På trods af et år i coronaens tegn står regeringen og rød blok stadig til et solidt flertal. Folketingsvalget i 2019 markerede et systemskifte. Corona- og klimakrisen markerer ligeledes to vendepunkter i det 21. århundrede.

Vi skylder hinanden at udnytte de store udfordringer til at skabe et endnu bedre Danmark. Det har generationerne før os gjort – det kan vi gøre igen. 

Lizette Risgaard

Nu har vi for første gang i 50 år muligheden for at mindske uligheden i vores samfund i en skala, der er uset i verdenshistorien.  

Et vanvittigt år er gået, og det er tid til, at vi løfter blikket. Vi er i starten af et nyt og spændende årti, som kan forandre vores samfund i et tempo, vi ikke har set mage til i dette århundrede. 

Opgør med kynisme

Kriser har historisk forandret vores samfund radikalt. Coronakrisen vendte op og ned på vores dagligdag og økonomi. Klimakrisen kræver store omstillinger og forandringer på relativt kort tid.

Hvis vi arbejder klogt, kan vi bruge de to kriser til at løfte bunden af vores samfund og tage et opgør med den kynisme, der vokser i nogle grene af toppen. I sidste ende har vi én målsætning: At hver enkelt får bedre rammer til at leve et godt liv.

Fra min stol er der tre markante forandringer, som politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere må lykkes med, hvis vi vil bekæmpe uligheden på ny og efterlade et mere lige, rigt og trygt samfund i 2030. 

Grøn omstilling

Først og fremmest udgør klimaforandringerne en trussel mod vores eksistens og kræver handling lige nu.

For problemet er, at vi i dag faktisk ikke har medarbejdere nok med den rette faglighed til at lykkes med 70% reduktion af drivhusgasser inden 2030.

Det, som aktivister, politikere og meningsdannere ofte glemmer i debatten, er nemlig, at vi får brug for hundredetusinder af medarbejdere med de rette kompetencer til fysisk at sætte vindmøller op, energirenovere bygninger, udvikle og betjene ny teknologi.

Sæt ind over for tabte unge

Men vi har potentialet. 600.000 medborgere står i dag uden nogen uddannelse. Af dem er 170.000 ”glemte” unge mellem 15-29 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.

De skal selvfølgelig bidrage til den grønne omstilling, fx som vindmølleoperatører, teknikere og kompetente medarbejdere til fysisk at realisere de mange flotte klimaaftaler, Christiansborg vedtager.

Vi bør sætte massivt ind for at få de unge, som er blevet tabt af skolesystemet, ind i det store fællesskab.

Lizette Risgaard

Vi bør sætte massivt ind for at få de unge, som er blevet tabt af skolesystemet, ind i det store fællesskab. Det vil ikke bare give tusinder af unge en bedre fremtid. Det vil på sigt mindske kriminaliteten, øge levealderen, sænke udgifter til hospitaler, kontanthjælp osv. Klimakrisen kan med andre ord blive en historisk hammer mod uligheden blandt unge. 

Ulighed i sundhed

Det andet store punkt ift. ulighed er, at uddannelsesbaggrund og pengepung i dagens Danmark i sig selv spiller en væsentlig rolle for din sundhed, hvor gammel du kan forvente at blive og dine overlevelseschancer ved alvorlig sygdom.

Uligheden i sundhed er et overset og enormt velfærdsproblem. Fx er der en klar sammenhæng mellem børneovervægt og forældrenes indkomst og uddannelse. Ingen børn vælger jo overvægt. Men børn, der bliver født ind i overvægt, vokser op med et mere sygdomsramt liv.

Desværre ser vi også senere i livet de sundhedsmæssige konsekvenser af ulighed i sundhed.  Fx er chancerne for at overleve en kræftdiagnose afhængig af vores sociale baggrund. Og er du mand i Danmark, kan du se frem til færre år at leve i. Det kan vi gøre bedre. Markant bedre.

Mere forebyggelse  

Der er dog flere grunde til, at vi bliver nødt til at forebygge og investere i sundhed de næste år. Vi skal være langt bedre til at beskytte portører, sygeplejersker, sosu’er og læger, der hver dag får mere og mere travlt, ikke ”kun” på grund af corona, men også fordi vi bliver ældre og ældre.

Sundhedsvæsenet står over for en mur af udfordringer, hvis ikke vi forebygger: Flere bliver ældre, flere bliver overvægtige, flere får følgesygdomme, samtidig med at der ikke er hænder nok. Det skaber frustration, og medarbejdere siver fra. 

