Mobilitet, ligestilling og udformning af erhvervsuddannelserne var nogle af de gennemgående temaer i løbet af ugen, hvor det finske formandskab var vært for den såkaldte VET-week.
Det er en uge, hvor EU sætter erhvervsuddannelserne i højsædet, og hvor arbejdsmarkedets parter, topfolk fra EU og alle andre interessenter mødes for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden til at gøre erhvervsuddannelserne endnu bedre. Fra Danmark var det blandt andre Frederik Enevoldsen, ungdomskonsulent, FH, der i ugens anledning repræsenterede EFS Ungdom.
Det er vigtigt for mig at understrege, at beslutningsprocesserne skal ligge hos dem, der valgt til det.
Frederik Enevoldsen, Ungdomskonsulent i FH
– Det er overraskende for mig, hvor forskellig den samme uddannelse kan være i forskellige lande, og derfor er den erfaringsudveksling, der finder sted i den her uge også meget værdifuld.
Der er meget stor forskel på, hvilke kvalifikationer uddannelserne giver, og hvad man skal kunne med dem.
Vi har talt meget om, hvordan der kan skabes en gennemsigtighed og klarhed over hvilke kompetencer uddannelserne giver, så der ikke opstår misforståelse i forbindelse med praktikophold i andre lande, siger Frederik Enevoldsen
Unge skal være med til at udvikle uddannelserne
Årsagen til, at uddannelserne er så forskellige, handler blandt andet om, at udformningen af dem er forskellige. I andre lande er det nemlig ikke nødvendigvis dem, der enten skal tage uddannelsen eller dem, har brug for de færdiguddannede, der beslutter, hvad uddannelsen skal indeholde.
– I nogle lande er det skolerne eller staten, der tilrettelægger uddannelserne uden, at arbejdsmarkedets parter er med indover. Og så er det jo ikke sikkert, at uddannelsen passer helt ind på virkelighedens arbejdsmarked i forhold til, hvilke kompetencer, der er nyttige og efterspørges, siger Frederik Enevoldsen og tilføjer hurtigt:
– Det er vigtigt for mig at understrege, at beslutningsprocesserne skal ligge hos dem, der valgt til det. Men de unge skal høres og tænkes ind i udviklingen og forandringerne af uddannelserne, for det er dem, der skal bruge dem.
Selve udformningen af uddannelserne skal også være op til de enkelte medlemslande. Vi skal bare sørge for at styrke samspillet og forståelsen for hinandens arbejdsmarkeder og uddannelser.
Det er det, der er det fælles projekt. Vi skal ikke bare have fri bevægelighed for at have fri bevægelighed, men sørge for at det er spillereglerne i de enkelte lande, der gælder, hvad enten det er i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, siger han.
Fik sig en snak med generaldirektøren
Ud over indhold og mobilitet, blev der også talt om det gode uddannelsesforløb – og herunder også sexisme og stereotyper i de fag, hvor der typisk er en overrepræsentation af mænd.
– Generaldirektør for beskæftigelse i Kommissionen Joost Korte havde nogle virkelig spændende tanker om, hvad der er vigtigt for unge og erhvervsuddannelser. Han talte meget om, hvordan der kan komme flere kvinder ind i mandefag – især kvindelige chefer.
Han mener, at hvis den der sidder for bordenden er en, man kan spejle sig i, så er man også mere tilbøjelighed til at søge dertil, fortæller Frederik Enevoldsen, som fik sig en snak med Korte om det, hvor han pointerede, at der er flere veje at gå end kun lige den ene, som Korte præsenterede.
– Han stilledet det lidt op som et dilemma om, hvorvidt inklusionen af kvinder skulle starte i toppen eller bunden. Det var lidt et hønen eller ægget-scenario.
Jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om enten-eller, jeg mener ikke, at man kan nøjes med at lægge alle sine æg i en kurv. Jeg ved ikke, om jeg fik ham overbevist, men han var meget lyttende og engageret, siger Frederik.
