Energiøen, som et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at opføre i Nordsøen, bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

Øen vil fylde 18 fodboldbaner med 200 kæmpe havvindmøller, som vil sørge for strøm til 3 mio. hustande. Prisen er 210 milliarder kroner. Det svarer til det femdobbelte af prisen på Storebæltsbroen. Og på sigt kan øen blive endnu større!

En hel kavalkade af vilde fakta, og øen får allerede stor, international opmærksomhed.

Grøn omstilling og velstand kan gå hånd i hånd

Energiøen er ikke kun en god nyhed for klimaet, men også for det danske arbejdsmarked. Et projekt af den størrelse betyder nemlig også, at der bliver skabt job svarende til ca. 150.000 årsværk, når øen skal bygges.

Det er fantastisk, fordi det kan vise omverdenen, at grøn omstilling, arbejdspladser og velstand kan gå hånd i hånd.

Men det er vigtigt, at vi gør det rigtigt – også fordi hele verdens øjne nu hviler på os. Vi skal ikke bare bygge en ø, vejen derhen skal også løfte flere i uddannelse og arbejde.

Al social dumping er uacceptabel, og det er grotesk at være vidne til, når offentlige, skattefinansierede investeringer medfører, at danske lønmodtagere underbydes af dårlige arbejdsvilkår.

Lizette Risgaard

For det første skal vi sikre, at de mange nye job kommer så mange som muligt til gode. Dét kræver tusindvis af nye lærepladser, så vi får uddannet ny, kvalificeret arbejdskraft til at varetage de mange grønne opgaver, som fremtiden vil bringe.

For det andet skal vi sikre, at energiøen bliver bygget under ordentlige, danske løn- og arbejdsvilkår.

Vi må ikke gentage fortidens synder

På trods af gode intentioner har vi på andre store, offentlige anlægsopgaver set udfordringer med at komme i mål med ambitioner om blandt andet løn- og arbejdsvilkår.

Metro- og letbanebyggeri har haft grimme sager om social dumping, den ny Storstrømsbro har været plaget af arbejdsulykker og forfølgelse af fagligt aktive, og Femern Bælt-forbindelsen nægtede længe at indgå overenskomst. Det ny supersygehus i Odense prøvede at snige sig uden om den lærlingeklausul, de havde underskrevet, ved at have lærlinge gående i Polen i stedet.

Al social dumping er uacceptabel, og det er grotesk at være vidne til, når offentlige, skattefinansierede investeringer medfører, at danske lønmodtagere underbydes af dårlige arbejdsvilkår, ligesom vi ikke kan være bekendt, hvis muligheden for at skabe flere lærepladser forbigås.

Vi kræver ordentlige løn- og arbejdsforhold

Så kære regering og Folketing – skal vi ikke blive enige om, at det er slut med den slags på offentlige projekter?

At det skal stå krystalklart i udbudsmaterialet, at fagligt engagement og ordentlige løn- og arbejdsvilkår skal være gældende? Og at vi selvfølgelig fører en fuld og dækkende kontrol, så det ikke kun bliver flotte ord på papir, men også handling ude i virkeligheden.

Gør vi det rigtigt, kan vi med oprejst pande gå ud i verden og sige, at vi med bæredygtighed også mener social bæredygtighed og ordnede arbejdsforhold. Det fortjener Danmarkshistoriens største anlægsprojekt – og det fortjener vi som samfund.

Når Danmark går forrest, skal vi gøre det rigtigt.

Indlæg bragt I Avisen Danmark 25.02.21

Sammen om grøn omstilling

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaaf- gifter.

LÆS MERE

Klima