Men hvis vi nu erkender og anerkender, hvilken udfordring, vi står overfor, kan vi nå at sætte ind. Både i forhold til overvægt hos børn og unge, usunde madvaner, rygning og mangel på motion. Det vil ikke bare skabe luft i vores økonomi om 20, 30 og 50 år. Det vil tilmed hæve mange danskeres livskvalitet. Her er der plads til, at vi, parterne på arbejdsmarkedet og politikerne, engagerer os kraftigere.

Fair konkurrence

Det sidste punkt, jeg vil fremhæve, handler om at skabe mere fair konkurrence.

De sidste 30 år har politikere forsøgt at gøre samfundet rigere ved at hæve pensionsalderen, piske arbejdsløse og udhule dagpengene. Man har med andre ord sagt, at markedet blev bedre, hvis vi gjorde hverdagen hårdere for lønmodtagerne og de arbejdsløse.

Men er virksomhederne blevet udsat for samme eftersyn fra politisk hold? Nej, det er de ikke, og det er bemærkelsesværdigt.

Vi bliver nødt til at se på, om nogle virksomheder har sat sig på for store markedsandele i en række brancher.

Lizette Risgaard

Vi bliver nødt til at se på, om nogle virksomheder har sat sig på for store markedsandele i en række brancher. Historisk gjorde man det med Rockefeller, der gennem Standard Oil stod for næsten al olieproduktion i USA.

Men den amerikanske regering tvang dem til at splitte deres monopol op, så man kunne få mere konkurrence. Det skabte vækst og fremdrift. En del tyder på, at vi som samfund meget nøgternt må forholde os til, om vi skal finde dén værktøjskasse frem igen. 

På størrelse med små stater

Her tænker jeg først og fremmest på virksomheder som Google, Facebook og Amazon. De er så enorme, de ejer så stor en andel af markedet, og de sidder på så meget data, at det er tæt på umuligt at konkurrere med dem. Det betyder, at Amazon fx den dag i dag slipper afsted med at bryde menneskerettighederne, mens de vokser. 

Google og Apple er på størrelse med små stater, og de har flere gange spillet vores fællesskaber et pus. Bare se på Apple, der i første omgang fik en bøde på 100 milliarder af EU-Kommissionen. Med en hær af top-advokater formåede Apple at omstøde bøden.

Des rigere og magtfuld des nemmere har du ved at undgå skat, udnytte medarbejdere og bruge luskede datametoder til at holde andre virksomheder ude af markedet.

Lizette Risgaard

Des rigere og magtfuld des nemmere har du ved at undgå skat, udnytte medarbejdere og bruge luskede datametoder til at holde andre virksomheder ude af markedet. Hvis de store teknologiske forandringer fortsat skal ses som en fordel og ikke en ulempe, så kræver det, at vi er klar til at tage hele værktøjskassen i brug.

Sæt hårdere ind mod skattesnyd

I det hele taget bliver vi nødt til på internationalt plan at sætte hårdere ind mod skatteunddragelse og skattetænkning.

For når lokummet brænder, og en pandemi hærger vores samfund og folkesundhed, så er det staterne, der træder til og redder økonomi og liv.

Og det kan vi ikke gøre, hvis ordentlige virksomheder må dreje nøglen om, fordi konkurrenterne sniger sig uden om skattevæsenet. Især ikke hvis det er de rigeste og mest magtfulde virksomheder, som vender statskassen ryggen, mens menig mand må punge ud.

Et endnu bedre Danmark

Der er selvfølgelig utallige, flere kampe, vi som fagbevægelse har tænkt os at kæmpe for de næste årtier.

Lad mig i flæng nævne forbedring af overenskomsterne, bedre dagpenge, livslang læring, sundere arbejdsmiljø, bekæmpelse af social dumping, større social tryghed og høj kvalitet i den fælles velfærd.

Men de store forandringer må også komme gennem et massivt uddannelsesløft af unge uden uddannelse, en markant bedre sundhed og et opgør med de privilegerede brancher i toppen af samfundet.

Vi skylder hinanden at udnytte de store udfordringer til at skabe et endnu bedre Danmark. Det har generationerne før os gjort – det kan vi gøre igen. 

Indlæg bragt i Politiken 21.12.20

Sammen om grøn omstilling

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaaf- gifter.

LÆS MERE