Ordinær uddannelse af ledige burde være en langt større del af jobcentrenes indsats. Det mener jobcentrene selv. To ud af tre kommuner svarer i en ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, at der er brug for mere ordinær uddannelse af ledige, end de får i dag.
Uddannelse skaber job, som virksomhederne har brug for. Det mener over halvdelen (55%) af kommunerne. Undersøgelsen er foretaget blandt ledere på jobcentrene med ansvar for dagpengeområdet.
Stor forskel på kommunerne
Hvad er ordinær uddannelse?
Offentlig anerkendte uddannelser, der retter sig mod arbejdsmarkedet, fx AMU-kurser, kurser på gymnasialt niveau og videregående niveau.
Alligevel er der markant forskel på, hvor meget kommunerne sender ledige på ordinær uddannelse. I den bedste ende af skalalen ligger de 32 kommuner, hvor ordinær uddannelse udgør mere end 25 procent af den samlede aktivering. I den anden ende af skalaen finder man 17 kommuner, hvor ordinær uddannelse udgør mindre end 10 procent af den samlede aktivering.
Læs hele rapporten “Analyse af kommunernes anvendelse af ordinær uddannelse for dagpengemodtagere”.
Et kig på yderpunkterne ser sådan ud: I Frederikshavn har de ledige gode chancer for at komme i uddannelse: Her udgør ordinær uddannelse 55,6 procent af den samlede aktivering af ledige dagpengemodtagere. I Solrød Kommune er uddannelse for ledige en by i Rusland med en andel på kun 2,7 procent af den samlede aktivering.
Ejner K. Holst mener, at det er uheldigt, at de lediges muligheder for uddannelse skal bestemmes af, hvilket postnummer, deres adresse har.
”Når virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft, OG jobcentrene samtidig mener, at ordinær uddannelse til dagpengemodtagere skal øges – ja, så giver det ingen mening, at den indsats nogle steder er næsten lig nul, ” siger Ejner K. Holst.
Kommuner skal have bedre muligheder
En vigtig grund til, at nogle kommuner sparer på ordinær uddannelse til ledige, er at det koster penge: Kommunen betaler selv den samlede pris for den enkelte uddannelse uden refusion fra staten. Samtidig er det på kort sigt reelt gratis for kommunen at sende ledige i virksomhedspraktik, hvor den ledige er på dagpenge.
Ejner K. Holst ærgrer sig over, at politikerne på Christiansborg i en årrække har fremmet den udvikling. Fordi det på længere sigt ofte vil tjene sig selv hjem at investere i uddannelse – fordi det får den ledige i job.
”Kommunerne er under stort økonomisk pres, og det vil være forskelligt, hvor højt uddannelse af ledige bliver prioriteret politisk – fordi det er dyrt for dem på kort sigt. Men vi skal investere langsigtet i vores arbejdsstyrke, så ledige bider sig bedre fast i arbejdsmarkedet – og virksomhederne får de kvalificerede medarbejdere, de har brug for,” siger Ejner K. Holst.
FH foreslår derfor, at refusionen til kommunernes uddannelsesindsats genindføres, så kommunerne får 50 procent af udgifterne refunderet af staten.
Vesthimmerland satser benhårdt på uddannelse til ledige
Vesthimmerlands Kommune har knap ti års gode erfaringer med at investere i ordinær uddannelse af ledige. Lige siden 2009 har politikerne her prioriteret at bruge penge på at uddanne ledige. Ikke fordi Vesthimmerlands Kommune er særligt rig – men fordi man tror på, at investeringen i uddannelse betaler sig på længere sigt.
Og strategien har vist sig at holde stik: Blandt landets 98 kommuner har Vesthimmerland i år den tredjemindste andel af forsikrede ledige. Det viser Beskæftigelsesministeriets oversigt over, hvor gode de enkelte kommuner er til at få borgerne væk fra offentlig forsørgelse.
Benchmark på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet (bm.dk)
”Vores erfaring er klart, at vores investering i at uddanne ledige tjener sig hjem flere gange på længere sigt. Fordi folk kommer væk fra forsørgelse. Omvendt har virksomhedspraktik stort set ingen effekt – og så hjælper det jo ikke, at det er billigt,” siger Egon Knøss, koordinator for forsikrede ledige ved Vesthimmerlands Kommune
Seks ugers-regel droppes
I dag må kommunerne kun sende ledige på max seks ugers uddannelse i løbet af det første halve års ledighed. Vesthimmerland har som frikommune siden 2009 været undtaget fra reglen, og har derfor kunnet sende ledige på længere uddannelsesforløb.
Seksugers-reglen bliver ophævet pr 1. januar 2020, så alle kommuner får mulighed for bruge længere uddannelsesforløb.
Nødvendigt at politikerne prioriterer
I Vesthimmerland udgør ufaglærte en stor del af de forsikrede ledige. Mange af dem får enten et 20-ugers grundforløb på SoSu-skole eller en erhvervsuddannelse. Herefter er de ledige klædt på til en elevplads.
Desuden får mange af de forsikrede ledige et personligt jobsøgningsforløb på hele 18 uger, hvor den enkelte ledige bliver fulgt tæt af en rådgiver – dvs. ikke holdundervisning, som er modellen i mange kommuner.
Forløb af den type koster kassen. Derfor er det nødvendigt, at politikerne meget bevidst prioriterer området økonomisk, pointerer Egon Knøss.
”Vores politikere har en investeringsstrategi på det her område. De har en forhåbning om, at borgere så ikke vil komme ind som ledige igen, når de har fået uddannelse. Og det har jo vist sig at holde stik,” siger han.
