks. ”gratis” rengøring. Dét hensyn bliver politikerne nødt til at adressere, hvis de vil undgå at skabe unødvendig modstand mod et i øvrigt fornuftigt forslag.
Når vi pålægger nye borgere pligter, skal de også være meningsfulde, motivere og have perspektiv. Derfor bør en del af de 37 timer selvfølgelig bestå af danskundervisning. For vores sprog er nøglen til at blive en del af vores kultur og fællesskab. Desuden bør pligt til aktivering bør også følges med en ret til at efteruddanne sig. Enhver fortjener chancen for at forbedre sine muligheder efter bedste evne – og vilje.
Det giver selvtillid at dygtiggøre sig. Det giver stolthed at være en del af noget større. Vi skal lykkes med at hjælpe flere indvandrere fra offentlig forsørgelse og over til arbejde. Det handler om værdighed – og også om økonomi.
Sprog, uddannelse og joberfaring skaber en vellykket integration
Denne gentænkning af forholdet mellem ret og pligt kan være en løftestang til vækst og flere hænder på arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet kan blive større gennem en kombination af investering og krav.
I sidste ende er sprog, uddannelse og joberfaring de ingredienser, som kan skabe en vellykket integration.
Bare se på Integrationsgrunduddannelsen (IGU), som arbejdsmarkedets parter og regeringen netop har aftalt at udvide og forbedre. Den bygger på en kombination af uddannelse, sprogundervisning og forløb i virksomheder, fordi, vi ved, det virker.
I FH mener vi, at de pligter og rettigheder også skal gælde for dem, der har været her i en årrække. Alt for mange er blevet ladt i stikken af fællesskabet. De skal på ny have chancen for at lære sproget, uddanne sig og bidrage på jobmarkedet.
Mit håb er, at vi ved at gentænke forholdet mellem ret og pligt for nytilkomne og dem, der har været her i årtier, kan drage læringer, som kan komme flere til gavn på sigt. Det handler i sidste ende om at finde den balance, der skaber mest mulig mening.
For de nytilkomne, for de herboende og for fremtidens Danmark.
.
